Ti billetter på højkant til en aften med Italien som omdrejningspunkt
Er du til italienske delikatesser, lædervarer, livemusik og automobiler? Så er dagens indlæg noget for dig. Og mig.

Toldboden - der har jeg endnu ikke været, men det tyder på, jeg skal et smut forbi. Og det gælder måske også dig.
Fredag den 3. juni rykker støvlelandet ind i Restaurant Toldboden, hvor det gode liv med italiensk islæt skal hyldes. Du kan blandt andet opleve vine, biler, lædervarer, ferieboliger, kaffe og bandet Cover Piratez på aftenen.
Festivatassen begynder klokken 19, og der bliver ringet af klokken 02.00. Initiativtageren hedder Karin Charlotte Hvam, og hendes mission med aftenen er blandt andet at få vores øjne op for en række mindre, men eksklusive brands. Og gerne i skønne omgivelser, som Restraurant Tolboden skulle være garant for.
Jeg satser heftigt på selv at dukke op, og synes du, det lyder interessant, kan du være en af de fem heldig , der vinder to billetter. Det er trods alt hyggeligere at komme med en under armen. Anbefal indlægget, og send en mail – pronto - til Karin Charlotte på Charlotte Hvam på charlotte.hvam@gmail.com. Mærk emnefeltet My-Pleasure.dk.
Held og lykke!





