Facebook Pinterest YouTube

Livsstilsdart – en introduktion

På søndag ser en ny kategori dagens og bloggens lys. Navnet er Livsstilsdart, og der er tale om en en placering af tendenser, produkter og fænomener.

Andre medier – indlandske som udenlandske – har inspireret mig. Euroman har deres E-Matrik, mens New York Magazine har The Approval Matrix, og det har så ført til Livsstilsdart på My-Pleasure.

Livsstilsdartskiven - ganske fri for input. So far! Første runde kommer på søndag.

Således fungerer systemet:

Tallene fra 1 til 20 indikerer, hvor den pågældende sag befinder sig – 20 tenderer det fine, dekadente og sikkert også dyre, mens 1 tenderer det lav-civiliserede, pinlige og sikkert også billige, som dog sagtens kan være et hit – eller kitsch om du vil. Jo tættere, vi er på bulls eye i midten, jo mere genial en sag er der tale om.

Der ganges ikke op som i normal dart, og således kan det lav-civiliserede hurtigt overgå det fine (eller omvendt), da den røde midte skal ses som den vigtigste faktor.

Vi ses på søndag!