Facebook Pinterest YouTube

Madklubben Steak – nu med Stegdrengene

Den stod endnu engang på kød i store mængder, da det muntre kødfællesskab af maskulin karakter a.k.a. Stegdrengene mødtes til samvær i kødets tjeneste. Vi har tidligere været omkring private matrikler, andre spisesteder og både vildt og svin, og senest gik turen til City – nærmere bestemt Madklubben Steak.

Der er den - Madklubben Steak. Det kunne have været sjovt, hvis stedet hed Madklubben CASH.

Grundet et selskab på 11, var der disket op med en vennepris og en forudbestilt menu, der gjorde det hele nemmere, og ventetiden kortere. Vi blev bænker under trappen, hvor man kan sidde i fred – og for bordenden sad køkkenchef Martin.

Første runde var en friterede blæksprutter (og nej, her er der ikke tale om de runde afskyeligheder, du har grinet hånligt af i frysedisken), og er man til lidt godt fra havet og frituren, kan jeg på det varmeste anbefale sagen. Det er ikke en ”fin” smagsoplevelse, men til gengæld godt fyld og mættende. Særligt den sorte majonæse (farvet med blæk), var en god detalje, der i øvrigt er svært synlig på tøjet, så spis ordentligt. Jalapenos er jeg normalt glad for, men fandt dem malplacerede i dette tilfælde.

Sprutter med lime og kulsort mayo.

Det vi kom for – kødet altså – var en ”stor bøf”, som det hedder på menukortet. Mere konkret betyder det en rib eye på 350 gram, og den gled ned i selskab med salat og fritter. Og bearnaise.

Et bud på en god bøftallerken. Nogle vil mene, at salaten er overflødig.

Sidstnævnte ligger i den syrlige ende af skalaen, hvilket jeg hælder til. Og en er altså hjemmelavet. Bearnaise er et sauceeventyr uden lige, og der findes talrige opskrifter af nærmest religiøs karakter – se bare på landets største madblog.

Øvre og nedre etage - et par af Stegdrengene kan anes for neden.

Tre’eren gik under navnet trifli, og består af rabarber, makroner og flødeskum. Men det er mere i den end som så. Rabarberen får lov at hvile i madeira, brandy og hvidvin samt citronsaft, og den må meget gerne trække et par dage.

Trifli i partyglas - lavet på rabarber, som har hvilet i alskens spirituosa.

Jeg tager hatten af for stedet – og det har jeg gjort før. Reel mad med raffinerede finesser og gode portioner. Jeg blev skuffet over deres laks, første gang jeg var der (se her), og jeg undrede mig over krydderierne på fritterne – de krydderier var ikke til at spore denne gang. Det kan jo være, de lytter.

Der er vist ikke helt korrekt at kalde bordet for Chef's table, men det er altså køkkenchefen, der sidder for bordenden.

At det skal koste 100 kroner ekstra at få stegt foie gras på bøffen og 50 kroner for et spejlet gåseæg, undrer mig dog – det er i overkanten efter min mening.

Bearnaisen tager i øvrigt på velfortjent sommerferie inden længe – en whiskysauce er på vej til bøfferne. Jeg disker op med en omgang bearnaiseopskrift inden længe – så kan du nemlig lave den selv, om du lyster.

Et kig til vinrummet. Det skulle lige med.

Se mere til Madklubben Steak her: