En tre retters frokost på Le Saint Jacques

I min verden er flere retter typisk noget, jeg forbinder med en middag. På restaurant – eller til en selskabelig komsammen hos et venligt værtspart. I dette indlæg handler det dog om en frokost”¦

Og her har vi facaden...

Jeg havde hun kørt om stedet, men min mødemand frekventerer Le Saint Jacques ofte – dels fordi han har forretning lige om hjørnet, men også fordi han og sin bedre halvdel bor lige om hjørnet.

Indretning er både hyggelig og lys, og der var ganske fint fremmøde – måske det hænger sammen med, at du får tre retter for 265 kroner. Og når du ser på, hvad du får for de penge, er det tæt på et røverkøb.

Stemningsfoto. Fra mig til dig.

Jeg lagde ud med en omgang laks a la Daniel Letz – en hjemmerøget frækkert, der var pyntet med små terninger af knoldselleri, som var milde i smagen. Lidt grønt samt tynde skiver brød gav sprød kontrast (i form af brødet).

Hun var en señorita af den fineste slags – så jeg gav hende et stykke med laks", sang Lex & Klatten. Her er det Daniel Letz laks, der også er en señorita værdig.

På sidetallerkenen blev der hældt olivenolie ud – ikke noget nyt som sådan, men olien var i top. Virkelig lækker og velsmagende. Og så kan den tappes på egen flaske i gåafstand fra restauranten, hos Letz Shop / www.danielletz.com – og jeg ryger på en flaske næste gang, jeg er i 2100. That’s for sure.

Noter dig venligst olivenoliens smukke farve...

Mens snakken gik om menukort, brillebranchen og muligheder omkring et og andet, kunne man høre køkkenet arbejde – piskeris og skramlen med gryder. Virkelig en fornøjelse, der gav et autentisk præg og en uhøjtidelig stemning.

Videre i teksten til kammuslinger. I flertal. Og det betød ikke to styk. Nok nærmere fem – og de var store! Her fik smagsoplevelsen talrige takter at spille på – små delikate ”perler” af blåskimmelost med en skarphed, der blev nedtonet af græskarpure. De bløde elementers kontrast skulle findes i pekannødder og en sprød julesalat. Men også strejf af rødbeder og purløg gjorde retten virkelig spændende og bredt favnende.

Sådan skal den skæres og serveres! Kammuslinger hedder i øvrigt Saint Jacques på fransk, har jeg ladet mig fortælle.

Nå – mens vi ventede på finalen, gik turen kort over til Letz Shop, hvor jeg lurede på ”tap selv olie”, velduftende pølser, laks på køl og vin i lange baner. Hold øje med bloggen, da der i marts ganske sikkert vil løbe en happening af stablen.

Her kan du tanke selv - jeg er på næste gang.

Tilbage til Le Saint Jacues, hvor desserten ventede – en tarte tartin med creme anglaise og et scoop frisk sorbet. Om end jeg var godt mæt, så gled hele anretningen ned uden problemer. Således er det jo gerne, når det smager godt og samtidig kan overraske.

Dessert treenighed i form af tarte tartin, creme anglaise og sorbet...

Min varmeste anbefalinger går til stedet – du kan læse mere om Le Saint Jacques her.