Home Rejser Check in på Hotel nhow i Berlin

Check in på Hotel nhow i Berlin

by Nicolai Klingenberg

Jeg røg af sted igen – og til Berlin igen. Dagens indlæg byder på Barbie på euforiserende stoffer, liveoptagelse med danske Oh Land, samt undertegnede der viser rundt bag kameraet.

Funky. Und geil.

Det var HTC, der havde noget godt i gære – en storstilet satsning, et nyt setup og kendisrelationer med fælles forretningsplan og”¦ Ja, så stopper omtalen – i denne omgang. Der er nemlig underskrevet et papir, der forhindrer mig i at skrive mere, før jeg har fået ”go” fra teleproducenten.

Baderumsskud

Til gengæld kan jeg så give dig et praj om, hvad der ”rykker” på hotelfronten i Berlin. The shit – eller das Scheisse – hedder pt. nhow. Hotellet har omtrent otte måneder på bagen, og her er plads til folk, der vil bo hipt – og som ikke er bange for at være omgivet af friske farver og funky former, hvilket nedenstående video fra mit værelse gerne skulle illustrere.

Er du glad ved musik, og mestrer du et keyboard eller en elektrisk guitar, kan du glæde dig over, at det er muligt at låne en sådan sag og tage den med op på værelset. Kvit og frit i øvrigt.

Lån en spade, og fyr den af på værelset. Læg i øvrigt mærke til "lysavisen" i podiet foran guitaren.

Mere? Ok. Kælderetagen byder på ok-fint fitnesscenter, hvor jeg fik tilbagelagt fem friske kilometer. Og så er der i øvrigt tilhørende dampbad og et par saunaer.

Organiske former i lobbyområdet.

Topvenlig concierge, varieret servicekvalitet bag front desk, og et helt ad helvede til internetsystem – der er gratis wifi. Men kun i receptionen. Og kun i portioner af 30 minutter, hvorpå du skal bede om en ny kode og nyt login. Det duer altså ikke. Du kan købe dig til wifi på rummet, men det koster. Og det koster for meget.

Du bør ikke være mønster- eller farveforskrækket, hvis du tjekker ind. Jeg giver indretningen thumbs up.

Mens jeg sad og nød en stille stund på hotellets terrasse, der ligger lige ud til floden Spree, dukkede en musikalsk trup op. Det viste sig at være charmerende Oh Land, som gav en liveoptræden, jeg fik indfanget på video.

Oh (La-La) Land

Den får du herunder:

I øvrigt er hotellet af den slags, der tillader medrejsende dyr – for 20 euro i døgnet kan du tage din hund med. Måske også tapir og kat, men tjek hellere inden.

Måske lige en anelse for lyserødt, men hvad pokker.

Du finder flere informationer på Hotel nhows hjemmeside.

Hvad er det mest funky hotel, du har boet på? Kommentarfeltet er åbent!

You may also like

6 comments

Mads Tm 14. september 2011 - 07:11

indrettet af Karim Rashid?? Ligner meget hans stil og designs.

Reply
Anonym 14. september 2011 - 07:16

Absolut – sad med samme tanke, men kom fra det, så tak for reminder. Det er ham, der skulle stå bag. 🙂

Reply
Martin 14. september 2011 - 08:05

http://www.youtube.com/watch?v=NHDP_rAA9s0

Wawona Hotel i Yosemite. Muligvis ikke funky i egentlig forstand, og så alligevel, når folk samles i salonen over en cocktail og Tom Bopp spiller op. Naturligvis er der ikke et eneste tv at finde. At vi var der i julen, gjorde ikke oplevelsen mindre syret…

Reply
Anonym 14. september 2011 - 08:35

Old school og super cool – jeg læste om hotellet et andet sted, men husker ikke hvor. Det ser virkelig hyggeligt ud – særligt med klaverbokseren Mr. Bopp. Tak for link og feedback.

Reply
Jeppe-dahl 14. september 2011 - 09:00

Elsker din blog. Fortsæt det gode arbejde 🙂

Reply
Anonym 14. september 2011 - 09:04

Tak, Jeppe. Det varmer. Og jeg sværger, jeg bliver ved. 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk