Facebook Pinterest YouTube

Skål i Italesse

Det er langt fra krystal, men tæt på topblæret. Det er det italienske firma Italesse, der står bag polykarbonat erne og akryllerne, og jeg kalder dem således, da det ville være lidt misvisende at kalde dem glassene, da de er lavet af de to førnævnte materialer.

Strike a pose and drink some rose. Or rosé.

Ikke desto mindre hedder opfinderen af vinglassene (ja, nu hedder de sådan – det er kortere at skrive det på den vis), Claudio Barducci, og den herre kan prale af, at have 30-års jublæum med sine kreationer dette år.

Da jeg samler på forskellige typer af vinglas (højde, drøjde og hvad-har-vi-nu-ellers), var de tre afbillede størrelser og kulører lige i øjet til samlingen. Du kan blive lige så tipsy, som du ønsker, og vælte rundt med glassene, for de smadrer ikke.

Set fra flaskehalsen.

Priserne begynder fra overkommelige 62 kroner og 75 øre, og de fungerer fint med Anderssons terrasserosé – www.my-pleasure.dk/#post98

Find dine egne favoritter på www.italesse.dk , hvor der også sælges almindelige glas og vinkølere.