Home Pindemadder Frederiksminde(værdigt) – gourmetoplevelse i hyggelige rammer

Frederiksminde(værdigt) – gourmetoplevelse i hyggelige rammer

by Nicolai Klingenberg

Facebook kan være en tidsrøver – og en oplevelsesskaber. Jeg holder på det sidste, og det er dette indlæg et bevis på. Frk. Brenna skrev således til mig på den sociale platform – hun er forpagter af Hotel Frederiksminde i Præstø, og hun ville meget gerne have besøg af My-Pleasure. Lysten var gengældt – og så gik turen ellers sydpå.

Idyllen lever på Præstø'sk vis.

Med fuld tank, god musik og co-driver ved siden, var det med spænding i maven, at de fire hjul og ringe og bragte os frem. Jeg havde læst, at Frederiksminde havde fået topkarakter af et landsdækkende medie, men jeg undlod bevist at læse hele anmeldelsen, så jeg i stedet nu kan bringe min egen oplevelseserindring. Og den bliver ikke helt kort.

Det obligatoriske tjek in foto.

De gamle dage ligger som et let tæppe over Frederiksminde – her må både døre og gulv gerne knirke lidt, og det gør de også. Vi bliver installeret i værelse 5, hvor tung træseng anno jeg-ved-ikke-hvornår-men-med-minimum-otte-årtier-på-bagen fylder godt. Herligt tapet, udgang til egen terrasse med fjordkig og et rummeligt badeværelse – det eneste af nyere dato er en væghængt B&O fjerner.

Værelse med hygge og skråvægge ad libitum.

Efter en let udpakning står den på kaffe og kage på terrassen – det være sig stempelkaffe og en hjemmebagt gulerodskage med mascarponecreme og høvlet gulerod på siden. Det er lidt som at komme hjem til et trendy sæt bedsteforældre, der dyrker de gamle kagekundskaber og tilsætter noget nyt. Skønt.

Velkommen frem - til kaffe og kage.

Der er plads til os klokken 20, og der er et par timer, der skal nydes. Tid til at lave ingenting, nyde vandkigget, spankulere lidt rundt og bare slappe af. Formår man dette, går tiden faktisk hurtigt. Og så er det til bords. Vi begynder igen ude – med italienske bobler, og seks små appetitvækkere. Her er alt fra flæskesværd med ramsløgsemulsion, fugl & fisk i form af røget pighvarrogn på sprødstegt kyllingeskind og en bro-bro-brille installation bestående af kalvetatar på lækker krumme.

Appetitvækkere.

Der er plads til det hele, for navnet lever op til sin beskrivelse – små appetitvækkere. Alligevel bliver der plads til en lille refill på glasset, så vi sender Italien endnu en hilsen med udsigt til en aftensolsbeskinnet fjord.

Bro-bro-flæskebrille...

Italienske bobler til at starte på

Vi fortsætter inden døre – men med samme fint udsigt. Her er godt fyldt op, og folk morer sig. Tjenerne arbejder i teams af to – og det er en fornøjelse at se, hvordan ydmyghed og stolthed går hånd i hånd med servering og konferering. Tjener Simon har vi i øvrigt mødt en gang før – det er dog hverken på nettet eller ”i byen”, men på Molskroen – og det er ikke et år siden.

Guttermænd på job.

En Kelly-bag fra havet
En saltet havtaske kommer til bordet, hvor ramsløgkapers (de er meget små), valnødder og en rapsoliemayo er med på tallerkenen i selskab med herligt meget ukrudt, som dækker over krydderurter såsom spansk kørvel. Valnødderne er i øvrigt en fin kontrast til tasken fra havet.

Den saltede havtaske...

I glasset findes en Riesling anno 2010, som du kan se herunder. Det ferske i form af maden spiller fint med den mineralske vin, lader vi os fortælle, og det passer.

Rieslingen - til havtasken

Kartoffel & ærte
Næste ret præsenteres som en skum, men jeg vil nærmere betegne den som en form for mousse – den er i øvrigt langt lettere, end den ser ud, så her snydes synssansen. Tilsat saltede kartoffelskiver i form af chips samt pivfriske ærter og en kartoffelstav gør det aldeles fint. Ikke kompliceret eller svært forståeligt, men delikat og nemt. Saltet fra chipsene er dog et must, da der ikke er hverken fugl, fisk eller andet ”kød” i retten.

Kartoffel og ærte skum(fest)

I glasset skænkes en østrigsk 2009: Franz Hirzberger, Grüner Veltliner Federspiel. Den skulle være noget nær fornem, og selvom jeg ikke vil kloge mig for meget på vin, kan jeg dig afsløre, at første hvidvin smagte mig bedre.

Kartoffel og ærte vinen

Landskabsarkitektur
Næste ret er smuk – malerisk smuk. Den minder mig om en lille sø med et vildnis i baggrunden. Anrettet på en trætallerken kommer sagen til bords, som består af en røget østers med noter af svovl og som desuden er tilsat frossen peberrod, stikkelsbær, malt, karse og ”vand” i form af en dild vinaigrette. Det skal vise sig, at retten – efter min mening – er aftenens bedste og mest velkomponerede.

Røget østers. Direkte smukt.

I glasset ren overtro og hekseri i form af en biodynamisk 2007 Chateau Pierre-Bise. Producenten tror på fuldmånens indvirkning på høsten, man gør som for århundreder side (tilsat nutidens viden).  Min vinviden er ikke stor nok til at kunne drage sammenligner, men vores tjener forklarer ivrigt, at biodynamiske vine altid adskiller sig fra ”vanlige” vine i samme årgang, og  det kan der være noget om. Det er en oplevelse, som ikke smager af dagligdag.

Til røget østers blev denne sag serveret.

Back to the eighties
En jomfruhummer med Rå Hinge – landets første upasteuriserede råmælksost – samt løgskaller og en drønlækker hønsebouillon dukker op. Pyntet med lidt blomster og svært velsmagende i almindelighed. Bouillonen bobber det hele op med sin salte smag.

Jomfruhummer med mere...

I glasset findes en nedkølet – otte grader – Beaujolais (2009 Jean-Claude Lapalu. Cöte de Brouilly), som skal spille med alt, hvorfor den kølige temperatur er valgt. Simon – vores mand om bordet – fortæller, at det normalt er et firserfænomen, og særligt Thorkild Thyrring havde en væsentlig rolle i at få de første flasker til landet i 80’erne. ”Den kølige vin slår hul i osten og frutsyren spiller fint imod fedmen i bouillonen”, lyder det. Og det passer.

Tilsat jomfruhummer...

Det skal ikke være usagt, at stemningen i de hyggelige lokaler er steget. Der tals højere, og Jørgen – der fejrer bryllupsdag – er også i hopla. Og han har også valgt vinmenuen”¦ Det er rart, at et så højt niveau på menukortet ikke pakkes ind i ”næsen i sky” og ”Syyysh!”-ordrer. Det handler jo om at nyde, når alt kommer til alt.

Næstsidste indslag kommer til – en oksehøjreb med en saltet foie gras, hvide ribs, vilde kantareller og en brødsauce før det for mig. Mængden er overskuelig, og det er herligt – med så mange retter, må det ikke blive for tungt, og jeg formår at spise op. Bevares – jeg er så afgjort mæt, men ikke skudt i seng. Og jeg kunne godt have klaret en lille klat foie gras mere. DHM (Den Himmelsk Mundfuld) gør sin entré – fedme, syren fra ribsene, kødsmagen og svampene tryllerbinder smagsløgene.

Højreb med en form for efterårs islæt.

I glasset finder vi både garvesyre og tannin, som skal hjælpe på fordøjelsen i mund og mave. Der er tale om en 2008 Do. de la Sainte Verge, Châteauneuf-du-pape, som har en næse, der er forud for indtagelsestidspunktet: Efterår og fugtig muld.

Tilsat oksehøjreb

Desserten? Det er faktisk tre, og de ryger ind i dette afsnit. Først en hindbær og fennikel med brændt marengs og rå lakrids. Den ryger durk ind på min dessert top 3. Og her var det egentlig rigeligt. Næste sag byder på endnu en trætallerken med pistacie (som jeg husker det), chokolade og friske hindbær. Og slutteligt – til kaffen – petite fours med relation til kvindens buste i flødebollerne. Måske er det vinen, der taler, men så kan jeg lide ordstrømmen.

Dessertbrættet. En vindersag i min bog. Og på min blog.

I glasset en omgang ”den ædle råddenskab” i form af en sød dessertvin fra Chateau Le Pin Sacriste i Bordeaux. Samt en herlig kop kaffe.

Dessertvin fra Chateau Le Pin Sacriste

Det blev også til en Calvados til kaffen.

Vi ringer af. Mætte og tilfredse. Let til bens går turen til de private gemakker, hvor en stund på terrassen nydes med brede smil og mætte maver. Morgenen derpå står den på delikat morgenbuffet, hvor jeg i særdeleshed kan anbefale krydderpølsen.

God morgen (mad)

Herefter gik turen mod nordøst – Skåne skal indtages over de næste par dage. Hold øje, og forvent mere af det gode liv og den gode madoplevelse!

PS: Er ovenstående indlæg for langt? For mange fotos? Del gerne – og kommenter mindst lige så gerne.          

 

 

 

 

You may also like

7 comments

Mads 25. juli 2011 - 07:41

man kan aldrig få for mange billeder 😉

Reply
Frederik 25. juli 2011 - 07:50

Meget, meget lækkert! Hvad er prisen for et sådant ophold…? Og ikke mindst – på vinmenuen?

Reply
Anonym 25. juli 2011 - 08:25

Super indlæg, og billeder siger jo mere end tusind ord, så dem kan der ikke være for mange af. Men et par ekstra billeder af omgivelserne vil da lige være toppen.

Reply
Anonym 25. juli 2011 - 09:49

Det er noteret – tak, Mikerdk. Jeg husker omgivelsesfotos til næste sag!

Reply
Rikke 25. juli 2011 - 09:17

Skønt med billeder, kontant tekst og den gode personlige stil. Sådan et indlæg kan aldrig blive for langt 🙂 Jeg tilslutter mig Frederiks spørgsmål … Prisen for herlighederne? Sådan ca. …

Reply
Anonym 25. juli 2011 - 09:51

Tak, Rikke! Et ophold med værelse, morgenmad og ovenstående menu koster 1.595 pr. person – dertil kommer vinene, som jeg ikke kan finde på hjemmesiden, men se mere her: http://www.frederiksminde.com/startpage.aspx?LCID=DA&PageId=Sanseophold

Reply
Anders Damm 3. august 2011 - 15:33

Lækre billeder – ikke mindst af havtaske og østers…

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.