De er sgu så søde på Sticks’n’Sushi

Helligdag, lukket her og der – men ikke hos Sitcks’n’Sushi. Området omkring Lyngby Kulturhus hører absolut ikke til blandt de charmerende. Og slet ikke selve ”Kulturhuset”. Til gengæld har sushiimperiet fået godt gang i Magasins gadeplanniveau.

Sticks'n'Sushi Lyngby a la gråt-i-gråt, men fin facade synes jeg.

Restauranten var fuld og køen lang – også til take-away. En smule god timing gjorde dog, at der var plads med det samme, da Musse og jeg entrerede 2800-afdelingen. Som direkte modsætning gik vi forbi Kulturhusets kulinariske tilbud af svært tvivlsom karakter, hvor der ikke rigtig var rift om pladserne.

Pakning og tilbedredning. Af rå fisk. Og en del sticks.

Der er bare noget over en omgang sushi, som giver et solstrejf i maven på en ellers grødet dag. Og med sticks på sidelinjen er der nærmest dømt hedebølge. Tilsæt dertil en stemning, som er uformel, til tider hektisk og en rar blanding af ikke-støjende børnefamilier og par samt venner i alle aldre. Således var det i hvert fald i torsdags.

Halløj i køkkenet.

Det tidlige halvfemserfænomen, hvor sushi var for folk med hang til reklamebranchen, light produkter (et tak til Nanna B for den beskrivelse, som hun bidrog med sidst i halvfemserne) og sort tøj.

Og så er der spejle i loftet. Spejle i gulvet og lårkort kunne med garanti også gøre det. Rød vest som demonstration af, at de sortklædte reklamedage hører fortiden til.

Jeg gjorde mig nogle tanker, som førte til en sammenligning, og jeg vil derfor vove den påstand, at Sticks’n’Sushi leverer noget i stil med en non-vintage Champagne. Uanset hvor eller hvilken afdeling, du besøger, så smager det herligt og ens – men det overrasker som sådan ikke. Efterfølgende erfarede jeg, at de har månedsspecialiteter på kortet, men dem faldt jeg ikke over – her må personalet heller end gerne informere og friste mig fremover.

Sådan ser Go til 2 ud i menuen...

Aftenens visit involverede en omgang Go til 2, lune Edamame bøbber med havsalt og japansk tangsalat med sesam og chili. Som drik? En Sapporo special edition øl.

Og sådan ser den ud i virkeligheden. Og den var Go til 2.

Og så var der lige det der med, at de er så skide søde. Det er de – sådan oprigtigt glade for deres job. Det smitter altså af på gæster til take-away afhentning og de in-house spisende.

Sapporo i en særlig sølvudgave. Til højre en æblemost.

PS: Aftenens møreste fisk var laksen., mens det mest salte var gedeosten med Bayonneskinke. Og du finder mere info om 2800-afdelingen her.