Facebook Pinterest YouTube

Hotel Puento Romano – dag to.

Værelset er mørkt som graven, men et lyshav bader undertegnede og rummet, når jeg trækker gardinerne til siden. Den lille gårdhave er badet i lys, kroppen strækkes dovent, og dag nummer to på Puente Romano er skudt i gang.

Godmorgen.

Et velassorteret morgenbord venter, og særligt de pivfriske brom- og hindbær går rent ind. Løbeskoene ligger stadig i tasken med en portion dårlig samvittighed, så friske bær og røræg kompenserer på sin vis.

Så er der serveret. Morgenmad af den sunde slags.

Og skulle man lige få lyst så er der også bobler – primært Cava, men en Sir Pol havde også sneget sig ned i spanden.

En Pol Roger havde også sneget sig ind i morgenbuffeten.

All right – det er strandtid. I deluxe udgaven i form af en sultan size beach bed med parasol og drikkevarer inden for et venligt løft med armen. Suite del Mar hedder stedet, og der er som sådan ikke tale om en heftig beach club, men nok nærmere en oase for livsnydere. Ingen vild musik, eller Champagnesprøjtende individer. Til gengæld skøn udsigt.

Tidlig på færde. Skal du have en af de store stole, skal du dog reservere.

Tjek in på playa'en.

Vi bestiller iskaffe, læser et og andet, får en blunder, nyder noget friskblendet frugt og slumrer hen igen. En tur i baljen, lidt mere sol, så lidt skygge – og alt sammen i roligt tempo. Om aftenen bliver stedet i øvrigt omdannet til natklub – en DJ er fløjet ind, mens vi er der, og det går festligt for sig. Livet er godt på Solkysten.

Strandliv deluxe.

En forbipasserende med nedkølet banan.

Signatur mur.

Tilbage på værelset. En let dush, tøjskift og så melder lysten sig. Til Champagne. Jeg fifler med mappen på værelset og spotter fluks Laurent-Perrier. Til en fin pris.

Aigner - bad og saniter dig i herlig velduft.

Der står blot ”Brut”, men da den venlige hotelmedarbejder ringer på døren, er det en rosé brut, han har medbragt. Sagen nydes under åben himmel, i aftensol og på den private terrasse. Vi er høje på livet, bobler og hinanden.

Roomservice på Puente Romano. Med rose ub i øvrigt.

En passende stund senere er flasken tom, og det er tid til aftensmad. Den skla indtages på Puento Romanons finere restaurant, Roberto. Jeg er kommet for hurtigt ud af døren iført nydelige, men korte benklæder. Et hurtigt skift på værelset, og vi er klar til at gå til bords. Under åben himmel. Og det er stadig medio tyve grader, selvom klokken er 22.

På vej til bords på Restaurant Roberto.

Vores sommerlier er venlig og kompetent. Han peger på kortet, da han hører, hvad vi foretrækker at spise, og valget blev vi tilfreds med. Jeg husker desværre ikke producent eller årgang, men det gør han med garanti. Sommelieren er i øvrigt afbilledet herunder – og han sover altså ikke.

Le sommelier.

Mætte, glade, lettere tipsy og taknemmelige, takker vi af efter herlige retter ved bordet. Særligt tuntatar, kammuslinger og en risotto gjorde det særdeles fint.

To gode fra havet - laks og tun.

Dagen derpå er det spanske eventyr slut. Men det har været en saga, som ikke bliver glemt foreløbig. Og du får et par sager mere at se inden længe.

Liv og glade dage - og aftener. Her på Suite del Mar.

Tak for opmærksomheden.

Natpalme.

Book dit ophold, se flere billeder og find andre informationer på Hotel Puente Romanos hjemmeside.