Facebook Pinterest YouTube

Laurent-Perrier Grand Siécle Alexandra 1997 og en etikette update

Der har tidligere været indlæg om Champagnenyheder på My-Pleasure, og i dag er indholdet fra samme boldgade. Det handler om en smagning af en ny sag – og om en ny etiket. Forvent i øvrigt lidt info om Louis den 14., et bryllup og lidt om kapsler.

1997 fik jeg hue på - og en ny Alexandra blev skabt.

Lad os begynde med en smagning af Laurent-Perrier Grand Siècle Cuvée Alexandra Brut Rosé 1997. Der knytter sig også en historie til det lange navn – vidste du for eksempel, at Grand Siècle er et kaldenavn for det 17. århundrede, hvor Louis den 14. regerede og gav den gas? Det siges, at Louis den 14. var den første franske konge, der drak Champagne på paladset i Versailles. Som en ekstra hyldest er Laurent-Perriers Grand Siècle flasker lavet efter en kopi af flaskerne fra det omtalte århundrede.

Til dato er der lavet fire Alexandra’er, og den første blev afsløret, da ejeren af Laurent-Perrier, Bernard de Nonancourt(s), ældste datter skulle giftes i 1987. Blandingen består af 80 % Pinot Noir og 20 % Chardonnay i modsætning til den ”vanlige” Laurent-Perrier Rosé, der er lavet på 100 % Pinot Noir.

Nå – smages det skulle den, og det blev den. Klokken lidt i 19 en onsdag blev proppen listet af med et lille, men iltert suk til følge (fra flasken og undertegnede). En næse med toner af rugbrød, en anelse citrus, men også røde bær. Alexandra koster mere (jeg googlede mig frem til en pris på imponerede lave 800 kroner og 450 for en vanlige rosé i et grænsemarked(!)), og jeg er glad for, jeg har smagt den og oplevet den halv-sjældne sag, men jeg ville ikke foretrække at bladre næsten det dobbelte af fremover, når der skal drikkes rosé – et par flasker til gemmerne og særlige lejligheder kan dog godt give mening.

Sol over Nordsjælland og med Alexandra på flaske.

Smagen? Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med førnævnte rosé fra samme hus, og Alexandra bød på langt mere fylde og krop. Mere raffineret og med længere eftersmag, som typiske kendetegner forskellen på en vintage og en non-vintage

Jeg har researchet mig frem til, at ovenstående årgang er lavet i cirka 12.000 flasker ud af en produktion, som anslås til at ligge på 700.000 årlige flasker. Så ved du det – og som finaleinfo kan du se, at der er forskel på de to kapsler eller plaques de muselets, som det efter sigende hedder.

Vanlig rosé til venstre - og vintage rose til højre. Kapslerne gemmes i øvrigt - hvorfor ved jeg ikke, men jeg nænner ikke at smide dem væk.

Så var der en etikettenyhed – den vanlige Laurent-Perrier NV Brut har netop fået ny label. Det er otte år siden, det sidste skete, og resultatet er efter min mening bedre. Indholdet bag etiketten smager selvsagt ens, men der er tale om et mere stilrent look, hvis du spørger mig. Hold øje med etiketten, hvis du skulle kaste dig over en ”brut”.

De to sager - og sagen til venstre er den ældste. "Vi leverer til royale"-klistermærket er i øvrigt ikke med på det nye layout.

Jeg oplevede i øvrigt også, at en ældgammel NV brut rosé ikke havde bindestreg i navnet. Hvornår den sag blev udskiftet, skal jeg ikke kunne sige, men det er lige før, jeg fristes til at drage ligheder mellem Champagne-etiketter og vintage Rolex urskiver, hvor små forskelle kan have enorme betydninger – i hvert fald på urfronten.

Så er der gået lidt etikette nørd i den igen - men sagen til højre er den ældste.

Nok om Champagne for i dag. Nyd dagen – med eller uden bobler!

  • Emil

    Kapslerne gemmes.. Hvorfor?
    http://www.krebshyllested.dk/products.asp?kat=6&des=12
    Det kunne favoritterne bruges til.. :)

  • Anonym

    Fedt – og det ligner nu noget fra en Alexandra Rosé. Mine kapsler kan efterhånden ekvipere et mindre regiment med manchetknapper. :O) Tak for link og feedback, Emil.