Home Living Et New York moment skudt af David Drebin

Et New York moment skudt af David Drebin

written by Nicolai Klingenberg 13. maj 2011
Pin It

Er der noget, der kan få rejselysten til at blomstre, så er det, når snakken falder på New York. Et par nyhedsbreve tikker jævnligt ind og inspirer til næste tur. Omdrejningspunktet er dog aldrig cupcakes, men nærmere indsnusning af atmosfære, gode oplevelser og inspiration. Plus lidt indkøb. Hvordan det hænger sammen med fotokunst og fotografens besøg i Danmark, kan du læse mere om her.

Jeg er solgt. Fuldstændig. Fotokunst der virker - i hvert fald på undertegnede. Vil du se det større, kan du komme med til fernisering - eller blot klikke på fotoet.

For nogle uger siden blev jeg introduceret til en canadisk fotograf, som er bosiddende i New York. Introduktion var dog ikke face-to-face, men web-to-web og intro’en blev foretaget af en læser, der var faldet over bloggen i forbindelse med en omtale af selv samme. Manden er kunstelsker og er i de seneste år blevet svært begejstret for fotokunst – og nu har han etableret eget, lille galleri i hjemmet.

Reflecto style - ikke i New York, men i Hong Kong.

Galleristens ambitioner fejler i øvrigt ikke noget. Og realiteterne heller ikke. Han er repræsentant for blandt andet David Drebin, som har skudt samtlige fotos i dette indlæg. Og jeg ”liker” dem big time. I særdeleshed billedet fra The Standard (det første foto)– et hotel jeg har boet på, og som jeg tit drømmer om at besøge igen. Atmosfæren var sublim, og selvom hotellet har år på bagen nu og nye, fine hoteller har set dagens lys og skyernes bund, gik The Standard rent ind.

Nu hænger det sådan sammen, at David Drebin bor i New York, men Morten Larsen, som galleristen hedder, har fået lokket ham ud af New York – og til Danmark. I juni måned. Først bliver der tale om en mindre forstads get-to-gether i 2900 Hellerup, og dagen efter i et større ensemble med pladevender og City vibes. Begge arrangementer bliver af uformel konstruktion – og uden sur hvidvin og saltstænger.

Nærmest surrealistisk - men med sikkerhed stemningsfuldt.

Var det noget, du kunne tænkte dig at komme med til, så synes jeg, du skal sende mig en mail på nk@my-pleasure.dk. Det bliver gode sager – og du vil kunne se nogle af Drebins skud fra dette indlæg i fysisk form og uden den krukkede devise ”Nok se, men ikke røre”. Du kan i øvrigt også få fingre i Drebins bog ”The Morning After”, men det er en helt anden historie så at sige.

Det er - for mit vedkommende - lys og stemning, der fungerer særdeles godt. En afklædt kvinde er set før, skulle jeg mene. Også som motiv...

PS: Jeg har ladet mig fortælle, at Brooklyn er en must oplevelse – blomstrende kultur i form af kultur, kunst og gastronomi. Kan du be- eller afkræfte?

Pin It

You may also like

  • Brian Haagh

    Jeg har venner som bor i Brooklyn, og det skulle være et must see / do, jeg tager selv til NYC / Brooklyn d. 25 maj og skal bruge et par dage i Brooklyn på egen hånd 🙂

    Tips, links m.m. kan sendes under turen :o)

    Trevlig helg!

    /Haagh/

  • Nicolai Klingenberg

    Perfekt! Send og tip endelig løs, Haagh. Nemmest på nk@my-pleasure.dk

  • Fede fotos!

    Mangler der ikke et link til galleriet eller til et sted hvor vi kan se flere? 🙂

  • Nicolai Klingenberg

    Rørende enig – der kommer mere. 🙂 Hold øje med updates. Tak for feedback!

  • Claes

    Mon han er i familie med Frank Drebin?

  • Nicolai Klingenberg

    @Claes: ….. 😉

  • Brian Haagh

    @Klingenberg: Modtaget 🙂

  • Nicolai Klingenberg

    Og hermed lige et link til galleriet… Nærmere info følger i øvrigt!
    http://molaart.dk/