Tre minutters musikalsk stemningsreportage
På vej til møde og med iPod’en på ”bland selv” ramte playlisten et nummer, jeg helt havde glemt. Et par western-country-karle fra Staterne brummede løs i vogntøjet. Klokken var 12.12 og et møde var lige om hjørnet.
Jeg var ikke kørende i sommervognen, da vejret ikke havde relation til køretøjets årstidskategori, og kunne dermed erstatte vintage-fornøjeligheder med komfort og teknisk integration
Spring i sadlen, og lyt med – endda i liveversion. Forvent Johnny Cash, Kris Kristoffersen, Waylon Jennings og Willie Nelson.
Et pudseløjerligt indlæg? Måske – men jeg ville blot dele et øjeblik og et herligt stykke musik. Og mødet? Det gik helt efter planen…
PS: Jeg har det med at skrue voldsomt op for varmen – dog ikke denne dag – men hvilken temperatur foretrækker du at have i vognen?





