Det sker af og til, at man bliver overrumplet. For mit vedkommende er sådanne situationer forbundet med velbehag eller lykke. Og for ganske nylig havde jeg et øjeblik, hvor alt gik op i en højere enhed.
Jeg var inviteret til en middagskomsammen i Stockholm sammen med en række rare mennesker. Inden middagen skulle indtages, gik turen til en privat lejlighed. Her var disket op med små lækkerier, levende lys og bløde toner fra musikmaskinen. Efter lidt småsnakken blev vi bedt om at tage glas, foie gras og et par udvalgte flasker i favnen og følge med værtsparret.
To etager længere oppe i lejligheden ventede destinationen – et tårnværelse med 360 graders udsigt over Stockholm. Tilsæt en dæmpet belysning, jazz på anlægget, levende lys, sparsomt, men smuk møblement og det førnævnte selskab, og du har oplevelsen. Det var the moment. Værtsparret fascination for champagne blev delt med os: En Bollinger fra 1996, en Pol Roger fra 1988 og en Jaques Selosse med et årti på bagen. Eminent.
Prikken over i’et var den varme, som var til stede – intet snobberi, men derimod ”niceness” i hele rummet.
Historien fortæller desuden, at rummet tidligere har været brugt som den svenske kunstners Isaac Grünewald, som havde atelier på selv samme matrikel. Grünewald har med garanti taget turen op til tårnværelset for at lade sig inspirere. Jeg er stadig inspireret.
Tak til Thomas og Anette for en fantastisk oplevelse – og til John, Kristian og Carlos for herligt selskab.