Oasis of the Seas – rejseerindringer fra dag 2

Hovedpinen var som nævnt ikke til stede, men det var det gode vejr heller ikke. Til gengæld håber og satser jeg på, at ”luksuslineren” sejler mod skyfrie himmelstrøg, og selvom det blev lidt bedre, nåede anden dagens vejr aldrig optimale forhold. Det gav mig dog kun mere tid til at lure lidt på de indvendige aktiviteter. En morgenmadsbuffet af frisk karakter kræver dog obligatorisk afspritning af hænderne – gældende for alle gæster – inden der kan klirres med service.

Ikke det værste vejr - men heller ikke det bedste...

I øvrigt kan man overalt på Oasis finde store skærme, som viser alt fra ventetider i de respektive restauranter til ”what to do” og ”hvor ligger det” – ganske smart og praktisk, når man selv på dag to, kan fare vild på gange og dæk, men også lade sig forvirre over, hvilken retning, man sejler i. Dagen byder på talrige pressesammenkomster, hvor der bliver fortalt om alt fra de store køkkener og de mange ansatte, men også en kunstrunde på talrige dæk og et kig i maskinrummet…

En "light" udgave af informationstavlen - her er blot en oversigt over dæk og sektioner.

En mastodont af en motor larmer så højt, at et par ørepropper gør støjen nærmest utålelig – til gengæld er synet imponerende: Der er seks motorer, og under sejladsen er der kun to i brug, hvorfor de 135.000 hestekræfter ikke udnyttes til fulde. Og så skal det siges, at alt drikkevandet bliver fremstillet af havvand på båden, så skuden er selvforsynende.

En mand og hans motor...

Senere tales der om skibsarkitektur og design, hvor det afsløres, at der er brugt 10 millioner mandetimer på selve arkitekturen og designet af skibet. Og i disse grønne tider er der godt nyt, for sammenlignet med flådens andre skibe, er Oasis 25 % mere miljøvenlige på det generelle plan – strømforbruget er for eksempel reduceret med 40-50 % procent, og jeg har hverken manglet lys eller aircondition på turen, så succesen har ikke kostet på komforten. Og nå ja – så sælges der kunst på Oasis.

Den er god nok - der er shoppet kunst for millioner. Og det kan købes af gæsterne.

Den ene pressekomsammen tager den anden, og før man ved af det, er det tid til en spadseretur på det indendørs dæk, hvor gæsterne hygger sig med alt fra kaffe og pizza til sjusser og tobak. Tiden er ikke den mest afgørende faktor, og med undtagelse af middagen klokken 20.45 (der er også en tidligere) og de valgfrie aktiviteter, er der frit slag til at gøre lige, hvad man vil. En lur i kahytten, en sludder i baren, en behandling på wellness dækket, en quiz i baren eller stort set lige, hvad du kunne tænke dig.

Smart tænkt - en løbebane følger Oasis of the Seas hele vejen rundt...

Jeg når lidt af det hele, men pludselig er det spisetid. I den enorme – og ganske flotte spisesal, som tæller tre dæk – bliver jeg mødt af en lysekrone, der kunne huse en strudsefamilie, hvis der var tale om et bur eller en voiler – større og mere glimtende sag, skal man lede længe efter, så det lader jeg være med og sætter mig i stedet til bords. Der er vel et par tusinde, der skal bespises, og det foregår problemfrit – med flere valg til hver af de tre retter, kræves der timing fra køkkenets side, og der må maksimalt gå ti minutter fra bestilling til servering. Jeg tjekker ikke tiden, men den har med garanti levet op til det lovede.

En stor dame havde tabt sin ørering.

Middag afløses af premiere på musicalen Hairspray, som byder på dans, sang og rammasjang. Et lignede show med Abba tema havde aftenen inden høstet store og stående bifald, men her bliver det dog ved de siddende applauser. 90 minutter efter bliver indtrykket skyllet ned med opkvikkende drink, og herefter pendles der mellem beværtninger og dansebarer, mens der hilses og chit-chattes om alt og ingenting.

Så blev musicalen Hairspray føjet til "Been there - done that" listen.

Uformelt, hyggeligt og underholdende. Et besætningsmedlem af højere rang entrerer en af natklubberne ved 3 tiden for at sige tak for i aften, men bliver trukket ud på dansegulvet, hvilket pudsigt nok medfører dispensation til fire-fem ekstra numre. Jeg får sagt undskyld til en dame, som fik mit baghoved at mærke, da jeg skulle demonstrere et moove på dansegulvet – en baglæns skalle for fuld udblæsning rammer hende midt på snudeskaftet, men den er heldigvis ikke brækket. Baren er i øvrigt tæt på tom, og efter en håndfuld hits, ringes der af fra alle.

Kvinden med den tilskadekomne næse er ikke med på fotoet.

Næste og sidste afsnit følger i morgen…