Facebook Pinterest YouTube

French Open – nu med Longines og Wozniacki

Der var lagt op til serv, set og match, da en udvalgt gruppe ur-tilhængere pakkede til to overnatninger i Paris for lidt tid siden. Årsagen var såre simpel – tennis. Jeg har aldrig været tennisfanatiker – hverken på tv eller i virkeligheden, men hvis film skal ses i biografen, så skal tennis ses i virkeligheden, og jeg faldt for oplevelsen.

Charles de Gaulle med de nok så kendte “rulletrappe rør”. Arkitekten Paul Andreu har slået de fleste streger.

Jeg og resten af slænget blev indlogeret på Hotel Sofitel i Paris – skøn beliggenhed og lækre værelser, men mit temperament tåler ikke betalingsinternet på finere hoteller. Kald mig bare sparsommelig, men når der ikke engang er mulighed for at tjekke mail på en offentlig hotelcomputer, slipper min tålmodighed op. Men nok om det…

Sofitel – nu med sortklædte gæster. Der var dog ingen tegn på begravelser i nærheden.

Lysindfald, blomster og puder – Sofitels lobby. Nu uden kvit og frit internet.

Første dag bød på eftermiddagslanding i Paris med efterfølgende transport til hotel – kort indkvartering blev afløst af middag på Sofitel og et spadseretur i nærmiljøet, som bød på hyggelige beværtninger og flasker med korkprop og bobler.

Fire friske havørne stod klar dagen derpå og en morgenmadsbuffet med omelet til overraskende 15 euro, lagde en bund for de to næste timer.

Bussen og bloggeren på vej til live-tennis for første gang…

En skolebus med Longines logo og klare referencer til urfirmaets engagement i en velgørenhedstenniskole, som Steffi Graff og Andre Agassi slår en serv for, bragte kvartetten og andre særligt inviterede sikkert til Roland Garros, hvor de næste timer bød på tennis, champagne, storslået frokost og en dansk sejr til trods for et tilplastret skulderparti.

Snik-snak og briefing i Longines’ lejr.

A word from the sponsor – or a montre from the sponsor…

Pop-pop – vi er tilbage nu, på din center court nu..

Snacks.

Flere snacks.

Yngre tennis-darling – a.k.a. Caroline Wozniacki

Lidt ældre tennis darling – a.k.a. Justine Henin. Jeg skulle hilse. Næsten da.

FedEx og Federer feat. grus, publikum og en tabermodstander uden for billedet.

Efter talrige timer på Roland Garros i tennis og den gode smags tjeneste, gik turen retur til Sofitel gennem en dræbende myldretid, som blev brugt til et lille hvil efter dagens strabadser i sportens tegn. Aftenen blev brugt på middag, bobler på Champs Elysees, ur-snak etcetera til omkring midnatstid – dagen derpå stod nemlig på hjemrejse.

Og når nu vi lige er ved Longines, så må jeg lige flashe en af mine foretrukne modeller fra huset med mere 177 år på bagen – I proudly present og drømmer lidt om: L2.673.8.78.5 fra Longines Master Collection.

En 18 karats rødguldsfætter på 40 millimeter med blandt andet månefase, kronograf, ugedag, dato og måned.