Home Pindemadder Drakamöllans gårdshotell – idyllen lever i det svenske

Drakamöllans gårdshotell – idyllen lever i det svenske

written by Nicolai Klingenberg 1. august 2011
Pin It

Turen i det svenske gourmetland er noget til første overnatningssted – Drakamöllans gårdshotell. Her går tingene mildest talt langsomt, og det er helt bevidst. En kvinde med styr på sagerne står bag konceptet, og det har hun gjort siden 1997. Vil du spise der? Så skal du også overnatte der. Og det er den en grund til.

Idyl og stilhed. Ad libitum ennda.

Forestil dig langt ude i skoven – og tilsæt så et par ekstra kilometer af grusvej, som omkranses af høje træer. Havde vi ikke hørt om stedet og fået tippet af Visit Sweden, havde vi aldrig fundet det – måske på nettet, men ikke i virkeligheden.

Drakamöllan ligger skjult, men svært idyllisk. Du kan ikke høre noget andet end lidt svalebasken, summen fra insekter og lidt susen i træerne. Omgivelserne er af en anden verden – her er kuperet, og en tur i ”nærområdet” afslører vandløb, talrige og gamle stensætninger samt ganske få naboer, men talrige dyr, der græsser.

Sagerne går sin vante gang...

Ingalill Thorsell havde ingen forudsætninger for at drive hverken hotel eller bed and breakfast inspirerede opholdssteder, som var den oprindelige tanke, da hun overtog Drakamöllan i 1997. Til gengæld levede drømmen om at være kvinde i egen bondegård, og drømmen blev hurtigt en realitet.

Vi kommer til kaffe og kage – ganske typisk svensk. De andre gæster dumser omkring, slapper helt og aldeles af, og nyder stilheden – ikke en stilhed før storm, men en blive stilhed, hvis du forstår. Her er moderne rustikt – ældgamle borde og stole, som er peppet op med lækkert bestik og svenske keramiktallerkener fra Birgitta Watz.

Optankning til kroppen efter et par hundrede kilometer på landevejen.

Overnatningen foregår i gammel længe, der primært benyttes til private selskaber såsom bryllupper, og netop et sådant finder sted dagen efter, hvor vi er over alle bjerge. Romantik og gamle dage lever i allerbedste velgående, og vi er lykkelige over, at der ikke er tv på værelset. Et moderne baderum med idyllisk åbent vindue vidner dog om, at man snildt kan leve komfortabelt i selskab med ældgamle brændeovne og et mini-spa med levende lys.

Bryllupssuiten med hyggeligt og bondsk islæt.

”De fleste gæster kommer igen – mange gange. Og vi har netop sagt farvel til en tysk familie, der har været her i seks dage”, fortæller Ingalil og fortsætter: ”Vil man spise her, så skal man overnatte her – det er en del af konceptet. Her skal være ro, og gæsterne skal ikke forstyrres af folk, der kommer i tide og utide og kører efterfølgende”.

Badeværelset - alt andet end bondsk.

Stedet fungerede i øvrigt som vanligt landbrug frem til 1997, hvor omkring 10 ansatte sørgede for, at høsten kom i hus, dyrene på græs og så fremdeles. I dag foregår spisningen i den gamle kostald, og det i selskab med de andre gæster.

Tjek in med halvfjoget smil.

Klokken ungefær lidt over 19, går vi til bords. Folk taler sammen ved bordene – hilser pænt på de andre, og så er det ellers valgfrit, om man vil samtale med de andre ved bordet eller blot nyde tosomheden. Uanset hvad, man vælger, bliver det ikke pinligt. Men man “slipper” ikke for, at Ingalill kommer forbi bordet og spørger til tilfredsheden – og hun har svar på rede hånd, når det for eksempel kommer til torsken.

Knivskarpe servietter i øvrigt.

Vi lægger dog ud med en appetizer i form af svensk skinke med hjemmebagt brød i selskab med en let pestocreme på solsikkefrø og basilikum. Flydende og delikat. Desuden et lille glas med et par frække citrusmarinerede oliven. Vinen? Den har Ingalill selv støvet op i Frankrig og fået til matriklen. Det hele matcher i øvrigt.

Appetizer med hjemmebagt brød - og prickeskinka, som det vist hedder på svenska. Dertil oliven med strejf af citrus og pestocreme.

Ingalils egen vin - så at sige.

Videre i teksten til en forret, som består af ristede rødbeder med letsmeltet gedeost, som er peppet op med en balsamico, der snørrer mundtøjet behageligt sammen. I glasset findes en hyldest til HKH Kronprinsesse Mary i form af en rødvin fra Tasmanien – ”Den bliver danskerne glade for at se”, lyder det fra Ingalill.

Gedeost, rødbede og rustik tallerken.Mary vinen.

Der tales en anelse højere ved bordene – vinen har givet røde kinder, og der spørges fra et andet bord, om den nytilkomne hundehvalp må ses senere. Det må den gerne – folk kender egnsrygterne, og de fylder meget. Her tales ikke om ”Hvad laver du?” eller ”Hvor skal I hen?” – man er tæt på hinanden fysisk, men som sådan ikke privat.

Den føromtalte torsk kommer til havet. Den er shoppet i Simrishamn, som skulle være en af Sveriges største havne for frisk fisk. Jeg klapper i mine hænder, for sjældent har jeg fået en så veltilbedt torsk – den skiller sig naturligt i stykker, så snart bestikket rammer det hvide kød. Den er saftig, og spiller fint sammen med hvidvinssaucen, der også gemmer på et par blåmuslinger. En ratatouille på årstidens grøntsager findes på siden, og den flittigt læsende vil vide, at jeg ikke har en udpræget passion for ratatouille. Det er småkedeligt i min verden, men kvaliteten fejlede ikke noget. Det er vigtigt at nævne.

Torsken, der delte sig perfekt. Der gemmer sig to kartofler under den.

Sexy chocolate kommer til bordet som dessert. Med turens so far friskeste hindbær – synes du chokolademousse er firserinspireret, så passer det fint med det glas, den serveres i. Men det smager – intet mindre end fantastisk. I glasset en østrigsk dessertvin med sødme og petroleumsnæse. Ligeledes lækker.

Cremet dessert a.k.a. Sexy Chocolate

From Austria with sweetness.

”Der er kaffe på overetagen”. Og den tager vi gerne. En finsk par taler intenst med Ingalil om mandens kunstner – han kan få søsterens hund op i armene på kommando. Der lyttes tålmodigt, inden det bliver tid til at gå udenfor og nyde en skandinavisk halvlun aftenstund. Her er virkelig smukt – og stille.

Drakamöllan by night.

Drakamöllan er en succes – kvinden bag slår sig på alt fra deluxekonferencer, hvor større såvel som mindre virksomheder booker sig ind, lægger strategier og tænker dybe tanker, men Ingalil har også stablet en årlig opera på benene, hvor flere hundreder – jeg mener faktisk, det er omkring tusinde – valgfarter til stedet, og oplever opera under åben himmel i de eventyrlige omgivelser. Dertil er der lavet en kogebog, som har solgt over 4.000 eksemplarer alene i Danmark.

Vi går til ro – det har været en fornøjelse, og jeg sover som en sten. Dagen derpå venter et morgenbord, som jeg husker det fra min barndom – ikke overvældende, men rustikt. Lokal ost, skinke, friskbagt brød og æg for nu at nævne et par sager.

Morgenbordet.

Vi nyder roen, takker pænt af, og så går turen videre i det sydsvenske. Næste stop hedder Kronovalls Vinslott. Indtil den beretning kommer til My-Pleasure, kan du kigge nærmere på Drakamöllans hjemmeside, hvor du finder flere fotos, info om kogebøger, mad og meget andet.

Pin It

Related Articles