Nimb Terrasse – fransk islæt og en voldsom tur i City

Du kender det måske – det nydelige tøj er taget frem, hårlandskabet sidder og både sult og tørst har meldt sin ankomst. Du skal ud at spise. Og du glæder dig. Det var også tilfældet for mig, da jeg skulle på Nimb Terrasse. En aften der i øvrigt endte voldsomt sent.

Stilhed før storm. Pavillonen i et ensomt øjeblik. Og før mørket faldt på, men efter smørkniven kom til bordet.

Jeg fyldte år i juli og i gavesækken fandtes en oplevelse – en middag på Nimb Terrasse med Roxette i baggrunden. Som halvsvensker må jeg dog indrømme, at det var lidt vemodigt, at jeg aldrig nåede op til scenen, men bordet glæder trak gevaldigt. Inden vi kom til bords – i egen pavillon i øvrigt – stod den på en flaske Ruinart Rosé under åben himmel og med det helt brede smil. Jeg er og bliver begejstret for Champagne. Faktisk hælder jeg mere til disse dråber end ”vanlig” vin.

RR - eller Ruinart Rosé om du vil.

Nå, alting har en ende, og en Champagneflaske har en bund. Vi bliver vist til bords i en svært hyggelig pavillon med hvid, nystrøget dug, elegante glas, læ og herlig udsigt. En tjener kommer til bordet, og han er særdeles formel og korrekt. Det skal dog siden vise sig at være et spørgsmål om at være ærekær frem for en let arrogant, som jeg først tolker det som – men det trækker jeg på skuldrene over.

Men nu til de spiselige sager. Jeg lod de foretrukne sager bane vejen, og således blev det til stegt kammusling med ærter, røget marv og brødsauce, som formelt set –  i hvert fald på Nimb Terrase – præsenteres som Cuquilles Saint Jacques. Fantastiske sager, skulle jeg hilse at sige. Og nyt for mig med ærter og røget marv til. Brødsauce i form af smør, har jeg set og smagt før – og det fungerer ligeledes.

Kammuslinger. En foretrukken darling.

Mens første ret ryddes af bordet, skyder jeg lidt fotos – også af omgivelserne. En tjener ryger nærmest i flyverskjul og kommer straks hen til bordet for at erklære sin fotofobi – noget der ligger dybt i ham. Jeg viser ham fotoet og må nævne, at han ikke er med på det, og at det selvsagt ikke var min hensigt at fange ham. Alt godt igen. Jeg trækker mig et øjeblik fra bordet for at ”vaske hænder” og kan i den anledning oplyse, at de sanitære forhold er til UG med bonus og pil op. Der er i øvrigt Molton Brown produkter på herreværelset.

Der tages noter...

Tilbage til bordet. Vinen er valgt i samråd mellem Musse og en sommelier. Valget er en Chateauneuf du Pape anno 2007 (hej Lars Bertelsen), og jeg er live ved at æde mine ord om Champagne frem for alt andet. For pokker et herligt glas.

du Pape? Du smager alle tiders. Og en hilsen til Løgismose Vin.

Til vinen får vi Steak Sauce Bordelaise med ”brændt” løg og panisses – sidstnævnte er en stegt eller friteret sag, der kan minde om ”fritter”, men som er lavet på kikærter. Lidt røget og saltet marv har i øvrigt også sneget sig ind i retten, og min bøf er tilberedt som ønsket – medium rare. Jeg roser saucen, og bliver irettesat – det er en glace. Nå, ja – den er kogt ind. Nej. Den er reduceret. All right. Kartoffel-kartoffel fristes jeg til at sige. Bordelaisen er i øvrigt skøn – her findes blandt andet masser af oksefond samt rødvin såklart og balsamico.

Bordelaise, bøf og kikærtestænger for nu at sige det lige ud.

Tjenerne er svært kompetente, men jeg synes godt, der kan løsnes lidt op. Der er ”rockkoncert” i baggrunden, humøret er højt ved alle borde, og alt er altså ikke fejlfrit – der mangler en smørkniv, og tjenerens jakke er lukke med begge knapper frem for blot den øverste. Men vi nyder i fulde drag.

Sidevogne til kaffen. Hans till venstre og hendes til højre.

Musikken spiller videre, mørket faldet på, og kaffen kommer til bordet. Feat. tre macrons. Og en skøn Armagnac. Musse bliver tilbud en Baileys (?!), men takker bestem nej og vælger en Grappa.

Tre kulørte makroner. Jeg var mest til den lilla, som havde en let parfumeret lavendelsmag.

Mætte og tilfredse fortsætter dialogen –nu med tilstødt lillebror og omkringsiddende venner. Vi skal lige have en lille en mere. Men Tivoli er lukket. Vi tager en cykeltaxa (vi er jo ved Rådhuspladsen) og med raske pedelatramp lander vi på Victor, hvor en brystbuket af diverse flora bliver sammensat.

Hold på hat og briller. Og alle andre værdier.

Det bliver til et par genstande, inden turen går videre til et par obskure steder, før vi ender med morgenmad på en shawarmabar med Bjarne Nielsen, der har været til rockkoncert på The Rock. Hyggelig fætter. En taxachauffør, der kalder sig selv Appelsin, fordi ingen danskere kan udtale hans navn korrekt, bringer os sikkert til døren klokken rundt regnet 07.00. Tak for en fantastisk aften til alle involverede og ikke mindst gavegiver Musse. Vil du forbi Nimb Terrasse, kan du begynde turen på deres hjemmeside.

Sig det med flora.