Facebook Pinterest YouTube

Dunhill knapper med heldigt islæt

En firkløver skulle bringe held, men i det her tilfælde koster det altså en hel del at blive heldig. Til gengæld er knapperne noget nær de frækkeste, jeg længe har set. De fra Dunhill, de er limiterede, lavet i pink gold og bliver leveret i en lakeret boks. Sidstnævnte ville jeg gerne undvære, hvis det påvirkede prisen til min fordel. De koster 3.300 dollars, hvilket i den grad må anses for at være en høj pris, men du kan finde dem her, hvis du vil bladre af.

Pink gold - de kræver næsten et ur i samme materiale, men måske firkløveren bringer heldet med sig.

De fås desuden i sort perlemor til 755 dollars (limiteret antal), eller i sølv (ad libitum produktion) til 295 dollars.

Perlemor til lillefar.

Så er der sterling silver til folket - den eneste af de tre, der ikke er limiteret, men det går nok.

Good luck!

  • Emil

    Sådan et par i sort perlemor.. Uha.. Det ville være ikke så lidt flabet..

    og altså.. hvem har ikke bruge for lidt ekstra, underspillet held.. om finanserne så rent faktisk rækker så langt, se det er et helt andet spørgsmål.

    Det egentlige spørgsmål er vel også, om disse mancheter skal ses, som en investering? Altså, om der rent faktisk er held i dem? – Den rapport glæder jeg mig til at læse, fra en heldig ejer? :D

  • Nicolai Klingenberg

    Ja, de sorte er ikke spor tossede – genial tanke at se dem som en investering. Det kunne retfærdiggøre prisen, hvis de bidrager med held af økonomisk karrakter eller ligefrem succes. :)

  • Thomas

    Det er jo bare ærgeligt at de ikke sender til Danmark, så tit er jeg desværre heller ikke i London :-(

  • Nicolai Klingenberg

    @Thomas – der er link til online shopping! All in! Eller måske en søgning på en lettere anvendt model på eBay?

  • Nikolai Lillebrænde

    Hvis man alligevel hiver små 20 jern op af lommen, for et par cufflinks, så kan man vel også godt overkomme en retur billet til London ;)

  • Nicolai Klingenberg

    Det kan der så være noget om, Nikolai. :O) EasyJet og du er flyvende – også med knapper i ædelmetal.