Home Living Flere møbellækkerier fra en dansker

Flere møbellækkerier fra en dansker

written by Nicolai Klingenberg 14. juni 2011
Pin It

Det er efterhånden et par år siden, jeg stødte på Henrik Lange for første gang. Han gjorde sin hobby til en levevej – passionen for designmøbler blev omsat til en levevej. Lur med, og se nogle af de smukke møbler.

Hvad er nu det for noget? Det er Lange Production på messe. Læs mere, og bliv en historie rigere.

Kort fortalt? Det begyndte med en reproduktion af møbler fra Fabricius & Kastholm for år tilbage – Henrik Lange havde efter et møde med Jørgen Kastholm fået lov til at genoptage produktionen af de gamle klassikere. I dag er Jørgen Kastholm og Preben Fabricius desværre døde, men deres designs lever stadig i Henrik Langes produktioner.

FK 87 Grasshopper - det emmer af klassiske dansk design, men græshopperen, der var starten på Lange Production, laves den dag i dag.

Det har krævet heftige investeringer i nyt værktøj og en brug af gammelt værktøj og know-how at få maskineriet op at rulle, men hårdt arbejde har ført salg og fornem omtale med sig i danske såvel som internationale publikationer. Og endda på en dansk blog også…

Mit foretrukne Fabricius Kastholm design går under navnet FK 82 X Chair. Sæt dig bare ned, og nyd.

Efter der kom skub i reproduktionerne af Fabricius-Kastholm produktionerne, kom der endnu en designer fra tidligere tider til live. Navnet er Grete Jalk, som blandt andet står bag møbler GJ Chair og GJ Table – møbler som Lange i dag også sælger til designelskere over store dele af verden.

Industrielle omgivelser møder smukke kurver - tilsat en stillestående atmosfære. I like.

Grete Jalks design virker på mig – de er mindre rå og kolde end Fabricius Kastholms – og sikke former. Der er bølgegang og liv i træet, hvis du spørger mig.

Der var den så - Grete Jalks stol, der i sin tid blev lavet i 300 eksemplarer. I baggrunden står GJ Table.

Der er meget mere at fortælle om Langes eventyr. Skal jeg poste hele historien anno 2011? Ud med sproget!

Skal du se flere af Langes sager? Så besøg Lange Production på det der nettet.

Pin It

You may also like

  • Steffen

    Jeg har længe gået og været lidt varm på deres FK 87 Grashopper og en god historie om godt design er altid interessant, så du fortæller bare løs. 🙂

  • Nicolai Klingenberg

    Tjek – jeg må have opdateret min skrivelse! :O) Tak for feedback, Steffen!

  • Lars

    Post!!!

  • Jacob V

    Gi’ bare fingrene gymnastik på tasterne. Vi venter imens 🙂

  • Hvor er de smukke de stole på de to nederste billeder 🙂