Home EkviperingGrej & grooming Velkommen til Herrernes Magasin by David K

Velkommen til Herrernes Magasin by David K

by Nicolai Klingenberg

Det ovenstående navn er ikke helt på plads endnu, men det er butikken på Nørregade 20. Og sikke et lokale. Jeg poppede forbi for et par dage siden for at se nærmere på biksen, der tilbyder herlig ekvipering til mænd. Deraf navnet, som også er en let omskrivning af Matadorlegenden Hr. Schwanns arbejdsplads.

Herrernes Magasin med fin facade - lampen til højre er indkøbt af David K, da han mente, den passede lige i stilen. Det er der noget om.

Det er David K, der er manden bag og i biksen. Han har solgt klude de sidste 12 år under sit eget navn på en anden adresse, men nu blev det på tide at vækste. 280 kvadratmeter i to etager danner rammen om den nyåbnede biks. Glemt alt om minimalistisk fancy-pancyness – her basker det historiske vingesus stadig.

Hyldelækkerier til huden. Her vil også stå bøger til mænd inden længe.

Adressen har indtil sidste år huset Danmarks ældste boghandel, som gik under navnet C.A. Reitzel, og selvom boghandleren har haft til huse på andre københavnske adresser, var det altså i Nørregade 20 den lå til sidst.

C.A. Reitzels boghandel - grundlagt for snart 200 år siden.

Men hvad er konceptet så? David K er klar i spyttet: ”Jeg sælger stangvarer, men der følger meget mere med. For eksempel tilbyder vi kunder forandringsskrædderi, så sagerne kommer til at sidde, som de skal”.

The shop, the lysekrone and the man - David K.

Der bliver også mulighed for at få serviceret sit kluns i form af blandet renseriservice, og er man til luksuriøse løsninger, vil der blive introduceret særlige pakketilbud, som indeholder alt fra Champagne til overnatninger i hotelsuiter. Derudover vil der også snarligt være lekture rettet mod mænd på hylderne – blandt andet for at minde den tidligere beboer på adressen.

Lidt godt til halsen.

Hvad kan du få? Du kan få det meste, du skal bruge i en velassorteret garderobe. Mærkerne tæller blandt andet Van Gils (lyder måske lidt støvet, men designet og stilen er skarp nok), Calvin Klein, Lundströms, Hugo Boss og flere mærker er på vej. Du kan i øvrigt også finde Lloyd sko til den nederste kropsetage, mens huden kan blive plejet med sager fra Skinn og Estelle & Thild. Accessoriesfetichister kan i øvrigt få stillet den værste sult i form af manchetknapper, seler, klude, kulørte sokker og andre must haves fra blandt andet John Henric.

Synes du, Van Gils er støvet, skal du lige lure på ham her - hele outfitet er fra Van Gils.

Der er officiel åbningsfest på Nørregade 20 den 29. april fra klokken 16 til 19. Der er lagt 100 flasker bobler på køl, så lad bilen stå, hvis du er rigtig tørstig. Normalt er der åbent fra klokken 14 til 18 på hverdage – lørdag er der åbent fra 10 til 15.

Luk skjorten på elegant maner - for eksempel med manchetknapper fra John Henric.

Kører du MINI?
Så husk nøglen – når du køber en skjorte, får du nemlig et par kulørte sokker med oven i hatten. Er du heldig matcher de ligefrem farven på din MINI.

At være rejsende i sko og strømper er efter sigende bedre en at være rejsende på bare fødder. Her er det kulørte fodskjulere fra John Henric.

You may also like

7 comments

Hanna Holm 19. april 2010 - 23:28

I like slips og sokker og bogreoler hanna

Reply
Iggy 21. april 2010 - 11:47

Så mangler vi bare stemmeføring og fistel-sok a la herr Schwann selv. Glæder mig til at besøge butikken. Findes den også på nettet? Bringer de også varerne ud?

Varnæs

Reply
Jstar 21. april 2010 - 23:36

Super fedt lokale og altid en veloplagt Hr David K til at tage sig pænt af dig. Var forbi forleden og se det og kommer snart igen.

Reply
Ã…rsagsrelateret ekvipering - del V | Med klud, pen, blok og blog 21. maj 2010 - 11:50

[…] fra John Henric – fås på dansk jord efter singende kun hos Herrernes Magasin (info findes her) – En orange blazerlignende sag medet lille opsmøg (alternativt længere armen end ham på […]

Reply
John 15. november 2010 - 19:34

Great site DAVID..

JOhn

Reply
Ole Munk 30. marts 2011 - 11:17

Excellent betjening; men gerne lidt mindre svensk og mere angloamerikansk mode.

Reply
KlausW 3. november 2011 - 14:09

Super forretning, Fantastisk betjening, som man kun oplever en håndfuld steder i København. Jakkesæt i rigtig god kvalitet og mange størrelses varianter. DavidK er et must at besøge, men pas på, du bliver fristet 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk