Lyden af det brusende vand kan høres gennem den åbne dør til balkonen, og alting ser lyst ud. Vi er noget frem til en solrig destination på havet, og solen har lokket flere hundrede folk til de øvre dæk, hvor solstolene rokeres for at få en plads i sol eller skygge.
All right - jeg fik ikke et foto af de 100+, så et pressefoto må gøre det...
Den svenske delegation kigger forbi med røde øjne og friske forsyninger til sig selv – de er på vej til surfmaskinen, hvor de vil prøve kræfter med bølgemaskinen, der kan flytte en granvoksen mand 25 meter på et splitsekund, når han vælter af brættet – til stor underholdning for tilskuerne. Alt bliver i øvrigt optaget på video, og om aftenen vises det på storskærm ved det store udendørs vandteater, inden showet går på.
Så er der dømt underholdning på de kunstige bølger...
Den ene time tager hurtigt den anden på soldækket, og baren er åben for servering til dem, der har lyst til sager med eller uden alkohol. Marimbabandet får også lokket lidt toner ud af deres friske instrumenter, mens en instruktør underviser i en særlig kendingsdans til de interesserede. Og er man mere til afslapning a la 18 huller, så kan det også lade sig gøre…
Oasis Dunes Golf - det lyder lidt mere fornemt, end det er, men der er nu tale om minigolf.
Klokken 15 er det tid til interview med kaptajnen af selve skibet. Med notesblog, kamera og omklædt møder jeg frem til mødestedet, men efter 20 minutters venten og kontakt til PR-repræsentanten, sker der stadig intet. Senere forlyder det sig, at der har været en lang ventetid på den eftertragtede mand – pressen har stået i kø for at få et interview, og nogle har da også været heldige og har fået ord på blok eller i diktafon.
Kaptajn Bill Wright - ham nåede jeg dog ikke at møde...
Interview eller ej – det er den sidste aften på Oasis, og det betyder fornem middag – eller i hvert fald ekvipering. Den medbragte smoking, selvbinder butterflyen og lakskoene skal luftes, og det bliver de. Flere har fået samme gode idé, og stemning er både høj og festlig, men der bliver gået lidt mindre heftigt til sagerne, da vi er i havn næste morgen og skal være fra ”luksuslineren” klokken 09.00.
Så blev både falsk skjorte, butterfly og smoking luftet på vandet.
En herlig menu er blevet serveret, og efterfølgende er der endnu en premiere – et storstilet vandshow med udspring, vandakrobatik og musik imponerer i det store udendørs Aqua Theater Pool, der er verdens dybeste pool på et skib. De sidste glas bliver klinket, og et par visitkort skifter hænder i baren eller på danseetagerne.
Og se, hvor de kan. Det var faktisk ganske imponerende. Og så foregik det under åben aftenhimmel.
Det er på tide at trække sig tilbage – for at sove en sidste gang og for at få pakket vadsækken og rejse hjem til Danmark. Nu med fordommene på bunden af havet – et cruise er ikke til en speciel gruppe mennesker, du keder dig ikke, og jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg har taget sådan en tur.
Sidste nat med kliken.
Næste tur? Der kunne jeg godt tænke mig at opleve et mindre skib, hvor fokus er lagt på maden – og endnu mere luksuriøse omgivelser…
2 comments
Nu hvor man ligger med champagnetømmermænd, så er der jo ikke noget bedre end at læse om et krydstogt. Udover at jeg meget gerne ville have læst om maden, var det nogle dejligt interessante indlæg – og jeg endte da også inde på deres hjemmeside…
Lækre indlæg, tak.
@Lasse: Tak for de venlige ord – jeg kan i øvrigt meddele, at en åben dør ud til det brusende hav gør, at tømmermændene ikke er eksisterende, hvis du altså skulle komme på sådan en tur en dag. Maden? Hm. Den vil jeg rapportere om, hvis jeg kommer afsted igen. 🙂