Home Living Det hvide snit

Det hvide snit

by Nicolai Klingenberg

Tag en fornem beliggenhed og ditto rammer. Gør det hele endnu bedre ved hjælp af de bedste materialer, lir fra kælder til kvist og lyse ingredienser a la lamper, tv og vægge, og så har du boligen herunder. Hjemmet blev istandsat efter alle kunstens regler og danner nu rammen om en ung familie, der sætter pris på det gode liv.

Foscarini står bag den smukke Caboche Terra standerlampe, mens BeoVision 9 sørger for levende underholdning. I snapshot øjeblikket er det familiens mindste, der underholdes.

Bang & Olufsen har måske ikke haft kronede dage på det sidste, men i hytten her kommer Struer-biksens produkter til sin ret.

Det er herren i huset, der selv har udtænkt løsninger i samråd med fruen og en fasttilknyttet arkitekt, og således er de personlige ønsker blevet forenet med professionelle og optimale løsninger – uden brug af kompromisser”¦

Hvidt i hvidt i form af væg og BeoVision 8, der hænger i både køkken og badeværelse.

Gå glad i bad – eller lykkelig måske. Kulørte mosaikker, lyshav for oven og armaturer med kvalitetsstempel udgør en “fab” oase og en renskuret fornøjelse.

Lækre, lyse elementer med matchende greb på skuffer og vandhane. Spejl dig i din egen velvære eller nyd lidt underholdning på B&O’en.

I det store, lyse køkken alrum, der også har udgang til enorm træterrasse med læpladser, pejs og loungemøbler, hænger nedenstående lysgivende frækkert fra Bahne.

Old school lysekrone i ny forklædning.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk