Facebook Pinterest YouTube

Fra Ketchup til bøf

Som du måske har ladet dig fortælle, er der ”a new steak house in town”, og stedet hedder Madklubben Steak. Jeg har været derinde – og jeg kommer igen.

Skilt.

Konceptet med en del retter til få penge går igen på Steak’en – og det virker. Det betyder dog, at der er skåret lidt ned på ønskerne. Kan du for eksempel lige din bøf tilberedt som ”medium-rare”, må du gå derfra med uforrettet sag. Du kan vælge de tre klassiske stegemomenter, men ingen mellemting.

Jeg var der en onsdag – og stedet var fyldt, mens gaderne i København var det modsatte. Efter middagen har jeg erfaret, at der vist var noget med 50 % på regningen i åbningsperioden, men det fik min næse forbi.

Skøn stemning. Faktisk lidt New Yorker agtig.

Den stod på tre retter, men først et glas rosé bobler fra Italien, som huset bød på – afsenderen var Serafini & Vidotto.

Italienske rosé bobler.

De to forretter til de to spisende bestod af stenbiderrogn med blinis og røget laks med dildmayo og knækbrød med bagelform til undertegnede – skulle jeg vælge igen, havde jeg sat mine tænder i rognen, da den var den mest spændende forret af de to.

Stenbiderrogn, creme fraiche, lidt citron og blinis. Hov - og rødløg.

Røget laks med dildmayo og nyt input i form af knækbrød med donut form.

Som hovedret blev der valgt bøf på begge sider af bordet, men jeg opgraderede til en større sag i form af en rib-eye på 350 gram. Der følger ”fritter”, salat, steaksauce og bearnaise med i prisen, men for min skyld kan den høvlede parmesan (det smagte i hvert faldt sådan)  godt undværes på fritterne.

Sauce i fin og lille kasserolle. Det er bearnaise.

Læg mærke til den fine detajle på tallerkenen i form af "MEDIUM" betegnelsen.

Og selvom vi ikke er på et andet af byens heftigt omtalte og populære bøfhuse, var sauce og kød over den standard, som traditionelle bøfhuse gør sig i. Og særligt til prisen.

Du kan desuden vælge lækkerier til din bøf for forskellige merpriser – trøffel, foie gras og svampe for eksempel.  Det koster dog derefter – 150 kroner for høvlet trøffel.

Første dag på job (den unge mand med skjorten). Han gjorde det møg-godt.

Omgivelserne spiller i øvrigt hele vejen – rar atmosfære, højt humør og et aktivt køkken, som du kan kigge til. Der er borde til ham og hende, til større selskaber og til mindre grupper.

Kig gennem vindue til stemningsfyldt køkken, madpincet og detaljeorienteret kok.

Han hedder Anders, og han åbner vin. Og restauranter.

Jeg aflagde underetagen et visit, og her kommer ganske givet til at være rock i synagogen, når klokken bliver lidt mere. Og apropos tid, så har du to timer og femten minutter til at spise, men kommer du blandt de sidste, er der ingen tidtagning. Vi var der i en time og cirka halvtreds minutter, hvilket var rigeligt til tre retter, tobaks- og snakke/hyggepause.

Trappen, der fører til både bar og WC.

Den tredje og sidste ret udgjorde en New York chees cake – lige tilpas i størrelsen og fin. Osten blev valgt på den anden side af bordet, og tilfredsheden var i den grad til stede, selvom ønsketænkningen gik på ”at der godt måtte være et større udvalg”.

Mere New York - i form af ostekage. Eller cheese cake - her med solbærgele og knas.

Ost. Schweizisk Schlossberger som er lavet på komælk.

Mine varmeste anbefalinger går til ”klubben” – og du kan lige så godt bestille tre retter i stedet for to, for prisen er den samme.

Bestil et bord, et par gode bøffer og andet godt via linket her.