Home Bobler En onsdagsfrokost med præsentation af Dom Pérignon 1996 og Oenothèque 1996

En onsdagsfrokost med præsentation af Dom Pérignon 1996 og Oenothèque 1996

written by Nicolai Klingenberg 20. maj 2011
Pin It

Der er ikke noget som en god frokost – det skulle lige være en god frokost med Champagne. Og således blev det. Dom Pérignon inviterede til smagning af årgang 1996 og Oenothèque 1996 på Kong Hans, og jeg var på pletten med klud, pen og blok.

Normalt siges det, at man skal op i himlen, men i dette tilfælde skal man ned.

Oenothèque dækker egentlig over en anden eller til tider tredje realease af en Vintagechampagne. Som du måske ved, sender Dom Pérignon udelukkende årgangschampagner på markedet i modsætning til andre huse, som producerer non-vintage og vintage Champagne. Er høsten fra et givent år ikke i top efter Dom Pérignons mening, kommer der ingen flasker på markedet.

Hvorfor tage på discoteque, når man kan nyde et glas Oenothèque. Sloganfabrikken slår til igen.

Vi fik fortalt, at 1996 og Oenothèque 1996 kan sammenlignes med et tvillingepar, der har forladt hjemmet på to forskellige tidspunkter – og det giver mening. Vintage 1996 forlod matriklen først, mens Oenothèque 1996 har ligget længere. Man gemmer altid nogle få flasker med en given årgang, som man lader udvikle sig yderligere, og fra tid til anden smager kældermesteren – undskyld Chef de cave – på de gemte flasker.

Champagneflaskerne står med bunden i vejret i et stativ (kaldet en pupître), så gæret samles ved proppen, og flaskerne drejes jævnligt med enten maskin- eller håndkraft. Når man fjerner gærresterne, åbner afmonteres prop eller skruelåg, og således sprøjter de uønskede elementer ud – processen kaldes degorgering eller dégorgement. Typisk har man frosset det yderste af flaskens hals, så der spildes mindst muligt af de herlige dråber. Når der smages på sagerne, tilsættes der af og til sukker. Og er kældermesteren solgt på smagen, ja så er tidligere Vintage på vej til at blive en Oenothèque.

Ved bordet fortalte Dom Pérignons udsendte, at årgang 1996 var en ”Vintage made by the wind” – luften kom fra øst det år, og den var både lun og tør, hvilket modnede druerne hurtige end vanligt., og det skulle give mere syre.

Skævskud, men autentisk.

Inden vi kommer til lidt smagsnoter, får du lige fire friske fotos af tryllerierne fra Kong Hans’ køkken.

Appetizer i form af lækker røget laks med små stykker selleri – og ramsløg.

Lidt at begynde med...

Rødspætte carpaccio med bittesmå stykker kartoffel, stenbiderrogn, jomfruhummer og persilleemulsion (oliebaseret vil jeg gætte på).

Fladfisk som jeg ikke har fået det før.

Bagt kulmule med grønne asparges & smørsauce med knasende brød – og lidt kapers.

Delikat mule med lidt flora og smør

Sidste ret – og dagens foretrukne – bryst af pouissin med morkler, svært delikat æggeblomme (langtidsbagt), foie gras og det delikate fjerkræsbryst var svøbt i herlig brikdej, som gav tynd, men virkelig crispy ydre. Desuden en række spændende, men seje rødder til.

Pouissin med svampe - morkler - og talrige andre delikate elementer

Klapsalve til brødet i øvrigt – og særligt smørelsen af gammeldags ymer med brunet smør beviste, at livet – og maden – til tider er rigtig fedt.

Tilbage til Champagnen. Kort fortalt, så er Oenothèque’en i min optik den mest friske af de to. Og de to ved min side var i øvrigt enig i denne sammenligning. Jeg har det med at hælde til bobler med friskhed og syre, hvorfor Oenothèque 1996 blev min foretrukne at de to, vi fik. Robert Parker har givet sagen 97 points, og den spås en fremtid med et stort investeringspotentiale. Jeg blev fortalt, at ti år fremme i tiden, vil den nemt være det femdobbelte værd. Prisen , som jeg netop har modtaget, lyder på 2.200 kroner, men jeg har allerede set den til 4.995 kroner i en dansk webshop.

1996’eren sælges ikke længere via de oficielle kanlaer, men kan med lidt held opstøves hos diverse forhandlere. Til gengæld har Dom Pérignon sammensat en side-by-side pakke med dem begge, som står til 3.999 kroner.

En boks til boksen - hvis du vil investere.

Vi blev desuden enige om, at jo længere tid de to Dom’er stod i glasset, jo mere begyndte de at minde om hinanden – både i duft og smag. Skulle jeg vælge mellem et friskskænket og køligt glas af de to 1996’ere, ville jeg vælge 1996 Oenothèque.

Tak for mad, drikke og en lærerig frokost.

Pin It

You may also like