I mandags handlede det om Frederiksminde, og herfra gik turen direkte videre til Sverige. En gourmetrunde var sat i gang, og første stop var Vendels Ales Stenar. Beværtningen ligger i den lille Kåseberga Hamn, som ligger i den hippe (sommer)landsdel Österlen, og selvom der endnu ikke er overnatningsmuligheder i havnen, så samarbejder Vendel Ales Stenar med nærområdet, hvis man skulle have mod på at overnatte her. Med 850.000 årlige besøgende gæster i havnen, findes der en del, som gerne vil overnatte i nærområdet – i særdeleshed, når de har indtaget en gorumetoplevelse i the Dining Room. En sådan oplevede vi dog ikke – men til gengæld en frokost, der er værd at køre efter. Og en række gode historier fra Mikael Ullström, der viste os rundt.
Et tit ned på havneområdet.
På trods af det knapt så sommerlige vejr, var det muligt at spise ude – og det gjorde vi. Dels for at nyde den friske luft, men også for at indsnuse atmosfæren – Vendels Ales Stenar har nemlig en stor terrasse, hvor der kan nydes alt fra frokost til aftensmad under åben himmel eller parasol.
Et kig fra terrassen - helt i knæ - og op på restauranten. Fine dining finder du ovenpå...
Menukortet lokkede med lokaleshoppede råvarer, som var pakket ind i traditionelle sager med stedets egen twist, og valget faldt på en deling af følgende tre retter:
Burfångade Kokta Räkor og Ahl’s Rökta Räkor
Fisksoppa
Griljerad Fläsksida
Rejerne kommer først til bordet, og de røgne af slagsen har ikke rejst langt – vi kan se røgeriet fra bordet, og således arbejder man tæt sammen i havnen. De kogte? De er store og flotte, og smager ikke af voldsomt meget – lette og delikate, mens de røgne rejer smager af væsentlig mere. De kogte kan suppleres med den medfølgende citroncreme, og så er oplevelsen på nye niveauer. Dertil en let agurkesalat i form af stave. Rejerne sælge som enten kogte eller røgede – kommer du forbi, anbefaler jeg sidstnævnte.
To typer rejer med udsigt til deres tidligere levested. Makabert...
I entreen til restauranten hænger en pris – og ovenpå hænger endnu flere. Vendel Ales Stenar er kåret som en af Sveriges bedste restauranter i 2011 af White Guide, som jeg dog ikke kender.
Anerkendelse.
Jeg er dog ikke den eneste dansker, der er henrykt over stedet – Det Kongelige Danske Gourmet-Selskab har i forbindelse med et besøg overrakt stedet en anerkendelse”¦.
I glas og ramme - med venlig hilsen fra Danmark.
Og så til fiskesuppen. Svensken var på ingen måde karrig med hverken fiskestykker eller muslinger – den bugnede af alt godt fra havet. På siden en omgang rouille (en dressing med blandt andet olie, hvidløg, safran og lidt chili) samt grillet deluxebrød – sidstnævnte under navnet Levain (før noget må hedde således, er der strikse restriktioner på for eksempel mængden af gær). Og netop brød spiller også en væsentlig rolle hos Vendels Ales Stenar, da deres bageri leverer gode krummer til både egne restaurationer (ejeren har også et sted i Malmø) og eksterne kunder. Summa summarum delikat – men min favorit er en helt anden historie.
Suppe på fisk og muslinger - og gode grøntsager. Deluxe brød med lavt gærindhold i baggrunden.
Forestil dig et godt stykke svinekød. Gang det dernæst med ti. Og voila – så har du retten Griljerad Fläskida. Forvent en herreportion – ikke noget med to tamme stykker svin, men derimod et stykke på omkring 10 centimeter. Forsigtig sagt. Retten emmede af viking – dels på grund af de rå omgivelser, men også på grund af størrelsen på svinet. Tilsat en krads sennep, søde moste æbler, sommerkål og kartofler fik det hele til at spille. Sværen var knasende sprød, og jeg lod mig fortælle, at grisen havde fået et par timer i ovnen ved lav varme, inden den blev grillet og serveret. En reel, rustik og velsmagende vinderret.
Så er der gris på gaflen!
En cappuccino senere står jeg på første salen med Mikael Ullström – snakken går om fine dining mulighederne på stedet, men også om Champagne. Jeg spotter en tre liters sag – også kendt som en Jeroboam – og den kan selvsagt købes, om man ønsker det, men det viser sig at producenten Edmond Grongnet, spiller en større rolle på stedet.
Tre liter sag.
Restauranten har nemlig sin egen private label løsning med huset, og lykken er gjort, da der lyder et lille suk. Ikke fra mig eller Ullström, men fra en flaske Vendel Brut Rosé. En anderledes rosé af sødere karakter (nærmere en demi-sec end en brut efter min mening), og farven havde toner af fersken over sig. Et spændende glas, som kom som en herlig overraskelse og punktum for frokosten.
Husets egen Rosé Champagne.
Skal du se mere til stedet, mulighederne, bageriet og private dining sagerne, kan du få et kig på Vendel Ales Stenars hjemmeside.
Der blev undskyldt for den manglende opdækning - kunstneren bag de kulørte sager hedder i øvrigt Niklas Seglevi.
Herfra gik turen videre til Drakamöllans gårdshotell – den oplevelse bliver du ikke foruden”¦
Omgivelserne? Bakkeprægede, flot besøgte og med rejerøgeriet i gåafstand.
6 comments
havde du husket våddragt eller badebukser, nu der var spisning i havnen 😉
Dog ikke – og havet viste tænder, så jeg holdt mig tørskoet! 🙂
Hvad er det med dig og store Pagneflasker?
Ja, altså… Godt Freud ikke er på banen i den analyse. Champagne i al mindelighed kan jeg ikke få nok af. Det må være svaret. 🙂
Jeg er nysgerrig mht. din videre færd i det sydsvenske. Bringer sommeren dig mon omkring Kullen?
Vi gæstede forrige forsommer det herlige Rusthållargården i Arild og blev udsat for endog ganske fortrinlig mad, drikke og ikke mindst service.
I det danske synes jeg ofte at især det sidste – servicen aka betjeningen – halter gevaldigt. Hvad er dine, og andres, mening til dette?
Faktisk er deluxe tour de Sverige slut for nu – men mit halvsvenske hjerter banker for landet, så jeg tager gerne derover igen. Service i Sverige har jeg kun oplevet som positiv – og derover faktisk. Flere svenske indlæg følger fra “touren” – tre stykker for at være helt præcis… 🙂