Facebook Pinterest YouTube

Så er det på torsdag, det går løs i Århus

Jeg ser frem til at vende snuden mod Århus i denne uge – som du måske husker, går det løs hos Axel på torsdag den 17. november klokken 18 til 20. Programmet er peppet lidt op i forhold til København – for eksempel er det muligt at få en bid mad efterfølgende. Og der vil blive trukket lod om gode sager…

Det er herinde, vi skal mødes - det er dog mørkt, når klokken er 18, men kom du bare alligevel.

Jeg kender ikke al verden til Århus, men til gengæld glæder jeg mig til at besøge byen for anden gang. Og ikke mindst til at hilse på læsere og andre gode gutter, der bor i byen og omegnen.

Her er den igen - for jeg ved ikke hvilken gang; bogen det hele handler om.

Fik du ikke set indslaget om bogen “100 spottede ure – og tanker om tiden” og et par herlige vintageure, kan du gense indslaget fra Go’ Morgen Danmark herunder. Og tak til mange mails og beskeder, jeg har modtaget i forbindelse med min færden den tidlige torsdag morgen.

Tilbage til den kommende torsdag – programmet får du her:

Hvor:
Hos Axel på Skt. Clemens Stræde 5
8000 Århus C
Hvornår:
Den 17. november klokken 18 til 20
Hvad:
Bogudgivelse, Braadstad tonic samt 10 % rabat på dit eget personligt sammensatte jakkesæt, en god samling mænd, der holder af det gode liv og femdobbelt lodtrækning om blandt andet den nye herreduft Frosted Light fra Van Gils.

Udover den nye duft fra Van Gils, vil der også blive trukket lod om... Nej, kom hellere ind, og vær med i stedet.

Husk desuden:
Der er mulighed for at spise en god bid mad efter arrangementet på Brasserie Ferdinand, og jeg ved, at vi minimum bliver en håndfuld plus det løse. Og hvem ved, om vi lige skal se på en drink efter middagen.

Kom med - og lad os fylde et par borde.

Menuen på Ferdinand bliver som følger:
Skaldyrssuppe med bagt torsk, æble og græskar

Grambogård gris med selleri, syrlig kål, timian og skysauce
Mørk chokolade med iscreme, karamel, pocheret pære og brændte mandler
Pris per person for de tre retter 325,00 kroner

Brasserie Ferdinand ser jeg frem til at opleve.

Ønskes du en fjerde ret, tilbydes der fransk and med rødbeder, jordskokker og sennepskorn. Pris per person for de fire retter er 395,00 kroner. Hvis du lige vil læse lidt mere om Ferdinand, så klik forbi hjemmesiden her. Prisen er sat en anelse ned, og vil du gøre brug af tilbuddet, kan du kontakte Ferdinand direkte på 87 32 14 44 – nævn, at du har set tilbuddet her, og du vil få midaggen til ovenstående pris.

Du kan stikke direkte ind til Axel på adressen Skt. Clemens Stræde 5 i Århus C, hvor der ligger billetter på hylden – og du må gerne tage en ved med eller købe en billet med til dine homies.  Alternativt  kan købe din billet online og få den sendt direkte hjem via Axels hjemmeside her.

Tag endelig dit foretrukne ur om håndleddet – det kan være, det kan blive foreviget til endnu en bog. Og skulle du have overskud til at bevæge musen et par centimeter, så må du endelig trykke på anbefalet. Du kan således være med til fylde Axel op – og gøre eventen til en succes. Hvem ved, hvad det kan føre til på længere sigt.

 

  • http://www.facebook.com/people/Steffan-T-Dall/1278902038 Steffan T. Dall

    Ser først klippet fra Tv2 nu, og jeg må sige, at udover den fantastiske PR på din bog, så skaber du interessen for vintage ure for unge mennersker som jeg. :) Thumbs up herfra!
    //Steffan

  • Anonym

    Mange tak Steffan – det var meget venligt af dig. Jeg er glad for, at jeg har skabt lidt virak og ramasjang i gaden – både for bogen, men også for ure. :)