Home Living Et indlæg om et WC

Et indlæg om et WC

written by Nicolai Klingenberg 30. november 2010
Pin It

Det lyder måske ikke super appetitligt, men det handler nu engang om design. Gennemtænkt design. Jeg spottede møblet på en restaurant og måtte lige snuppe et foto.

Gennemtænkt design - I love it. Og ja - jeg ved godt at WC spotting måske er lidt alternativt, men hvad pokker...

Hvorfor nøjes med at se godt ud, når man samtidig kan gøre noget godt for miljøet. Og spare plads? Med det mantra i visionsposen og på tegnebrættet gik designerne Gabriele og Oscar Buratti i krig med en designopgave, der i dag er installeret på en københavnske restaurant.

Og et skud fra producenten Rocas hjemmeside - de kalder det for et L-design. Jeg synes nu mere, det ligner et blødt hjørne.

W+W hedder sagen, og det står for Washbasin og Watercloset. Sådan. Fidusen er, at vandet fra håndvasken renses og genbruges i cisternen, og der spares dermed vand. Ligeledes er sagen væghænt og integreret, hvorfor spildpladsen er minimal.

Bemærk lige den fikse detalje med afløbet i vasken.

Har du nogen idé om, hvor det er? Byd løs – jeg har svaret.

Pin It

You may also like