Facebook Pinterest YouTube

Grooming nyt – et kig på potentielle herrenyheder

Jeg har det lidt blandet med ordet – og fænomenet – grooming, for det kan til tider blive overfortolket. Og overbrugt – skal man følge diverse firmaers tips og råd, bør enhver mand have en beautyboks eller to. Men mindre kan bestemt gøre det.

I går skrev jeg, at man ikke bør udstille sine duftflakoner. Det står jeg stadig ved - de skulle blot vises.

Jeg anvender ikke andet end en deo, en voks, en duft og en skægtrimmer med diverse clips-on moduler til for eksempel snudeskaftet og ørene. Og så lige en creme til ansigtet, når det går vildt for sig. Sidstnævnte er typisk simpel og uden dikkedarer og enzymforklaringer – den skal bare give fugt til ansigtet, så det ikke tørrer ud. Gennem tiden har jeg modtaget et hav af scrubs, særlige øjencremer, pudseløjerlige hårprodukter og lignende, som aldrig har vundet plads i min toilettaske på farten eller i skabet derhjemme, men der findes dog også nyheder, som passer fint ind i de produktkategorier, jeg bruger – og dem får du her et par ord om.

Duft-nyheder:
Kristiansand: Ved første kontakt dufter den herligt og rent – lidt af sæbe om du vil. Den udvikler sig dog til det – for mit vedkommende – for sødlige, hvorfor jeg ikke vil bruge den til hverdag. Duften er i øvrigt udviklet af to norske jenter med tilknytning til New York, hvorfor sagen også er døbt Kristiansand New York. Mere info? Så gerne – klik på linket her.

From Norway with love...

Truefitt & Hill Sandalwood Cologne: Citrus, mere nedtonet og mindre tung end førstnævnte. Sommerlig og kan kategoriseres som sporty. Jeg har netop været forbi Gentlemen’s bazaar, som sælger den her, men den er udsolgt – for tiden. Jeg er dog sikker på, at sagen kommer tilbage i sortimentet. Beskrivelsen på siden nævner, at den er varm – tilsæt lidt citrus og ”trænoter”, og så passer pengene.

Og fra Gentlemen's Bazaar

Voks-nyheder:
Schwarzkopf er netop nu ude med 3D Mension, som blandt andet indeholder tre typer voks, som er udviklet til mænd. Jeg har brugt voks virkelig længe og er primært tilhænger af de lidt hårdere slags, som ikke giver et wetlook a la SoulGlo eller stift hår. Der er tre nye typer voks i sortimentet:
Molding wax: Lettere glansgivende og cremet
Mattyfying cream: Stærk sag som giver et ekstremt mat look
Texturising cream: Giver anti-glans til garnet samt struktur til håret

Tre virkelig grønne bud på voks til håret. Snuser du direkte til sagerne, er der æble på menuen, men det mærkes ikke, når du smider sagerne i håret.

De to sidstnævnte er mine bud på brugbare typer af voks – for mit vedkommende. De dufter alle tre en anelse af syntetiske æbler, men det er ikke noget, der som sådan følger efter dig i en slipstrøm.

Skæg og trimmer nyheder:
Det er yderst sjældent, jeg kører skægget helt i bund med en skraber – jeg mister 10 på alderskontoen, og det faktum gør muligvis, at jeg inden længe vil begynde at barbere mig noget oftere. Gillette har gjort det igen – en ny skraber har fundet vej til hylderne, og nu får du indbygget vibrator (det er dog ikke helt nyt) samt fem blade og et raffi greb. Navnet er Gillette Fusion Proglide Power – og den sikrer ganske sikkert den mest tætte barbering til dato. Og indtil den næste skraber kommer. Jeg tester den snarest, men jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at det var den, jeg ville bruge fremover – jeg synes, at prisen på barberblade er alt for høj.

Senest skraber fra Gillette - endda med en lille "kam", som er placeret under bladene.

Philips har til gengæld disket op med apparatet ”Philips Mulitgroom grooming kit Pro”, der klarer det hele – en alt i en løsning til ”flotte” skægfritzer, trimning af ører, næse – og håret! Sidstnævnte ville jeg ikke bruge apparatet til på egen hånd, men da jeg testede trimmeren, var det først med nogen skepsis. De medfølgende plasticsager, som sættes på klipperen virkede noget bløde, men præcisionen var perfekt – og den trimmede godt. Derudover er det et plus, at længdeenhederne (de førnævnte plasticsager) er bløde – tidligere varianter, jeg har haft, er knækket, hvorefter trimmeren har været noget nær ubrugelig, med mindre man har ønsket fartstriber a la Vanilla Ice i skægget.

Alt andet end sexy i sit udtryk - men til gengæld virker den.

Nå, trafikken kan være lidt lav om lørdagen, men er du på “nettet”, vil jeg da gerne vide, hvad du anvender – cremekonge eller ej.

  • http://www.rosberg-interieur.dk Steffen

    Jeg ryger med på holdet, for folk med et par mm skægvækst, når jeg barbere hals etc. så bruger jeg en DE skraber og Proraso skum, da jeg nægter, at betale det gilette koster, til de steder hvor den ikke kommer, der har jeg nogen feather skrabere, der klare jobbet fint.

    Det ender dog nok med, at min DE skraber får følgeskab af en straight razor, på et tidspunkt.

    Med hensyn til voks, er jeg tilhænger af American Crews forming cream, hvilket virker perfekt til lidt længere hår.

  • Anonym

    Herligt – men hvad er en DE skraber? :)

    Tak for input!

  • http://www.rosberg-interieur.dk Steffen

    DE = Double edge, det er fra dengang, hvor gilette kun var en våd drøm hos pengegrisk mand ;)

    http://www.proshave.dk/skraber.aspx

    http://www.fotoagent.dk/single_picture/10621/138/custom1/mer00108_1.jpg

  • Simon

    Det kaldes nu typisk en safety razor. Jeg bruger dem udelukkende :) Gør rutinen lidt sjovere, bedere barbering og er billigere i det lange løb

  • http://www.facebook.com/profile.php?id=619093028 Brian Haagh

    Jeg har for mange år siden gået hele vejen, og skraber hele toppen, ingen “full moon” her, til dette bruger jeg Head Blade’s “HeadSlick Shave Cream”, og da jeg køre med trimmet fuldskæg, så er det samme produkt der bruges til halsen, kan anbefales da det ikke tørre huden ud, og har tilsat menthol som giver et frisk pust til hoved / ansigt.

    http://www.headblade.com/

    Jeg har prøvet flere ansigtscreme, Matas, Kiehl’s etc. men efter at have prøvet UK mærket “BullDog” ikke det mest trendy navn, men deres produkter fejler ikke noget, kan anbefales.

    http://meetthebulldog.com/product