Årsagsrelateret ekvipering – The Makers edition
Kan du huske teasren om The Makers? Godt. Det handler om et jakkesæt lige efter dit hoved og din krop. Dagens ekvipering er et bud på, hvordan resultatet kan se ud…
Først skal det nævnes, at det sæt, jeg er sprunget i er ”testsettet” – altså en form for standardvare, som der måles og tages ændringer ud fra. Så ved du det. Farven? Den kan du ændre på – ligesom alt andet faktisk.
Til looket skal du bruge:
- Et jakkesæt fra The Makers – helt efter dig hoved og din krop. Pris fra 4.500 kroner
- En stribet skjorte – i dette tilfælde fra Paul Smith og til 1.700 kroner
- Et slips – også med striber, men skråstribet. Fra Hugo og til 600 kroner

Jeg har ladet mig fortælle, at såddan ærmer - hvor knapperne kan åbnes - går under navnet Doctor's sleeves. Du kan vælge farvede syninger og mellem et hav af knapper.
- Et brunt læderbælte. På fotoet er der tale om et nn.07 til en halv tusindekroneseddel
- Et par lysebrune Hugo Boss sko med et lettere brugt look på snuden til 1.900 kroner
- På håndleddet findes et Patek Philippe Calatrava med brun krokodillerem med matchende relationer til bælte og fodtøj.
- I brystlommen den nok så sjældne Persol solbrille med Steve McQueen relationer
Alle sager fås hos Axel – dog med undtagelse af ur, brille og hengemt smil. I øvrigt kan du også få lapper – eller patches – på albuerne, flerfarvet foer, navn i jakken med meget mere, hvis du ryger på en løsning fra The Makers. En løsning, der også giver dig mulighed for et egoboost – med frit valg på teksten.
De gode fotos? Dem har Martin Kaufmann fra Martin Kaufmann Photography taget. Læg du bare vejen forbi hans hjemmeside, hvis du skal have skudt “noget”.









