Som far så søn – og som søn så far. I dag handler det om ure, og det handler om en personlig anekdote, der meget vel kan gøre sig gældende for andre end undertegnede. Det handler dog også om, hvordan en ur-interesse kan blive til, og har du en sådan, vil jeg meget gerne høre om den. Og hvordan det begyndte.
Så lykkedes det - få den fulde historie i dagens indlæg.
På min venstre overarm står der skrevet Qualis pater, talis filius. Det er min fars håndskrift, ordene er latinske og betyder “Som far, så søn”. Overskriften på dagens indlæg er en lettere omskrevet version af min tatovering, der gjorde mig noget nær arveløs indtil budskabet kom frem. Ingen udpræget begejstring, men “tatoen” delvist accepteret – vælger jeg at tro.
Permanent - ikke kun et begreb, der har relation til håret...
Det handler dog ikke om tatoveringer, men om ure. Da jeg erhvervede mit første klokkeværk, gjorde min far (mellem)store øjne. Det var da mange penge at bruge på et ur, men hans far – min farfar – var selv glad for ure, så han forstod. Til dels. Som årene gik kom der flere ure til samlingen. Og min fars øjne blev større og større. Uroligheden over ur-udskrivningerne blev mindre og mindre. Og pludselig kom der et udlån på tale – stærkt opfordret af undertegnede, eftersom min far rejste land og rige rundt med et Cartier quartz ur størrelse ”dame medio 50 år”. Den gik bare ikke. Og Cartier uret var i øvrigt min mors. Efter lidt fiflen med udlånmodellens lænke – en grøn sub i øvrigt – kom mit ur på min fars håndled. Han blev svært begejstret – og det groede nærmest fast. Der var dog kun tale om et udlån – understregede han. Og ikke jeg. Da jeg ved et uheld fik nævnt, at prisen på den udlånte model var steget, var meldingen kort: Du får det tilbage.
Det udlånte ur er nu tilbage på mit håndled.
Nuvel – uret kom retur, og der blev indgået en aftale. Jeg fik overført X antal kroner til et ur, som jeg skulle finde til min far. Det skulle være en Submariner – og boks og papirer var ikke et must. ”Det ender jo nok hos dig en dag”, lød det. Jeg bad om en overførelse af frygt for, at et af de talrige links fra min far, der jævnligt ramte min indbakke, skulle blive en realitet: Ure, som jeg hverken havde set eller ført om kom min vej. ”Det er jo Swiss made – og koster det halve!”, lød det til tider. Ja, men det er jo ikke det, du vil have, tænkte – og skrev – jeg retur.
Den nye Sub til min far. Uden dikkedarer, sjældne referencer og lignende - men med masser af feel good.
Jagten gik ind. Der blev budt hist og pist. Og pludselig var der bid. En Submariner blev fundet, der blev givet hånd, bladret af og et ur skiftede hænder, ejerskab og håndled. Nu sidder uret på min far, der er tilfreds. Og faktisk også mere end glad.
Far og søn - sidstnævnte øverst-
Urmanien spredte sig altså som en smitsom sag, som jeg dog ikke mener, man bør vaccineres imod. En ny ur-interesseret person blev opgraderet fra ”drømmer” til ejer. Og det glæder mig.
Tre generationer af "Subs" - fra venstre en 1680'er, i midten min fars reference 16800 (såfremt årstallet 1987 er korrekt) og til højre reference 16610 LV
Hvis du er til ure, hører jeg meget gerne om, hvad der i sin tid gjorde, at du kastede dig over et ur? Var det en annonce? Vennerne? En særlig person? Eller noget helt fjerde. Lad mig endelig høre i kommentarfeltet herunder – jeg tror, der gemmer sig nogle interessante historier.
6 comments
………den eneste måde jeg kunne returnere ” Kermit” på , var i og for sig kun muligt , hvis jeg fik mit eget……og det har jeg ikke fortrudt…”Aldrig pynte sig med lånte fjer “!
Nu har jeg gået og tænkt over det siden i går og har endda haft fat i min mor og er stadig ikke kommet frem, til en oprindelse.
Jeg kan dog huske, at den startede omkring 5 års alderen.
Uret er det eneste rigtige smykke en mand kan bære og så fortæller det samtidig om hvilken person man er alt efter hvilken model og årgang man har valgt.
Min ur passion startede for små 2 år siden da jeg besluttede at jeg ville have mig et rigtigt ur.
Så fik investeret i et nyt GMT Master II i guld/stål,
Hvorfor købe et rolex? fordi nogle at de mest interresante kendte har dem, deriblandt Steve McQueen, Barry White og Tom K.
Hvorfor ellers købe et rolex? hvis du skulle gå hen og blive træt af det så er det let omsætteligt og kan sælge det uden større tab eller endda med en fortjeneste.
Hvorfor ellers? fordi det er et tidsløst og fantastisk ur.
Jeg har fortalt min historie herinde før, men here goes 🙂
Min fantastiske hustru valgte at give mig et Seiko til min 30 års fødselsdag.
Hun havde givet 7k for det, hvilket jeg på daværende tidspunkt fandt helt fjollet.
Det er jo bare et ur – troede jeg – men jeg tog fejl…….
Efter at modtaget denne fine gave, googlede jeg armbåndsur og så tog det ellers fart.
Siden da har jeg haft flere Omega, Panerai, AP, Rolex, og div. vintageure mm. plus det løse 🙂
Hver gang jeg køber et nyt, tænker jeg…….det er lige uret for mig.
Men så snart der er gået lidt tid, er der noget andet der lokker.
I øjeblikket nyder jeg lidt forskelligt.
Omega PO 45 Orange (det perfekte ferieur)
Rolex Daytona (stilfuldt ur der kan bruges til de fleste situationer)
Panerai 176 Titanium (råt tool ur, der bliver federe og federe, jo flere brugspor det får)
Og så selvfølgelig det Seiko, min hustru havde valgt til mig, som jo nok er det eneste ur der altid vil blive hos mig.
P.s. Min hustru har fortrudt mange gange at hun fik kickstartet denne fantastisk interesse……
Mit første ur var et Citizen Pro Master Model “pingo” det købte jeg lidt før jeg blev 20 år jeg har stadig uret og bruger det job job. Det er 13 år gammelt i skrivende stund. Men har fra jeg var helt ung drømt om et fuldblods ud og i min verden er der kun et 🙂 Rolex Submariner i stål jeg have en go ven der også godt kunen tænke sig et sub. Jeg/vi ville ha boks og papirer på uret og de brugte var ret dyre kontra ny pris.
Da vi jo sku ha 2 ure mente vi der var mulighed for rabat efter og ha snakket med flere forhandler i Jylland blev vi enige om en go pris på 2 helt nye sub i stål. Men så kom vente tiden og den var lang!! Men endelig kunne vi sætte kursen med Herning. Vi fandt butikken og kiggede lidt rundt indtil en sælger hen vente sig, kan jeg hjælpe med noget !? ja svarede jeg det er os fra Aalborg (vi havde kun snakket med dem over telefonen) Javel ja han fandt urene og vi fik til passet og afregnet. Det er 4 år siden jeg bruger mit ur hverdag og er super glad for der og har ikke fortrudt det:Ønsker mig et i guld/stål
God historie, Jakob. 🙂 Tak for den – i øvrigt kunne Sub’en i hvidguld også være interessant. Den er vældig dyr, men man ser den heller ikke særlig tit.