En gæstebloggers bekendelser om begejstring for musik

Tid til endnu en gæsteblogger. Dan Rachlin er kendt for meninger om et og andet, men hans store passion er musik. Han nøjes ikke med at lytte til den, men han lever også af den, og han har gjort det i snart tre årtier. Tag godt i mod Mr. Rachlin, der i dette indlæg fortæller om sin passion for blandt andet “The Rat Pack”…

Godt nok er ingen af dem 50'er eller 60'er croonere, men Dan Rachlin og Rick Astley er begge glade ved musik.

Vi har alle en passion, indehaveren af denne blog har muligvis flere, men de hidrører alle den gode smag, stil eller gerne det gode tilbud. Jeg selv går da også lidt op i tøj, mad og rejser, men min livspassion er musik. Musik er en essentiel del af mit liv og lige så vigtig som mad, drikke, søvn eller kærlighed.

Musik sætter gang i erindringerne, musik hjælper dig med at huske det gode, det smukke og det tilfredsstillende. Men er i lige så høj grad i stand til at støtte det ulykkelige, det sørgelige, det tragiske.

Musik har været min lidenskab og passion siden jeg var en spæd knægt, og jeg er i den heldige situation at musik har været en del af min professionelle løbebane siden jeg startede som dj da jeg var 15, og i endnu højere grad da jeg var med til at starte radiostationen The Voice tilbage i 1984.

Jeg har været igennem en lang række kunstnere og bands, tidperioder og genrer. Og netop en periode er jeg vendt tilbage til igen og igen.

Sjovt nok er det 50erne, måske i højere grad sen-50erne og også en del af 60erne. Og nej vi taler ikke rockmusikken, som jo netop  blev født dengang i 50erne, men derimod swing/crooner-musikken, som den ikke mindst blev præsenteret af ‘The Rat Pack’.

Mr. Frank Sinatra

Jeg har været igennem den største del af Frank Sinatras’ katalog. Jeg har læst bøger om ham, set film med ham. Tjekket dokumentarer om ham, og forsøgt at sætte mig ind i hvorfor netop han var den de andre frygtede(hvilket jo ikke kun skyldtes hans legekammerater i mafiaen).

I anledning af min kommende ferietur til Los Angeles kan Ole Blue Eyes f.eks. nydes her:

‘LA Is My Lady’ er lavet i samarbejde med Quincy Jones, og jo også omkring byer var Frankieboy ikke helt trofast. Således sang han også kærlighedssange til New York og Chicago. ‘New York, New York’ og ‘My Kind Of Town(Chicago Is)’.

Jeg nåede at opleve Frank Sinatra live i Malmø(!) i starten af 90erne : )

Det andet medlem af Rat Pack jeg også har trevlet igennem er naturligvis Dino, charmøren, womanizeren og drukkammeraten Dean Martin. Deans’ humor og udseende gjorde, at han i perioder ikke blev taget seriøst som sanger, hvilket er helt og aldes uretfærdigt, idet han var en fremragende sanger.

Dean Martin - med et godt stykke tobak.

Tjek f.eks. nedenstående , hvor han søreme synger duet med Robbie Williams. Og det på trods af at Dino døde den 25. december 1995. Et tidspunkt, hvor Robbie ikke rigtig havde fokus på croon. Hvilket han som bekendt fik senere.

På Youtube er der utallige klip og konstellationer, som inkluderer den ultracharmerende Dino. Enjoy!

Det sorte medlem af Rat Pack var Sammy Davis jr., han måtte høre ikke så få dumme bemærkninger omkring sin etnicitet, men han kan kunne svinge de andre i himlen. Hans timing og hans soul kunne ingen tage fra ham.

Sammy Davis Jr. med smoking og kæk pegefinger.

Her er hans signaturmelodi ‘Mr. Bojangles’ :

Sammy Davis Jr. døde kun 65 år gammel tilbage i 1990. God bless his little soul!

I perifirien af de store kanoner i Rat Pack befandt sig en lang række elegante croonere, som ikke var en del af klubben, men som fik succes på egen hånd. En af de allerbedste opdagede jeg først for et par år siden.

Og den glæde jeg følte ved at opdage en for længst afdød kunstner kan sagtens sammenlignes med den fryd man føler, når ny musik pludselig åbenbares for en.

Navnet er Bobby Darin og frækkerten døde helt tilbage i 1973 kun 36 år gammel. Darin var født med en hjertefejl, og han vidste at hans tid på jorden ville blive stærkt begrænset.

Bobby Darin

Jeg opdagede ham i forbindelse med filmen ‘Beyond The Sea’, hvor Kevin Spacey spiller hovedrollen som Bobby Darin. Spacey er også en fan!

Bobby Darin lavede originalversionerne af ‘Beyond The Sea’ og ‘Mack The Knife’, sidstnævnte kender du måske bedst med Frank Sinatra, men det er altså Bobby der lavede den først.

Jeg har på eBay købt albums med hans signatur på, ligesom jeg er den stolte ejer af en cocktail-jakke i lækkert velour med brunt revers, som har været ejet af mr. Darin!

Tjek ham ud på Youtube bl.a. med denne perle:

No wonder at Frank Sinatra nægtede at gå på scenen efter Mr. Dain : )

Når først man kaster sig ned i croon-perioden dukker der en masse topfrække kunstnere og en masse tidsløs musik op. Jeg vil på et senere tidspunkt give jer lidt flere bud, som eksempelvis kan bruges til en klassisk black-white-aften med elegante damer og herrer, som møder op i kjoler og tuxedos. Skyl ned med Dry Martinis og ryg cigaretter med rør!

God fornøjelse!