There’s a new køkkenchef in town

Et møde med god dialog førte noget med sig. ”Vi har i øvrigt fået en ny køkkenchef i brasseriet – han har en forkærlighed for det italienske grundet bedstefaderens relationer til støvlelandet”, lød det. Interessant. Det skal prøves – og det blev det.

Det er her, det sker - og manden for enden hedder Peter. Han kan sit serveringskram - og med stort smil u.b.

Stedet er First Hotel Skt. Petri – og der er tale om brasseriet. Det skal siges med det samme, at teamet bag det nye tiltag ikke slår sig på at ville skabe en direkte italiensk restaurant – bare så du ved det. Til gengæld er det magiske, fusionskokkeri heller ikke eksiterende: ”En gulerod skal ligne og smage af det, den er”, lød det ydermere. Så fik vi det på plads: What you see is what you get – and what you taste.

Der var nogen af de andre gæster - som ikke hørte til det store selskab på 100.

Vi er måske ikke de allerflittigste til at spise ude på landets hoteller, men jeg slår i dette tilfælde gerne et slag for, at du giver brasseriet på Petri en chance. Bevares – det er ikke en intim restaurant, men til gengæld er lokalerne heller ikke som de andre. Højt til loftet, kig til gården (hvor du kan nyde et stykke tobak, uden det kræver store omveje) og rart møblement.

Havde det ikke været for et større ryk ind i form af et selskab på 100 folk, ville brasseriet have været temmelig affolket på højhellig mandag, og det kan godt smitte lidt af på atmosfæren. Det er nu rart at have selskab omkring sig, så man ikke føler sig mutters.

Carpaccio af krondyr med trøffelmayo og ægeblomme confit. Fantastisk!

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg blev virkelig imponeret af køkkenchef Tobias’ kunne med pot, pande og ovn. En – i min verden – nytænkt carpaccio af krondyr med trøffelmayo gik rent ind. Den smagte af mere end okse, men ikke for meget af vildt, og en æggeblomme confit, der var blevet til efter seks timer i ovnen ved 60 grader, toppede både ret og smagsoplevelse.

Sandart - en rovfisk fra ferskvandet. Her med citron, fennikel og rosmarin.

Hovedret? Faktisk to, for den stod på tallerkenbyt med Musse midtvejs i retterne. En sandart med citron, fennikel og rosmarin blev vinderen – fennikel bryder særdeles godt til den fine, hvide fisk.

Kalv "saltimbocca" med caponata - bed om ekstra tomater, hvis du husker det.

Den anden hovedret var kalv saltimbocca med caponata – sidstnævnte med uhyggelig velsmagende tomater. Og ditto sauce. Kalven kunne for min skyld godt have været en anelse rødere

Jeg kun nemt klemme en mere ned, i takt med billedteksten bliver til. Rabarberkompot med mascarpone og basilikum.

En deledessert med navnet Raberbero udgjorde finalen – mascarpone og basilikum slog tonen an i et alt andet end oversyrligt, men derimod spot on moment, hvor rabarberen passede ind som tredjemanden.

En Full Body behøver ikke at have noget med hårfjerning at gøre - her det Chardonnay i glasset og blogger i baggrunden.

Til dem, der kan have det med at fare en anelse vild i vinkortet – undertegnede inklusiv – har brasseriet gjort det nemt for gæsterne. Full Body, Fruity og Crispy er blot nogle af nøgleordene, der gør det nemt og bekvemt.

Læs mere her