Facebook Pinterest YouTube

Når MASH har fulde huse er det godt at have ES i ærmet

I lørdags skulle der spises ude igen, og denne gang var målet MASH – min kødpusher Hr. Glahn kunne dog informere om, at alt var optaget, så nu ved jeg, at der skal bookes bord i god tid – og ikke et par timer i forvejen. Når det er lørdag i hvert fald.

Køkken kig - i den anden ende sad samtlige gæster, hvilket gjorde, at der ikke var nogen tom stemning.

Nå, men man skal ikke glemme de gamle, som i dette tilfælde er Restaurant ES, der ligger i den bagerste del af Skovrideren. Her er der spanske sager på menuen, og det er i den grad også tåleligt. Et bord blev fikset, og vi var klar.

Kammuslinger i front, den for tørre tun i midten og den indbagte torsk længst væk.

Der var halvt fyldt, da vi kom klokken 20, og det blev ved således resten af aftenen. Måske lidt over halvfyldt, men ikke mere. Det blev til en tapasmenu af tre omgange med syv retter samlet set. Af ganske varierende kvalitet.

Kammuslinger med finthakket tilbehør - blandt andet løg, der stjal af smagen.

Første sektion var hentet fra havet – kammuslinger, tun og indbagt torsk. Torsken var fræk, kammuslinger herlige, selvom tilbehøret til muslingerne stjal lidt af den ellers fine smag – her tænker jeg på de finthakkede løg. Tunen? Den var en skuffelse. Jeg havde forestillet mig noget lynstegt, men fik noget mere end gennemstegt. Det var for tørt, og mindede lidt om lun dåsetun.

Serveringsrunde nummer to med lammet i front, svinekæber i midten og oksehøjreb bagerst.

Sektion to – tre retter igen, og denne gang med firbenede afsender. Lam, svinekæber og oksehøjreb. Vinderen blev oksehøjrebene, der blandt andet havde hestebønner og hjertesalat med sig på tallerkenen. Lammet var ikke tosset, men den dertilhørende ”puré” kunne godt have været erstattet af noget mere friskt a la koriander for eksempel. Svinekæberne var dejlig møre med et dertilhørende rustikt smagsudtryk

Dessert - crema catalana.

Desserten var en sprød og delikat crema catalana, som er det spanske svar på en Crème brûlée, hvor citron og kanel har erstattet vaniljen. I sideskål fandtes en mangosorbet, som gled fint ned, men som ikke smagte helt hjemmelavet. Jeg beklager, hvis det er tilfældet.

ES er efter sigende de første i landet med 12 Volts fra Laudrup Vine. Herlig flaske med mange smagsindtryk.

Betjeningen? Rar, tilstedeværende, smilende og ikke mindst kompetent – i særdeleshed når det kom til vinen. Spansk fra start til slut, og rød nummer to med navnet 12 Volts, er ES den første i landet til at have på vinkortet – hentet hjem via Laudrup Vin i øvrigt.

Dessertvin fra Malaga anno 2007. Fadlagret og slet ikke (særlig) sød, men med snert af rosiner og sherry. Lækker sag.

Jeg gad godt, at ES forsøgte sig med et arrangement, hvor der for alvor blev sat fut i paellaen. En grisefest deluxe a la de tossede charterdage, men på dansk jord – og med god mad og drikke. Udsigten er fantastisk og stedet vil nemt kunne bære et underholdende element for en aften eller to.

Den allersidste servering i form af mojito.

Skal jeg vælge mellem Brasserie Bisous og ES, må det blive førstnævnte (se indlæg fra Bisous her) – primært på grund af stemningen. ES har muligheden for at gøre sin afdeling langt mere levende og kan desuden prale af en udsigt som få. Vil du starte aftenen roligt, er ES et godt bud – du kan jo stadig fortsætte på natklubben Kysten, som ligger i samme bygning.

Se mere om ES her.