Home PindemadderBobler Onsdagschampagne – fordi vi fortjener det

Onsdagschampagne – fordi vi fortjener det

by Nicolai Klingenberg

Det er onsdag aften, og jeg kan høre Champagnegaloppen for mit indre øre. Hvorfor ikke peppe en hverdagsaften op ved at poppe en flaske Champagne? Solen skinnede på terrassen, fuglene pippede og stemning var på plads. I dette tilfælde røg proppen af en Piper-Heidsieck Brut, og med ét blev dagligdagstrummerum til feel good mummelum.

Piper-Heidsieck a la brut.

Der var tale om en non-vintage til lige under 289 kroner (288,75 kroner faktisk), og med i prisen følger en god omgang storytelling, som du får et lynreferat af her: Lige siden det 17. århundrede har familien Thibault været involveret i vin. I dag er Daniel Thibault kældermester hos Piper-Heidsieck, og som navnet antyder, har han relationer til det for længst forgangne århundrede, hvor Thibault’erne tog de første spæde tramp i vinens verden.

Af med ståltråden og der venter pop-musik af den elegante slags.

For 16 år sin tog han desuden prisen som Winemaker of the Year, men den fornemme titel har dog ikke givet ham fine fornemmelser – den dag i dag er han for eksempel involveret i alt fra kvalitetskrav til druerne, samt opbevaringen på fadene.

Onsdagshygge i det grønne med bobler a la skønne...

Informationsmaterialet lovede duft a la ”dugfrisk morgenstund med forårsskud og tjørn”. Det citat havde jeg svært ved lige at spore, men klassiske noter a la frugter som æble, pære og en lille smule citrus var til gengæld tydelige.

Og med ekstra info i form af close-up label.

Næste Champagne oplevelse må være noget fra rosé-genren. More to come.

Skal du selv smage? Så find din Piper-Heidsieck dealer her.

You may also like

2 comments

Anders 17. juni 2010 - 09:17

Et godt glas skum, til en fornuftig pris!

Reply
Mia 18. juni 2010 - 06:52

Helt enig med Anders! Du lever altså det gode liv, Klingenberg! På en dejlig afslappende måde.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk