Home Rejser Basel Del 2.

Basel Del 2.

by Nicolai Klingenberg

Intensive timer
Efter indlogering på hyggeligt bådhotel, gik turen fluks videre til Grandhotel Les Trois Rois (www.lestroisrois.com) med fem stjerner og et hav af gastronomiske anerkendelsesplatter på indgangspartiet. I godt selskab med repræsentanter fra den italienske presse og Linde Werdelin gik de næste par timer med slagplaner for næste dag, hvor BaselWorld skulle slå dørene op”¦

BASELWORLD – nu med jazz

En delvist anstrengt optimisme…

Efter pressekonference med sovende asiat som sidemand, men en ærlighed fra messens talsmænd omkring en særlig finansiel situation på verdensplan, som dog blev tilsat en optimisme, gik turen fluks videre til interview og dialog med Morten Linde og Jørn Werdelin, som skal publiceres i Børsen inden for en overskuelig fremtid.

Og skal man pege på nogle faktorer hos den danske duo, der med sit dream team har formået at komme overordentlig godt fra start, så må det være innovation i den ellers ganske konservative urverden. Samarbejdspartnere af den helt gamle og fine skole krydres med nytænkt markedsføring, instrumenter til urene, nye materialer til remmene og så fremdeles. Det er første gang Linde Werdelin er på Basel-messen, og selvom standen ikke var officielt åben, blev den besøgt af flere udenlandske journalister, der bad om tid til interview. Linde Werdelin har desuden fået fat i nye markeder, hvilket nemt kan blive en løsning på den førnævnte finansielle problematik”¦

SpidoLite – vægtreduceret dansk urkunst tilsat nytænkt markedsføring

Tre stykker sødt og to ur-entusiaster…

Manden fra flyet
Efter den officielle åbning af messen for pressen, gik turen med raske fjed og syvmilelaksko til Ulysse Nardin, hvor sidemanden, Morten Nielsen, fra gårsdagens flyvetur nu havde en officiel stand med sit projekt: Chairman – verdens første hybrid luksusmobiltelefon. Mobilen, der blandt andet har kig til oplyst rotor på bagsiden, fingeraftrykslæsning og tydelige referencer til Ulysse Nardins ure, hvor den mest iøjefaldende er batteriindikatoren, der har samme layout som power reserve indikatoren på nogle af urene. Telefonerne har en størrelse, der skyder mantraet Less is more til jorden, og prisen er så sandelig heller ikke for enhver – med en startpris på 8.700 og en slutpris på 37.500, er der lagt op til the big spenders. Priserne er i øvrigt opgivet i euro.

Falsk manus nigra med ægte tele-lir…

Efter sigende skulle det russiske marked have en stor interesse for det dyrebare ringeaggregat…

Sløret billede, men med kig til rotoren, der er med til at lade telefonen op. Rotoren er i øvrigt oplyst, så diskretionen er lagt på hylden – øverst til venstre ses kameralinsen, der tager fotos i en opløsning på fem megapixel.

Da diverse bloggere fik opsnappet nyhederne om projektet, tikkede de første ordre ind, men telefonerne lanceres først ultimo 2009, og de er alle limiteret til 1846 styk – til gengæld vil der løbende blive udviklet nye modeller. Bliv endnu klogere på www.unchairman.com

Fraklip

Patek – velnok en af urbranchens største stoltheder med drømmepotentiale på hylderne…

To nyheder fra Rolex – Oyster Day-Date II, 41mm i hvidguld og guld…

Flittigt arbejdende og heftigt pakkende skriverkarle…

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk