Home EkviperingGrej & grooming HTC går all in på den gode lyd – HTC Sensation XE

HTC går all in på den gode lyd – HTC Sensation XE

by Nicolai Klingenberg

Tag en mobiltelefon, tilsæt et Android system, en 1,5 GHz dual core processor, forlænget batteritid og coolness a la Dr. Dre, og så har du den nye HTC Sensation XE. Jeg var i Berlin, som du måske har set, og det var denne nyhed, der skulle præsenteres. Nu er “Absolutt tystnad” lagt på hylden – og nyheden må offentliggøres, så here goes… Og hov – til sidst i indlægget, skal jeg bede om din mening.

HTC’s CEO Peter Chou med musikproducer Jimmy Lovine og Dr. Dre.

Der er ingen tvivl om, at det går stærkt i mobilbranchen, og at der bruges alle kneb i kampen om kunderne. HTC har valgt at satse på musikken – og den gode lyd. Virksomheden har for under to måneder siden købt 51 % af aktierne i Beats Electronics LLC, som blandt andet har Dr. Dre med på ledelsesteam. Jeg står ved, at jeg ikke havde hørt om – eller lyttet til noget med – et par “Beats bøffer”, men et par af de medrejsende musik- og gadgetjournalister lovede mig højt og helligt, at Dr. Dre og hans Beats-sager er et stort hit i blandt andet USA.

"Hallo? Er der nogen, der ligger inde med et par røde høretelefoner...?"

Jeg kommer ikke udenom, at jeg fra tid til anden har været lettere irriteret på mine egne hovedtelefoner – det er dem, der følger med som standard, når man køber en iPhone. De ryger nemt ud af øret, når jeg løber, og lyden er ikke overvældende. Lad os bare kalde den standard – og ligeså er kvaliteten. Dertil kommer den manglende mulighed for at skifte mellem numrene via selve headsettet.

Den famøse remote - thumbs up til den.

Som du måske kan regne ud, så har den nye HTC Sensation XE svaret på min frustration. Telefonen, der i øvrigt bliver præsenteret som limiteret (antallet kender jeg ikke), kommer således med et par blodrøde og ganske frække hovedtelefoner, der går under navnet Beats by Dr. Dre In-Ear. Og ja – der sidder en lille remote control på ledningen, som muliggør skift mellem numrene. Og en pauseknap.

Og her har vi humlen - HTC Sensation XE

I øvrigt er der rodet gevaldigt med soft- og hardware i den nye Sensation XE, hvilket har resulteret i, at lyden skulle være så tæt på kunstneres udgangspunkt som muligt. Når du “plopper” dine Dr. Dre løjer i telefonen, registrerer den de røde sager, og telefonen slår over på en særlig Beats-profil, som giver bedre lyd. Eller som HTC selv skriver:
“Uanset hvilken af de mange musiktjenester man benytte fra Android Marked, vil man opleve fyldigere bas, sprødere vokaler og et større lydregister, som tilsammen giver den lydoplevelse, som kunstneren havde til hensigt.”

Grafikken fejler ikke noget på HTC Sensation XE. Og fin størrelse skærm i øvrigt.

Det lille røde b vidner om, at det er den limiterede beats, man har fingre i.

Hele denne præsentation foregår i øvrigt under herlige forhold – en hotelstuite med penthouse betegnelse er lejet, en bartender shaker mojitos, og der er pindemadder på fade. Det skal være lidt sexy – og cool.

Aftenens (første) barmenu.

Jeg lytter til noget musik i de nye bøffer, og jo – det lyder bedre. Og det er en smart feature med remoten på ledningen. Læg dertil den opdaterede software, videotjeneste HTC Watch, og du har et styrket image – hvis du spørger mig. HTC-gutterne lover i øvrigt, at der kommer “flere nyheder”, hvilket jeg ser frem til – når man slår “noget” så stort op, som HTC gør i dette tilfælde, mener jeg, at der skal mere til end denne model. Og sådan bliver det også, men hvad det lige er, der kommer til at ske, vil de ikke ud med.

Der shakes og mixes.

Efter præsentationen og lyttesession, går turen til en fest. Nå ja, hvor vildt kan det være, tænker jeg. Ganske vildt. Fri bar, en flodpram med glade mennesker, DJ David Guetta, VIP område og fremvisning af Beats-sager i flere afskygninger. Ingen Dr. Dre dog. Jeg tør ikke gætte på, hvad sådan et setup har kostet, men det vidner om en ting: HTC vil videre og op i rækkerne. Det tager jeg hatten af for.

Festligheder forude...

Jeg har forsigtigt rodet lidt med tanken om en Android-telefon. Og selvom jeg ikke er lydnørd, så kunne HTC velsagtens være et godt bud på en Android telefon. Jeg sværger mere eller mindre til min Mac, når der kommer til computeren, men på telefon og tablet området kan jeg godt overtales til at prøve noget andet.

Beats er mere end HTC - hovedtelefonerne bruges blandt andet af Lady Gaga, Justin Biber - og disse to damer.

Android og Mac deler tit vandende, men er du Android M/K, så lad mig høre, hvad der er at komme efter. Og hvad synes du i øvrigt om HTC-nyheden her – er det et nyt cool spor, de er kommet ind på eller?

You may also like

12 comments

Andreas Thielemann 14. september 2011 - 23:44

For at være helt ærlig Hr. Klingenberg, så synes jeg ikke at grafikken er prangende.. Desuden har Dr. Dre udgivet “hørebøffer” i lang tid efterhånden, som også passer til iphone – så dette er event, beror vel i grunden på at han har lavet en smart aftale med HTC.
Hvis man endelig skal komme ind på selve lydoplevelsen er smartphone/mobiltelefonen jo slet ikke optimalt, her tænker jeg specielt på deciderede “lydafspillere”. Jeg er selv iphone/mac bruger og der skal virkelig meget mere end overstående til at skifte mine iphone ud med en ny HTC/android mobil (specielt med tankerne rettet mod en snarlig lancering af en ny iphone). Så ikke for at starte en ny Mac versus PC diskussion (og jov dem er der mange af på world wide web), så spiller mac og iphone bare bedre sammen end mac og android, men dette beror jo bare på min egen holdning.
Nå, men til noget helt andet, så må jeg jo bare give dig thumbs up for endnu et fint indlæg!

Reply
Anonym 15. september 2011 - 06:23

Tak, Thieleman. Jeg vidste ikke, at Dre også havde lavet særlige headsets til iPhone, men det ved jeg så nu.

Lige den der sag med lydoplevelsen skulle dog være forbedret med den nye mobil – optimering af et og andet har ført til en form for intelligent software, der altså skulle forbedre lydkvaliteten. Giver det mening? Jeg ved godt, det ikke bliver som at stå i et studie, men altså…

Og tak for venlige ord, i øvrigt.

Reply
Anonym 15. september 2011 - 06:23

Tak, Thieleman. Jeg vidste ikke, at Dre også havde lavet særlige headsets til iPhone, men det ved jeg så nu.

Lige den der sag med lydoplevelsen skulle dog være forbedret med den nye mobil – optimering af et og andet har ført til en form for intelligent software, der altså skulle forbedre lydkvaliteten. Giver det mening? Jeg ved godt, det ikke bliver som at stå i et studie, men altså…

Og tak for venlige ord, i øvrigt.

Reply
Christian Ellegaard 15. september 2011 - 19:58

“Intelligent software” til at “forbedre lydkvaliteten” lyder umiskendeligt som et billigt salgstrick. Man kan ikke komme uden om, at en MP3-fil vil altid være et kompromis i forhold til den originale fil; det svarer til at putte boeuf bearnaise på tube. Der kan nok så meget intelligent software altså ikke udrette mirakler.

Men ingen tvivl om, at gode lyttebøffer gør en verden til forskel. Dr. Dre’s serie har, som nævnt, været på markedet i en rum tid, og selv om det lyder som et plat forsøg på at lukrere på en succesfuld mands navn, så er Dr. Dre-produkterne altså blevet overraskende positivt modtaget, også blandt professionelle.

Reply
Steffen 15. september 2011 - 06:28

Hvorfor køber du ikke bare et sæt Klipsch S4i eller et par Ultimate Ears, så er du fri for oem lyttebøfferne og de kan det samme bare med bedre lyd 😉

Jeg synes det er en skam de har valgt, at co-brande med Monster som virkelig ikke er noget, at råbe hurra for, da de er alt for dyre i forhold til, at det er et middelmådigt produkt og den eneste grund til, at folk køber deres ting er, at de har markedsført sig selv til døde og branded sig ud af, at deres produkt ikke er noget værd.

Prøv evt. at gå ind på hovedtelefon nørdernes højborg http://www.head-fi.org og læs folk anmeldelser af Monster produkter 🙂

Reply
Anonym 15. september 2011 - 06:42

Der er selvsagt ikke monopol på “bøffer”, og dermed er der rigtig mange sager at komme efter – Klipsch har jeg ej heller hørt om før, og det understøtter velsagtens min idé om, at det er en “jungle out there”, når det kommer til lyd. 🙂

Som det blev sagt på mødet, så har HTC og Beats nye sager på vej – det kunne være, at disse sager er på et endnu højere niveau? Men tak, Steffen. Du har sat gang i en interessant debat – hovedtelefoner er tilsyneladende ikke bare hovedtelefoner. 🙂

Reply
Anders Damm 15. september 2011 - 07:37

Jeg har aldrig været fan af mobiltelefonen som musikafspiller og har aldrig brugt det på trods af at have ejet diverse smartphones i mange år efterhånden, så i forhold til mit behov kommer jeg til at betale for noget jeg næppe vil bruge.

Når det er sagt er jeg STOR fan af HTC (HTC Desire er suverænt den bedste telefon jeg nogensinde har haft) og ikke mindst Android, så de varmeste anbefalinger herfra!

Hvornår var det ovenstående kom på markedet? 🙂

Reply
Anonym 16. september 2011 - 08:53

Jeg bruger min telefon til musik, når det kommer til løbeture. Og af og til også i bilen, hvis radioen ikke har noget at byde på. Det er sådan cirka det – men hvis jeg får fingre i en dock af en slags, kunne jeg også finde på at bruge den i en sådan. Blot til info.

Jeg er klar på at prøve Android platformen for at se, hvad den byde på – fx i form af en HTC. Vigtigst for mig er brugbare applikationer og et stabilt styrestem, som også virker med en Macbook Pro.

Sensation XE kommer på markedet i næste måned. Tak for feedback, Anders. 🙂

Reply
Janus 15. september 2011 - 07:43

Jeg vil betegne mig selv som lidt af en lyd nørd, derfor valgte jeg også først at investere i et sæt beats by dre og blev på ingen måder skuffet, hvis man skulle sætte en finger var det på noget ville det være at de ikke virker som et sæt høretelefoner i den prisklasse med hensyn til materialer, men der er ikke en finger at sætte på lyden.

Når det er sagt tror jeg ikke den ovenstående artikel vil få mig til at skifte min iphone ud med en HTC, da jeg er helt vild med brugervenligheden mellem Mac og iphone og generelt brugervenligheden mellem mac og deres andre inventioner. Det er så nemt, at finde ud af og er bange for at jeg vil komme til at bøvle med at skulle finde ud af android, men selvfølgelig skal den da tjekkes ud hvis lyden er i topklasse, kunne det da være en idé at i det mindste “tjekke” den ud.

og som Andreas nævnte er der lavet Beats med mulighed for at skifte mellem sange og med indbygget mikrofon så du kan bruge dine føretelefoner som headset

– Janus

Reply
Mikkel Wiese 15. september 2011 - 11:27

Lige til orientering, så kan du godt skifte numre med det medfølgende headset til iPhone. Du trykker simpelthen bare to gange på enten op eller ned knappen, for at skifte til næste eller forrige nummer. 🙂

Reply
Anonym 16. september 2011 - 08:49

Mikkel – den information kunne jeg godt have brugt i over et år. :O)

Tak!

Reply
Rasmus 15. september 2011 - 13:38

Jeg siger ikke at drinkskortet ikke ser godt ud, ej heller at det ikke er verdens bedste høretelefoner og jej påstår heller ikke at HTC´en ikke er fed… jeg siger bare at dit musikvalg (Kings of Leon) er fremragende. Bedre vocal skal man lede længe efter

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk