Home UreLongines Rekommanderet – del I

Rekommanderet – del I

by Nicolai Klingenberg

På en nylig tur til Rom havde jeg cirka tyve minutter for mig selv, inden turens program bød på en middag. Er du i nærheden af Via Vittorio Veneto, så slå vejen forbi nummer 90, hvor du finder Café de Paris.

Det er i øvrigt også muligt at spise indendøre, men det må blive næste gang.

Den hyggelige café har udendørsservering, som du bør trække på – selv på en ultimo oktober aften, hvor vejret indbyder til ekvipering uden overtøj, og hvor trafikken har lagt sig. Du får desuden udsigt til de velklædte forbipasserende. Mit valg faldt ganske hurtigt på et glas af husets rødvin, som naturligvis var italiensk. Den kom til bordet i glas, og jeg så ikke flasken – men kan sige god for indholdet. Desuden blev glasset akkompagneret af en lille tallerken med stor smag – der lå to herlige kroketter og to mini-pizza relaterede lækkerier.

Afsæt 15 til 20 minutter - så er du til gengæld garanteret en god oplevelse.

Prisen? 10 euro for det hele. Adressen? Via Vittorio Veneto 90 samt hjemmesiden her

Indlægget er præsenteret i samarbejde med Longines

Om den nye kategori “Rekommanderet”:
Kategorien er blevet til, da jeg har modtaget flere ønsker om små, korte og hurtige tips til det gode liv, som jeg har valgt at samle under navnet og kategorien “Rekommanderet”. Der er altså tale om en guide, der løbende vil blive opdateret med tips til alt fra en god kop kaffe, et hverdagstips til stil, gode steder og udsigter samt en kvik bid mad på farten. I de næste måneder er det Longines, der er “partner” på indlæggene. Longines har ingen indflydelse på, hvad der skal skrives og tippes om – men det har du. Send et tip, som du gerne vil dele se delt på My-Pleasure.dk, og så skal jeg se, hvad jeg kan gøre. Kodeord? Kaffe, udsigter, en hurtig bid mad på farten, hold i hånd steder med mere. Jeg glæder mig til at modtage dit tip på nk@my-pleasure.dk!

You may also like

6 comments

Mathias 8. november 2011 - 08:35

Rigtig god kategori. Glæder mig til at få lidt tips

Reply
Anonym 8. november 2011 - 15:52

Tak Mathias – du er også velkommen til at tippe om et og andet. Mailen er
nk@my-pleasure.dk

Reply
Frederik 8. november 2011 - 09:34

Synes rigtigt godt om!

Reply
Falkentoft 8. november 2011 - 16:42

Ja, der er skønt. Spiste dér i foråret. 😉

Reply
Michael 9. november 2011 - 19:26

Jeg har besøgt Cafe de Paris, og det er helt klart med på top tre (top to, faktisk) over ringe steder jeg har spist i verden.
Jeg fik en vitello tonnato hvor kødet var kedeligt, sausen var jævn og tilbehøret (en lille sidetallerken med pommes frites og en lille sidetallerken grøntsager) helt klart kom fra en frostpose. At en sidetallerken koster i omegnen af 150,- gør at jeg forventer noget mere en præfritterede pommes.
Brødet var til gengæld godt og vinen ok.

Reply
Anonym 9. november 2011 - 20:23

Så er jeg glad for, at jeg ikke spiste der. Stemningen var dog rigtig god, og vin samt “snacks” ligeså. Men tak for info – nu ved jeg, hvor jeg ikke skal spise. Men jeg tager gerne et glas vin mere på stedet. Og gerne under åben himmel.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk