Det er under stort postyr af den positive slags, at jeg ankommer til havneterminalen, hvor den enorme dame ligger. 65 meter højt og mere end 360 meter langt – det tegner intet mindre end fantastisk, og efter nemt check in, styrer jeg direkte mod mit værelse. Og lykken er gjort, da jeg åbner døren – stor seng, sofa, badeværelse, balkon, skrivebord, føntørrer i skuffen og det obligatoriske tv af flad kaliber.
Min kahyt for et par dage - beklager modlyset. Det var før, jeg lærte lidt om indstillinger...
Som et lille barn i et enormt legehus går turen nu fra dæk til dæk, og det er ikke sådan lige at finde rundt. Velplaceret på øverste dæk spiller et live band et sært potpourri af marimba og reggae, mens et par mellemberusede kvinder af ubestemmelig herkomst leverer et stykke danseopvisning til stor begejstring for”¦ dem selv.
Fra dækket er det ikke helt nemt at se, hvad der er for - og hvad der er bag.
Rundturen på dækket fortsætter, og ved en af de utallige boblepools, har et par gutter fra Asien fået møvet sig ind mellem et par amerikanske bikiniklædte damer. Og nu skal der tages billeder. De to fyre kommer på skift ind mellem de to kvinder, som i begyndelsen er lidt skeptiske, men som blitzen brager løs, stiger kvindernes selvtillid, og der byttes (foto)partner på aller livligste vis, mens der kastes victory-tegn med fingrene, og glæden er enorm, da den ene af gutterne får placeret den ene kvindes hånd på hans lår og øjeblikket digitaliseres og foreviges. Under hele seancen sidder en – med al respekt – noget større kvinde i en badedragt og ser en anelse misundeligt til. Hun er ikke med på nogle billeder, og til sidst vender hun sig stille om og hviler ansigtet på kanten, mens hun nyder havudsigten.
Det var i en sådan, at der blev taget fotos - og jeg observerede på afstand.
Fra ombordstigningens første øjeblik, er der mulighed for at vælte sig i de mange tilbud – spiselige som aktivitetsmæssige: En tur på karrusellen, en burger (måske endda en dobbelt), kasinoinspektion, surfing på bølgemaskinen, ung leg med Wii i ungdomszonen, en tur på en af de to imponerende klatrevægge, kaffe, øl, Champagne eller hvad du nu kunne ønske dig. Lidt af det hele blev det vist til.
Burgerbar med lidt corny look, men der skal være noget for enhver smag - der findes i også gourmetrestauranter på skuden.
Tilbage på rummet, omklædning og klar til middag. Jeg rejser alene, men har allerede stødt på danskere, svenskere og andet godtfolk, som jeg kommer til at dele bord med til samtlige middage – sådan lidt på kryds og tværs af alder og nationalitet.
En del af gänget...
Middagen er forbi, og stemningen stiger – nattelivet lever ombord i forskellige barer og et diskotek eller to. Et kvikt interview med undertegnede ligger ganske givet på en eller anden peruviansk webside, men de fortalte aldrig hvilken. Mens der spørges til alskens ting og sager om båden, spotter jeg en lidt ældre kvinde i baren, der venter på sin ”what-ever-on-the-rocks”, mens hun med trætte øjne spotter tiden på sit svært kostelige Hublot ur. Ingen andre synes at have bidt mærke i uret, men det gør jeg altså. En sær arbejdsskade om du vil. Musikken forsvinder i samme takt med sjusserne, og folk går stille og roligt til køjs og kahyt.
Og så er der disco...
Jeg er tilbage i rummet, jeg åbner balkondøren, og der er nærmest stille – kun en brusen a la den, du kender fra en Treo eller to, afslører, at vi er på vandet. Heldigvis bliver der ikke brug for det netop omtalte medikament, da jeg vågner næste morgen… Den beretning følger om et par dage.
