Cottonfield anno 2012 – fra fjernt 90’er minde til nutidig realitet

Det er sommer, det er sådan cirka lige i begyndelsen af 1990’erne, og jeg er ude til ”fest” med mine forældre. Et par gutter, der alle er ældre end mig, er også til stede. Der er dømt pagehår, højtsiddende chinos og bluser med store logoer, hvor der står Cottonfield på. Det er hot, men det var i 90’erne. Hvordan ser det egentlig ud i dag? Jeg var til Cottonfield kollektionskig for 2012 hos 9PR, og det lover godt.

Daniel Larson fra Cottonfield. Uden fiskestang dog.

Tag de obligatoriske croissanter, lidt frisk frugt, juice og kaffe og tilsæt dernæst blandede bolsjer fra den danske modeverden. Og en portion kindkys – og hygge. Det var formiddag, og den nye kollektion – i dette tilfælde forårs- og sommerkollektionen 2012 – skulle fremvises sammen med et par bevingede ord fra det danske firmas svenske produktchef Daniel Larson. Og jeg spidsede fluks mit halvsvenske øre, da jeg hørte, at fiskeri var omdrejningspunktet.

Fisherman's friend?

Kendetegn for kollektionen? Jeg vil pege på et mindre flink-fyr look og mere tilbagelænet – lidt a la NN.07 stilen. Uden at sammenligne i øvrigt. Dertil kommer der en række motiver, som med lidt god vilje kan relateres til fiskeriet – såsom et anker. Og husker jeg ikke meget galt, så er ankeret faktisk tegnet eller designet af Klaus Samsøe. Der nævnes også det maritime, men der tænker jeg mere blazere med guldknapper, røde bukser og lignende, så i stedet vil jeg nok nærmere betegne det som noget a la ekvipering til søens hårdtarbejdende folk.

Lovely - og thumbs up for ankeret. Til det herlige get to gether blev der vist en anden variant, men denne bryder jeg mig bedst om.

Dermed er der dømt eliminering af store logoer og badges a la collegestilen og fokus på den tilbagelænede livsførelse med nedvasket kluns (altså et mere slidt look kontra pangfarver), herlige striktrøjer og casuale skjorter. Målgruppen spurgte jeg indtil, og det lød prompte, at det var til mænd omkring de 30 år – men jeg er sikker på, at de yngre også gerne må handle varerne. Det er i øvrigt rart at se, at der er anvendt modeller, der matcher målgruppen – ikke noget med purunge knægte, der kunne vælte ved en jævn vind fra vest.

Skrå snit og knapper på strikken.

Ikke tosset - men endnu bedre i den variant, hvor den blå farve fylder mest.

Kataloget er skudt på svensk jord – vist nok ved Gotland – og det er Frederik Andersen fra Euroman, der har sammensat de forskellige looks. Og resultatet sidder lige i garderobeskabet. En enkelt smutter er det dog blevet til i form af en fiskestang uden line og en friskfanget fisk, der, så vist jeg kan se, er en regnbueørred, som vist ikke lever på de kanter. Men nok om det.

Godt opsmøg og nedvaskede chinos - ja, således blev looket altså kaldt.

Omend der er nogen tid til, at sagerne rammer de forskellige forretninger, så hilser jeg den velkommen. Jeg kunne godt se mig selv i nogle sagerne – blandt andet strikfætteren med ankeret. Nu er jeg jo også i målgruppen – og glad for at fiske.

En sådan sag bør findes i en herregarderobe, men altså - den er endnu ikke i min.

Bryder du dig om det, du ser? Og hvordan ser du i det hele taget på Cottonfield?