Home Ure Guld og (næsten) grønne skove

Guld og (næsten) grønne skove

written by Nicolai Klingenberg 2. marts 2010
Pin It

Det er blevet tid til et ur igen, og begejstringen er ikke til at tage fejl af. Jeg har måtte sælge lidt ud af samlingen, så der kunne blive plads til noget nyt – og i dette tilfælde et Linde Werdelin Biformeter i  auris. Eller guld om du vil.

Her er den så - læg mærke til den røde viser, som viser tidszone nummer to, når man er på farten. Og lur lige detaljen med den integrerede rem i urkassen. Det er design, der fungerer.

Der er kun to tilbage, som der er lagt ordre ind på – og så er modellen en saga blot. Der er lavet omkring 30 på verdensplan totalt set, så der er tale om en begrænset mængde, og jeg mener at huske noget med, at produktionsomkostningerne var årsag til, at Biformeter’en ikke længere er i sortimentet.

Jeg er helt tosset med kombinationen af ædelmetal og tekstil – det er med til at gøre klokkeværket underspillet og cool, og gør det samtidig muligt at bære noget guld, uden der går Pattaya-style i den.

Bagpå. Nu med logo - og så tåler den 300 meter vand.

Uret vakte stor opmærksomhed i Sverige, hvor intet mindre en to urmagere spottede det – og så på en restaurant oven i købet.

Spænde i guld i selskab med kontrastfyldt rem.

Tak for opmærksomheden!

Pin It

Related Articles