Home Karismatiske mænd Karismatiske mænd – del VI

Karismatiske mænd – del VI

by Nicolai Klingenberg

Fra My-Pleasure til andres pleasure. Mand nummer seks er Martin Kongstad. Læs herunder, hvad manden, der har vundet en debutantpris for bogen “Han danser på sin søns grav”, har på hjerte, når det kommer til det gode liv. Jeg kan i øvrigt anbefale hans bog.

*Jeg kan godt lide at spise på restaurant Café Republic, Blegdamsvej 70, fordi maden er klassisk, og fordi ejeren Claus Knussen brænder for at skabe alle mulige slags stemninger og bringe folk sammen fra alle samfundslag. Ellers kan jeg lide at spise på La Pollarola i Rom (bag Campo dei Fiori).

*Mit ur er et guldur købt på loppemarked i Tisvilde, og det købte jeg, da jeg blev direktør for sommerteatret deroppe og syntes jeg ville læne mig op ad Klaus Paghs levemåde og stil.

*Immateriel luksus i min verden er at grine med min gode ven Søren T-shirt eller at skrive.

*Jeg drømmer om at eje ingenting. Det interesserer mig ikke at eje alt muligt.

Martin Kongstad - forfatter med forkærlighed for hjemmelavet juice og gode grin med vennen Søren T-shirt.

*En rigtig mand kan altid finde på noget.

*En hver mand bør anskaffe sig et livsindhold.

*Når jeg skal lave mad, er det en sikker vinder, når jeg laver daal med kokosmælk og løvstikke eller friskpresset juice med gulerod, appelsin, ingefær og rød peber eller lammehalsfilet i spinat, bredbladet persille og fedtnet eller røræg (ikke mælk i! Tag af panden, før du tror).

*Og når jeg skal have noget med procenter i, hælder jeg til Pinot Grigio fra Lis Neris, Hvid bourgogne fra Frederic Magnién eller riesling fra Klaus-Peter Keller.

*I øvrigt går jeg aldrig hjemme fra uden en eller anden idé.

* Sidst, jeg følte mig rigtig lykkelig, var, da jeg skrev otte sange på en måned.

You may also like

1 comment

Jakob 6. juli 2010 - 10:25

Han er så cool ham Kongstad!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.