Facebook Pinterest YouTube

En stund på Lydmar Hotel

Flashback til Stockholm. En råkold lørdag aften står for skud, og efter flere dage med tung socialisering er det på tide at være på tomandshånd med min rejsepartner. Listen med ”husk nu at se”-emner er længere end indkøbslisten til en stor familie, der skal på ugeindkøb, men valget falder på Lydmar Hotel. Af to årsager – det ligger tæt på vores eget hotel, og så vi begge været på det gamle Lydmar Hotel, før det lukkede.

Lydmar by night - fotoet stammer fra Lydmar.com

Der skulle have været et pokkers postyr blandt de stockholmske pinger, da det gamle lukkede, og det gav blod på tanden til volume II.Blodt blev til realitet, og i dag er der så åbnet et nyt Lydmar. Nu boede jeg ikke på ”toeren”, men stilen var anderledes på det nye. Knapt så designorienteret, men derimod mere nedtonet – i hvert fald når det kommer til barområdet, hvor vi indkvarterede os i et par timer.

Intet bord at få trods klokken var 22, men en lille plads i baren, kunne der findes frem. Menukortet blev lagt frem, og lysten til noget stort meldte sig, men blev hurtigt afløst af det faktum, at det kun var de små retter, der kunne bestilles i baren. Heldigvis var der østers på menuen, som kunne ledsages af en flaske Champagne a la Pol Roger. Eller omvendt. Prisen var i øvrigt tålelige 880 svenske kroner.

Lidt godt fra havet og fra køkkenet - forvent i øvrigt en svært koncentreret bartender, der trods smil har lidt svært ved at bevare overblikket.

På Småplock menuen blev der valgt østers, marineret manchego, tartar a la laks samt kød og grillede dadler i bacon. Alt var velsmagende og til en pris a 35 svenske kroner pr. anretning.

Menuen - og priserne.

Mens vi nød vådt og tørt tonede herlige toner ud fra et par højtalere, der skulle vise sig at kunne spille hele rummet op og mere til. Det gik først galt, da en udefrakommende pladevender med Sidney Lee smykker og en pladesamling, der kunne have tilhørt selv samme personage. Hård rock blev afløst af de ellers rare toner, og enhver samtale skulle vise sig som ligegyldig, med mindre man er i stand til at mundaflæse. Faktisk blev det musikken, der gjorde, at vi ringede af – ellers var vi blevet. I øvrigt havde DJ’en ryggen til publikum og cirka 30 centimeter at gøre godt med – det må kunne forbedres.

Foran manden med ryggen til findes pulten - og det er i øvrigt ikke ham, der er DJ'en.

Til gengæld vil jeg skrive under på, at jeg vil komme igen, næste gang jeg er i Stockholm, men spilles den samme musik, er jeg kvikt ude igen.

Butterfly er ikke adgangskrav. Og giver i øvrigt heller ikke sikkerhed for et bord.

PS: Rygeterrassen finder du bag baren, og så slipper du for at stå til skue foran hovedindgangen. Er du til gule King’s (eller King’s i almindelighed), skal du selv have dem med fra Danmark, da de ikke sælges i Sverige.

Læs mere på www.lydmar.com