H.C. Andersens fortælling om den grimme ælling er efterhånden blevet brugt så mange gange, at der nærmest er tale om en kliché, når der drages paralleller til eventyret. I dette tilfælde er sagen dog en anden. I mit tidligere job på Bolig Eksklusiv var jeg for et par år tilbage i Finland for at se en vaskeægte forvandling fra ælling til Swan hos skibsværftet Nautor, der er verdenskendt for deres yachts.
Smuk, smukkere, Swan! Et luksusliv på vandet kræver luksuriøse omgivelser.
Glem alt om masseproduktion og standardiserede løsninger, og forvent det exceptionelle og en lang leveringstid. At bestille en Swan yacht kræver mange møder og mange penge, men det endelige resultat må også betegnes som sublimt. Jeg var inviteret til et kig på en custom yacht på intet mindre en 131 fod – eller 40 meter om man vil. Det færdige resultat var fascinerende og enestående smukt – særligt når man tænker på, at det hele begyndte med en støbeform og noget flydende fibermateriale. Der er nærmest tale om en lighed mellem yachtbyggeriet og skabelsen af et levende væsen.
Kundens eget ønske
Da der er tale om en custom yacht, er det selvfølgelig kunden, der har valgt alt ved yachten. Swan værftet har ellers flere modeller, der kan tilpasses efter kundernes individuelle ønsker, men det hænder også, at en særbestilling kommer i hus, og så skal der tænkes helt forfra. I dette tilfælde var det en græsk bankmand, der afgav ordren på det flydende vidunder. ”Han er en meget rolig mand, der ved, hvad han vil have. Han har løbende skiftet sine yachts ud med større modeller –og hver gang fra Swan”, lyder det fra den presseansvarlige kvinde under præsentationen. Det er historier som disse, der gør Swan glade – man lægger blidt ud med en mindre model, og derfra går det fremad i et adstadigt tempo. Man kan på sin vis sige, at man med tiden gør sig fortjent til at rykke op i en større model, hvis økomien altså tillader det. Swan 131 er værftets største fremstilling, da jeg besøger dem, men det er dog ikke ensbetydende med, at værftet har produceret den ultimativt største yacht endnu. Det er kunderne, der bestiller drømmeyachten, og det er Swan, der leverer varen.
Tryk du bare på fotoet, hvis du vil se de forskellige facts. Det øvre dækker er en oplevelse i sig selv, og her mangler hverken sidde- eller opholdsplads. Det smukke teaktræsdæk er også lavet i hånden på det finske værft – processen tager mange timer, men resultatet er også enestående.
De otte nuller
Når man afgiver en bestilling på 131 fod luksus i højeste kvalitet og ypperste design, siger det sig selv, at det koster. En yacht som Swan 131 koster omkring 150.000.000 kroner, men som flere af kenderne fortæller, er det en investering.En luksusyacht kan chartres af velhavere for astronomiske beløb, og så er der anekdoten om værftets første båd, der blev købt tilbage af Swan værftet for noget nær det tidobbelte af den oprindelige pris i forbindelse med værftets 40 års jubilæum. Om Swans andre modeller vil stige i samme takt vides ikke, men idéen er betryggende, når fyldepennen tømmes for blæk under den store chekudskrivning.
Hello Sailor...
Stolte traditioner
Swan værftet har flere afdelinger, men selve produktionen finder sted i Jakobstad i Finland, der ligger langt over 1.000 kilometer nord for København. Arbejdet bliver udført med perfektion og en stolthed, der værner om de gamle traditioner og det ædle håndværk. Det hænger nemlig sådan sammen, at alt træarbejde på en Swan bliver lavet i hånden – dækket bliver lagt i små stave over flere dage, skabe, skuffer og andet interiør bliver fremstillet af flere hold snedkere med millimeters nøjagtighed og en sirlighed, man ikke skulle tro eksisterede i dag. Der er nu en naturlig forklaring på brugen af menneskelig arbejdskraft, for der er ingen maskiner, der kan udskære de mange dele, der skal bruges – det skal gøres i hånden, hvis det skal være perfekt.
Sail away with me honey... Find en live video med David Grays herlige nummer sidst i indlægget.
131 – fantastiske cifre
Efter lange rundvisninger og spændende historier nærmer øjeblikket sig for afsløringen af mesterværket – næsten da. Det projekt, der blev sat i gang tre år inden min ankomst til værftet, er nu blevet sødygtigt, og det er kun de aller sidste detaljer, der mangler, før yachten leveres. Med en vis finsk rolighed og en kontrolleret stolthed, styres gruppen af journalister ned til Swans eget havneanlæg, hvor hun venter. Fru 131, der er tegnet af den anerkendte designer German Frers, ligger stabilt og optager et halvt hundrede meter, mens truppen af begejstrede journalister tropper ombord – uden sko naturligvis. Her er der ikke plads til ridser i lakken. Mens de kraftige motorer på sammenlagt 980 hestekræfter bringer os sikkert ud af værftets havn, sørger den avancerede navigation for, at vi kommer udenom klipper, rev og andre forhindringer. Dækket er et kapitel for sig – her smyger flere hundrede meter håndlavet og håndlagt træ sig, som de dygtige snedkere har lagt med største præcision. Masten er lidt mere end 54 meter høj, og når der er tale om så store højder, bliver sejlene hejst elektronisk og for at sikre, at alt er, som det skal være i toppen, har man monteret to kameraer, der viser den øverste del af masten på to skærme. Der er selvfølgelig også mulighed for at zoome et par hundrede meter ind på den nærliggende strand, hvor man kan gøre sig nogle interessante observationer”¦
Klap-klap - så er der fine dining. Tilsæt glade gæster, pindemadder
De indvendige rammer
Det er mere eller mindre misvisende at kalde de indvendige rammer for en kahyt, da den betegnelse kan skabe associationer til trange kår med kurende tallerkener og buler i hovedet grundet den umenneskelige loftshøjde. Den græske ejer af Swan 131 skal dog ikke være bange for at få klaustrofobi – de indre omgivelser tæller over 200 kvadratmeter over flere niveauer, og præges af miks mellem ædle træsorter, som den afrikanske træsort anagré, og en sammensætning af valnød og wenge på gulvarealerne. Siddearealerne i salonen er i lyst læder, den nedre salon huser spiseområde, bibliotek og gæste wc, badeværelserne er udført i marmor, mens køkkenet er indrettet med Gaggenau elementer og har plads til kokke med store armbevægelser.
Der er fine forhold ombord – også i gæstekahytterne, hvor der er plads til afslapning, internetsurfing, tv-kiggeri og meget mere. Alle detaljer og møbler er lavet i hånden på det finske snedkeri.
Gæstekahytterne er indrettet med separate badeværelser, fladfjernsyn, underholdningssystem, telefon og netværksforbindelser – for nu at nævne et par af de mange detaljer. Ejernes master bedroom byder også på walk-in closet, ekstra stort marmor badeværelse og king size dobbeltseng, men der er også tænkt på fornemme forhold til det obligatoriske personale, der tæller omkring syv. Personalet hører til agter i yachten, mens familie og gæster slår sig ned i stævnen – på den måde er der plads til privatliv for alle parter ombord. Yachtens hjerte og kraftcentral har fået en hel etage for sig selv, og det enorme hjerte huser computerkraft, motorer og generatorer nok til at forsyne et mindre hotel – her kan man glemme alt om pandelygte og rokering af møblementet, hvis maskineriet skal tilses eller blot beundres. Det indvendige design står Dick Young Design bag, og lad dig ikke narre af navnet, der kunne tænkes at have en relation til en helt anden branche – her har en mester vist, hvordan en yacht skal se ud.
Queen of the world
Der er ingen tvivl om, at en yacht udelukkende skal sejles med sejl, men det hænder, at motorerne skal tages i brug, når der for eksempel skal sejles præcist eller kort. De 150.000.000 kroner inkluderer i øvrigt ikke sejl, og da jeg er ombord på Swan 131, bliver sejladsen da også foretaget med motorkraft, da sejlene endnu ikke er leveret. Den 200 ton tunge dame
kræver enorme kræfter, som de to motorer synes at levere uden nogen form for anstrengelse – hun brummer ud af havnen og har hele den Botniske bugt inden for rækkevidde, og på længere sigt hele verden. Hun glæder sig dog uden tvivl til den dag, hvor de 441 kvadratmeter hovedsejl bringer hende smuk, hurtigt og lydløst frem – man er vel kvinde”¦
Som lovet hermed en video med David Gray. Lyt til musikken, sæt telefonen på lydløs, drøm dig ud på vandet med høj sol, gode venner og din elskede. Drømme er gratis…
11 comments
Hold op den er smuk og et fund for pengene, i forhold til den sidste båd du postede. 🙂
Det kan vi nemt blive enige om! 🙂
“…det hele begyndte med en støbeform og noget flydende fibermateriale. Der er nærmest tale om en lighed mellem yachtbyggeriet og skabelsen af et levende væsen.” 🙂
Flemming
Ja sikke en sammenligning – den kunne måske godt omskrives anno 2011… 🙂 Mere passende kunne være noget i retning a la “Fast flydende til fast form – som så skal indtage et “flydende” element: Vandet.” Tak for indspark – den formulering sad ikke lige i skabet.
En ting er have pengene og båden har da også et luksusniveau, der imponererer..Men fra en maritimt æstetisk synsvinkel, er ruffet, altså overbygningen total motorbådskultur. Skroget og et stramt spring (altså linieføring fra stævn til stævn) lægger op til en hel del mere. Så masser af penge og filthy rich campingkultur 😉
@Thomas: Hvad kan det skyldes? Og hvad havde været et bedre “bud” – det kunne være interessant at høre. 🙂 Tak for feedback.
@Nicolai. Tak for at være interesseret :-).
Jeg kender ikke til det forløb som har udmøntet sig i det specifikke design. Det kan jeg kun anskue fra en privat fordoms bastion og en række gætterier. Men lystsejlads er en relativt ny opfindelse. Før var det bare våde tæsk og farligt erhverv.
Fra starten af forrige århundrede, hvor lystsejladsen slår igennem, baseredes skibskonstruktionerne i høj grad på tradition og gætværk omkring de ingeniørmæssige problematikker. Og i min optik handlede det også meget om en slags øjets lyst, udfra naturiagttagelser!
Der blev født en slags drømmesyn af æstetik, udfra de store J-både og senere de tidlige tolv-metere. Slanke både i træ med store overhæng for og agter. Det var rigmandsport og der hørte en hel kultur til af sømandskab, beklædning o.s.v. med. Jeg tror, det kan kaldes den maritime arv og kultur.
Ligesom i resten af den teknologiske verden indfinder der sig en trend, der i første omgang vægter det rationelle og ingeniørmæssige på bekostning af kultur, tradition og øjets logik. Ligesom vi kender det fra biler. Fra at være passionsprodukter bliver det til konsum og forbrugsprodukter. Skibene er nu til dels i glasfiber og de overgår brugsmæssigt i højere grad til familliebrug, på linie med campingvogne!
I den sammenhæng forringes både den æstetiske og den taktile nydelse. Træbådssejlere kalder de nye skibe for youghurtbægre. Alligevel produceres der både, som vækker opsigt for deres harmoni og/eller sejlegenskaber. Og igennem halvfjerdserne cementerer Swan deres position som førende mærke, der er enhver sejlers våde drøm.
Fra landjorden strømmer det ud med landkrabber, der omsætter deres eksklusivitetsdrømme til motorbåde. De synes det ser fancy ud, og der er god pral og livstil i denne kultur. Nøjagtig som golfverden har tiltrukket folk med hang til snobbisme.. Men i havnene ses der ned på de store motorbåde fra de rigtige sejlere. Det er ukultur og livstilsnassere. En omgang umaritime “fendersejlere” uden godt sømandsskab. En omgang nyrige hvidvinsbønder på gyngende grund!
Lidt hurtigt sagt (skal ud af døren), så inficeres sejlverden af campister og motorbådsfolk, med deres plumpe selvforståelse og wannabeedrømme. Og har de penge, så kan de får deres amerikanske hvide stakitter, løver ved deres indkørsel og et monstrum af en båd de alligevel ikke gider at sejle i, ligesom de dybest set heller ikke har tid til deres børn. Narcissistisk volume og materiel ukultur af luksus, som mål for deres tomme selvfedme!
DERFOR DENNE MOTORBÅDSCAMPISTAGTIGE OVERBYGNING -på en ellers smuk båd! Nyrige pikansjoser og pornogrocerere 😉
Jeg finder det usmageligt og tilgiver kun denne extravagance, hvis det beriger ved sin tilstedeværelse, fremfor at imponere/dupere.
Dit andet spørgsmål er, hvad man kunne vise i stedet. Skal det være ekstravagant og without limits, designmæssigt usentimentalt så synes jeg du/I skulle tage et blik på dette : http://www.wally.com/#Wally%20over%20100ft.
Læg mærke til at den har flushdeck (det vil sige plant dæk uden rufoverbygning), hvilket altid giver en båd dets simple linier tilbage og skaber et lettere og mere elegant udtryk!
Designmæssigt er den vovet, samtidigt med at den er meget moderne. Jeg ved ikke, om jeg helt kan lide det, men det er utroligt gennemført..
Håber jeg har bidraget lidt, med mine besserwisserkeit og selvsnobbede synspunkter 🙂
Thomas! Sikke en (velformuleret og interessant) smøre. Det sætter jeg pris på – særligt som uerfaren sejler (både med og uden motor). Nu ved jeg ikke, hvad du beskæftiger dig med til dagligt, men noget tyder på, du ved et og andet om yachts. Og sejlads. Send mig gerne en mail på
nk@my-pleasure.dk, så vi eventuelt kan få et indlæg på plads. Med eller uden youghurtbæger. 🙂
Wally’en har jeg lige kigget på. Jeg er solgt. 🙂
Tak igen for godt input.
Fede kommentarer om motorbådsejere og vulgære lystyachter. Jeg synes den Swan er et monstrøst og perverst misfoster.
Jeg husker et citat fra Preben Heide, omkring motorbådsejere vs sejlådsejere -” det er helt enkelt, vi gør det rigtige, de gør det forkerte”.
Mvh
Jesper ht
Vidunderlig båd. Jeg undrer mig dog over indretningen; den ødsle disponering med kun tre kahytter – og så alligevel sover værtsparret foran masten. Med så små selskaber må ejerne forventes at trække sig tilbage samtidig med gæsterne, som vel burde sove midtskibs?
Jeg er sikker på, at det ville have set anderledes ud, hvis det ikke var en custom yacht, for der er ødslet med pladsen – uden at jeg skal gøre mig til indretningsekspert. 🙂 Jeg kunne forestille mig, at indretningen kunne føre til fravalg, hvis ejeren ønsker at leje 131’eren ud…