Home MINI Let’s go to the Country man

Let’s go to the Country man

by Nicolai Klingenberg

Det nuværende køretøj har MINI signatur på front og bagklap, og som jeg har været inde på før, så er det den femte af slagsen, jeg har tøffet rundt i. De første tre var fra 70’erne, og de to sidste fra det nuværende millennium.

Større, bredere og lige til at drømme om: MINI Countryman!

Allerede inden jeg fik et samarbejde i hus med min MINI pusher, havde jeg ladet mig fortælle, at der var en ny model på vej. MINI Countryman er navnet. Den kommer til landet i år – og jeg ser frem til det første reelle møde med vognen.

Dobbelt udstødning betyder en Cooper S model, som det også kendes fra det "normale" MINI program.

Hvad nyt? En hel del faktisk. For det første er den vokset. Den har fået fem døre, den er blevet længere – og højere. Efter sigende er den bygget på samme ramme (kald det bare chassis) som en BMW X1. Det betyder, at den vil måle knap 4,5 meter i længden – en MINI Cooper måler til sammenligning 3,7 meter.

Ekstraudstyr ad libitum. Det er som om, at et automatgear bare hører hjemme i større biler.

Derudover er Coutryman’en udrustet med et nyt tiltag ”All4”, som betyder, at der er tale om en ”all wheel drive”-vogn. Nu skal jeg passe på, hvad jeg lover eller bevæger mig ud i, men det betyder vist, at vogntøjet styrer på alle fire hjul (den trækker ikke på alle fire).

Ny åbning af bagsmækken - og stort emblem til den nye store vogn.

Looket er også anderledes – og ikke kun på målene. Der er kommet nyt smil på bilen i form af en kølergrill og lygterne er også nye. Fin fornyelse, hvis du spørger mig.

Og så er der godt nyt til tech freaks – et særligt samarbejde med Apple har desuden gjort, at den nok så populære telefon fra “æblet” og de dertilhørende apps vil samspille med Countryman’ens anlæg. Ganske givet som en del af det, du kan kryds af på ekstraudstyrslisten, men fedt ser det ud. Forvent internetradio og et sandt informationshav på skærmen i bilen!

Apple og MINI i skøn kombi - navnet på systemet er døbt MINI Connected.

Jeg har kun set billeder og film, men jeg glæder mig ustyrligt til at se den live. Og tage en tur i den. Hvornår, det bliver ved jeg ikke med sikkerhed, og jeg må vist heller ikke gisne om det, men mon ikke der kommer et indlæg mere til den tid.

Alle fotos stammer fra den oficielle Facebookside for bilen, som du finder her.

You may also like

3 comments

Lefty 6. juli 2010 - 11:52

‘Derudover er Coutryman’en udrustet med et nyt tiltag ”All4”, som betyder, at der er tale om en ”all wheel drive”-vogn. Nu skal jeg passe på, hvad jeg lover eller bevæger mig ud i, men det betyder vist, at vogntøjet styrer på alle fire hjul (den trækker ikke på alle fire).’

Hej Nicolai,
jeg tror faktiske at det er lige omvendt – den trækker på alle 4 hjul og styrer via det 2 forhjul…. :-))
jeg glæder mig uanset ved….

Reply
mi9man 6. juli 2010 - 14:29

Hej Nicolai

Det er godt du tog dine forbehold til All4 og som Lefty skriver, så er det 4 hjulstræk 🙂

Countryman kan leveres med 4 hjulstræk (All4) og vil under normale forhold have 50% trækkraft på bagakslen, og under ekstreme forhold 100% træk på begge aksler…

Glæder mig osse til at se og køre den…

Reply
Nicolai Klingenberg 6. juli 2010 - 16:50

Tak til begge – jeg søgte lidt i øst og vest, og jeg mener, der også er et fænomen, der gør, at biler kan styre på alle fire hjul – det tyder så på, at Coutryman’en ikke hører til i denne kategori.

Godt med input! Tak igen!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk