Facebook Pinterest YouTube

Meyers Køkken i min stue – og måske i din

En god ven har fået et godt job med dertilhørende fin titel hos Meyers Køkken – og som flittig læser af bloggen, tænkte han, at jeg skulle opleve et af madkonglomeratets nyeste tiltag: Småretter!

Meyers Køkken - bogstaveligt talt. Og skrevet.

Hvordan skal jeg lægge ud? Det er nemt at skrive – ”Det er herrelækkert”, men der er mere i det end som så. Meyer kan et og andet med mad, og der lagt tanker bag. Ingen tvivl om det. Småretterne er inspireret af Norden og årstiderne. Således kan du forvente at finde ”lokale” lækkerier fra både jord og hav. Og gerne produkter, der er fremstillet uden brug af kunstgødning. Og så er det sundt – løjerne bindes nemlig ikke sammen af sager som for eksempel smør, men jeg skriver under på, at det både mætter og smager alligevel.

Klar til hjemkørsel.

Fidusen er, at du benytter dig af småretterne, når der skal være gilde, og I samlet set er minimum ti personer. Seks-syv retter svarer i øvrigt til et fuldt måltid – bare så du ved det. Er du lækkersulten, kan du lægge et smut forbi Meyers Deli på Gammel Kongevej eller Godthåbsvej (godt nok først fra ultimo april), så kan småretterne både opleves og nydes på de to matrikler.

Jeg blev udrustet med to platter, hvilket er lidt atypisk, da man som nævnt skal være ti, hvis man ønsker sagerne hjem. Men indholdet var det samme.

Hvad platten bød på:
Blomkål i to tilberedninger med dild, lagret æbleeddike, grov sennep og knasende rugbrød. Æbleeddiken gav raffineret syre frem for en gængs citron, og det skal siges, at det er husets egen eddike. Desuden et lækkert ”fedt” indslag i retten, som må have relation til noget mayo-relateret.

Skiveskåret blomkål - mere delikat end buketformen, hvis du spørger mig.

En topmør gravad kalvefilet med havesyre, peberrod, agurk og ramsløgscrème. Hvorledes peberroden var gjort mildere og mere raffineret end vanligt, skal jeg ikke kunne sige, men det fungerer virkelig. En agurk er normalt ikke det mest spændende indslag, men her fungerede den fint – og kontrastfuldt til de stærke sager.

Tilpas mængde tilbehør - og jeg gætter på at mængden er alt andet end tilfældig.

En kontrastfuld tærte – når det kommer til konsistensen. Her var både creme og knas i retten som bød på vilde svampe og løg i flere former. Kvalitetssvampe har altid været en vinder i min verden, og fungerer i øvrigt som fint modspil til det syrlige.

Svampetærte med flere konsistenser.

Der blev ligeledes spillet på kontrasterne i brugen af syrnet fløde – på modsatte side fandt vi det sprøde kyllingeskind, som var både salt, sprødt og fedt, men i små, delikate mængder. Ovenstående var blot tilbehør til de nye  - og perfekt kogte – kartofler med stenbiderrogn, hvor rognen smagte – som den bør – let, men stadig af noget.

En heldig kartoffel.

Desuden en koldrøget laks (team Meyer ryger i øvrigt selv det meste i egne ovne) med rødbeder og sursød peberrodsfløde. Reelle skiver laks i øvrigt – ikke noget med silkeskåret. Rødbeden var autentisk og knapt så syrlig, mens peberroden (i små mængder) passede perfekt som modstander til fedme i laksen.

Laks fra eget røgeri - og rødbeder fra ekstern leverandør.

Sidste haps – foruden desserten – var rimmet kammusling med grønne asparges, ærter og kørvelmayo. Hvorledes de var rimmet (marineret/krydret) skal jeg ikke kunne sige, men smagen var nem genkendelig. Altså ingen overdøvende krydderier eller marinering. Absurd gode asparges, som rimer på forår og sommer.

Fantastiske farver - og en neutralfarvet kammusling.

Finalen var en trifli med økologiske rabarber, vaniljecrème og skovmærke. Rabarberen overraskede positivt ved ikke at være voldsomt syrlig, og en makronlignede sag i glasset gjorde glæde. Knapt så sprød, men jeg tror, der skylde en længere køretur og ventetid.

En liflig trifli (af rabarber)

Favoritten af ovenstående? Det bliver uafgjort mellem kartoffel med stenbiderrogn og de evigt elskede kammuslinger.

Jeg bed i særdeleshed mærke til de små finesser – smagskontrasterne og de afstemte mængder af alt fra mayo til sprødt kyllingeskind. Der er altså tænkt gevaldigt over kompositionerne, men også på ingredienserne ophav – og mængde.

Og så var der lige det med brødet, som fulgte med – koldhævet hvedebrød som er bagt på stenformalet økomel fra Mørdrupgård. Igen en sag fra Meyers eget bageri. En driftig herre må man sige.

Økobrød fra eget bageri

Tak for opmærksomheden – og for mad. Er du blevet sulten, kan du lure mere på Claus Meyers hjemmeside.

 

  • http://GastroMand Anders

    Super koncept.

    Sidst jeg overnattede i Kbh. fik jeg takeaway fra Meyers Deli og jeg nøjes gerne med et “det var herrelækkert”:)

  • Nicolai Klingenberg

    Jamen: Kort, men godt så. Og mættende. :O) Prøv det næste gang, du er på øen. Tak for feedback!

  • http://www.rosberg-interieur.dk Steffen

    Hvor Godthåbsvej ligger Meyers Deli ;)

  • Maria

    Godthåbsvej 10 og åbner den 27. april. Kan også anbefale Meyers Deli, Magasin, Kgs. Nytorv :-)

  • Peter A.

    Super alternativ til en kedelig pizza – eller det efterhånden lidt for brugte rå fisk :)

  • http://bergholt.net/gastronomi/kristian-brask-thomsen Kristian Brask Thomsen

    Interessant, men for mig umiddelbart som en stor og herlig frokost, anretningerne taget i betragtning.

    Tapas i form af frokostplattens hævn. Ikke dårligt.

  • Nicolai Klingenberg

    @Maria: Tak! :)
    @Peter: Hørt!
    @Brask: En stor frokost – eller et passende aftenmåltid. :)