Facebook Pinterest YouTube

Swiss made ur-frækkert med asiatisk islæt

Vi skal lige have en ting på det rene – uret herunder har ikke noget med yachtfirmaet Azimut at gøre. Om end de to navne lyder ens, så har uret et ”h” i enden.

Jeg spottede sagen på en god vens håndled under en festlig middag. Uret kan ikke opdrives på dansk jord pt., men det gør kun jagten på et Azimuth endnu mere krævende – og spændende. Det er jo lidt som med ure som med en forelskelse: Kan man få fingre i drømmen så let som ingenting, så er interessen knapt så stor. Hellere jagte, researche og drømme.

Azimuth Retrograde Minutes Jour et Nuit in real life.

Modellen hedder Azimuth Retrograde Minutes Jour et Nuit, måler 42 mm i diammeter, har krokodillerem med foldespænde og er sendt på markedet i rustfrit stål. Frækkerten er udstyret med et modeficeret ETA værk – modificeringen står Azimuth selv fra.

Svært at se, hvad klokken er? Yes. Det kræver tilvænning. Jeg kan afsløre, at det minutterne, der vises til venstre på skiven – når viseren når 60, springer den fluks tilbage til nul. Timerne? Dem kan du aflæse øverst til højre. Er du i tvivl om, hvorvidt det er nat eller dag? Så tag et kig på det halvmåneformede display på skivens nedre del.

Pressefoto - det selvskudte er jo en anelse sløret.

Du kan se flere modeller her. Jeg er ret tosset med denne sag, jeg spottede derinde, men hvis du for eksempel kigger på kollektionen SP-1 Mechanique, vil du se ur-designs af den absolut vilde slags. Jeg er dog mest til de mere klassiske design derinde.

Limiteret til 45 stykker - Azimuth Back in Time med perforeret kalveskindsrem.

  • http://www.mashsteak.dk Mr. Glahn

    Hej Klingen, Toben Hansen fra Reeslev
    handler Azimuth men om han har det fulde sortiment tror jeg næppe men Azimuth handler han med.

    God dag.

  • Mads Windeballe

    I’m i love :O
    Selvom det ikke er til at opdrive, så er jeg nød til at høre om prisen?.
    Ved du hvad det ligger på? :)

  • Peter Bonde

    Er det nederste ur ikke spejlvendt eller er det bare mig der har fået uret galt i halsen i dag?

  • Nicolai Klingenberg

    @Mads: Det ur, jeg har på armen, koster omkring 22.000 kroner, som jeg hørte det. Og noget tyder på, at Mikkel har spottet en dansk forhandler. Kontakt Reeslev i Bredgade for yderligere info.

    @Peter: Det ser spejlvendt ud, men 45 er her en indikation af, at der er tale om et limiteret ur. I 45 eksemplarer. :O)

  • Lillebrænde

    Iflg. Azimuth egen hjemmeside, skulle der være 4 forhandlere i dk; poul halse i Horsens, Guldsmed Dirks som blandt andet ligger på frb. og en butik i fields.

  • Nicolai Klingenberg

    Sådan Lillebrænde – lidt utjekket, at jeg ikke lurede det, da jeg var derinde, men altså… Tak. :)

  • http://www.saab.dk Iggy

    Og husk så lige at Retrograde funktionen er ret udbredt iblandt klassiske mærker såsom fx Longines mfl. Retrograde modellen fra Longines til 27.000 kr. har faktisk hele 7 retrograde funktioner. Lur mig om det ikke netop er et Longines/ETA værk der sidder indenhus i dette Azimuth.

    Igx