Home PindemadderBobler Så giver han nok en lille en – smagning af Le Mesnil

Så giver han nok en lille en – smagning af Le Mesnil

by Nicolai Klingenberg

Vogntøjet blev kasualt parkeret i Sølvgade – Winetrader bød på eftermiddagsslabberas med omdrejningspunkt i en ny hyldeknægt: Le Mesnil. Og hvorfor ikke bringe dette indlæg, når nu det er fredag – og der oven i købet er læserrabat at komme efter.

Og han gav sørme en lille en.

Er du glad for de lidt tungere og kraftigere såsom Krug? Så vil jeg poppe min gamle hat på, at du vil kunne lide Le Mesnil. Huset er i øvrigt et yngre et, da det blev etableret i 1937.

Der Alte a.k.a. 1985 blanc de blancs til 1.095 kroner. Fra året, hvor jeg skulle i 1. klasse.

Nå – de famøse vinstokke, som druerne til Le Mesnil bliver høstet fra, er op til 35 år gamle, men endnu vigtigere er det, at stokkene står solidt plantet på grand cru marker, og således bliver der tale om en Grand Cru Champagne – en knap så hyppigt forekommende klassifikation.

Le Mesnil Sublime Rosé koster 429 kroner. Ej smagt endnu. Skal nok.

En ting er dog, hvad man er, og hvor man ligger – noget andet er, hvad man smager af. Og dufter af. Som du måske husker, er jeg glad for de friske, unge og ”festlige” typer af Champagne. Du ved dem, der har mere citrus end rugbrød, for nu at sige det på novice vis. Mere om smagen længere nede.

Le Mesnil Blanc de Blancs NV (ej nordvest, men non vintgage) til 399 kroner. Indklusiv Grand Cru prædikat.

Efter lidt hitoriefortælling, prisforklaring med mere, satte jeg bilen i gear og kørte hjem. Med mig havde jeg en halvflaske (37,5 centileter), som jeg lagde på køl. Dernæst ventede jeg et par dage. Og så var det tid til (d)en lille (en).

Vintage 2004 Le Mesnil - hvid med hvid i form af en Blanc de blancs til 549 kroner.

Første møde med Le Mesnil var alt andet end ligetil. Jeg måtte have det tunge udstyr i brug, da proppen sad overordentlig godt fast, men med et fast tag i proppen med hjælpeværktøjet, gik det langt lettere.

Handyman udi flaskeåbning.

Anderssons ord om Le Mesnil holder stik – den minder mig om noget ”vintage”, men er det ej. Måske er det en særlig gærringsprocces, der er i spil. Måske vil nogle mene, at der er tale om en Champagne til mad, men jeg tog den altså solo – både som eneperson og uden noget ved siden af.

Den modne smag har toner af rugbrød – eller gær, som jeg også kalder den duft fra tid til anden – og dertil en smule sødme. Dosagen har jeg ikke kunne opstøve, men den ligger nok en anelse over middel, vil jeg skyde på.

Boblerne? Dem der er mange af. De er knapt så store, men der er liv i dem.

De små perler.

Jeg sprugte Mr. Winetrader himself om, hvem Le Mesnil henvender sig til, og svaret var prompte som vanligt: ”Det er til dem, der ved lidt om Champagne, og som gerne vil have en særlig oplevelse, der ikke nødvendigvis koster det samme som de store, etablerede mærker”. Og det kan der være noget om. Vi begynder nemlig med priser fra 399 kroner – for en helflaske vel at mærke.

Gad du godt smage den i aften? Eller i morgen aften? Så kom ud af døren og ned til Sølvgade 94. Kan du diske op med en “Jeg har hørt, at My-Pleasure læserne får rabat”, så kvitterer Andersson med en gave i form af en procentuel rabat. Afsted med dig – det er jo weekend for pokker. Du kan også give Lars et ring på 3332 4785.

God aften – og weekend!

You may also like

2 comments

Jan Hartmann 9. september 2011 - 08:39

Jeg har altid synes det har været spændende at gå efter de lidt mindre kendte mærker eller for den sags skyld gerne “récoltant manipulant” (RM) hvor vinbonden selv høster og producerer vinen.

Det er selvfølgelig ikke hver gang man rammer noget af meget høj kvalitet men det kan lade sig gøre – og så er det sjovt at udvidde ens horisont og smage så meget forskelligt som muligt. 🙂

Reply
Anonym 9. september 2011 - 09:08

Jeg er lidt ny i de ukendte løjer, men jeg er altid klar på at prøve nye sager, når det kommer til Champagne.

Tak for input, Jan.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk