13 utænkelige tendenser
Der skal være plads til et underholdende indslag, og således byder dagen i dag på et forsøg udi at være underholdende. Det handler om tendenser og lignende, som jeg har svært ved at forestille mig skulle finde sted. Listen er på 13 punkter, men du kan fortsætte den. Forvent alt fra D’Angleterre tanker til borddækningstrends og julekortsmotiver…
1. Mads Holger udskifter slangeskindsstøvlerne med Crocs Clogs
2. Den moderne mand skal sidde ned og tisse
3. D’Angleterre åbner med et nyt tiltag: Bacardi Breezer Lounge

4. Kongehusets medlemmer bliver officielle ambassadører for ICE Watch

5. Neglepiercinger bliver bare a-okay

6. Det mest benyttede julekortmotiv involverer laserbeams, kat og strik

7. Den lange nakketot fra primo halvfemserne vender tilbage og bliver et hit – i øvrigt findes en sådan på fotoet herover
8. Den ”klassiske” UGG støvle bliver et unisex fænomen

9. Parnasset erstatter Champagne med Asti
10. Yndige kvinder falder for mænd, der kan citere Wupti-Pede
11. Nervøs velour accepteres bredt – både som borddug, almen pynt og festlig ekvipering

12. Det bliver helt okay at hygge med familien i et storcenter, for “Her er jo både mad, shopping og bio”
13. Salget af “sjove” ringetoner til folk over 18 år eksploderer
Så er det din tur – hvad har du svært ved at forestille dig, fremtiden kunne byde på?




