Facebook Pinterest YouTube

Todd Verwers – en amerikansk artkitet i Danmark taler ud

I sommer var jeg til et arrangement, hvor biler og godtfolk var omdrejningspunktet – til arrangementet hilste jeg på Todd Verwers. Han er amerikaner og arkitekt, men bosiddende i Danmark, og da snakken gik om et og andet, fandt jeg ud af, at han er arkitekt. Todd sendte mig en stribe fotos af hans amerikanske hus, og de satte nogle tanker i gang, som er blevet til dagens Q&A. Først tænkte jeg, at huset var meget sterilt, men når jeg fik begrundelsen gav det mening. Læser du med, kan du blive klogere på, hvad der rør sig i hovedet på en arkitekt. Og det er ikke småting.

Sterilt vil nogen måske mene, men der er tanker bag huset. Og hver en linje.

Hvad faldt du for ved huset i sin tid? 
- Huset så forfærdeligt ud, da jeg købte det. Hele huset og fortorvet foran var malet i en meget uheldig blå farve.  Der var begravet store bildele i baghaven, og køkkenet lugtede af tørret fisk.  Den kinesiske familie, der havde boet i huset i 30 år, havde smidt fiske- og kyllingeben samt andet affald ud i baghaven, og de havde lavet flere intermistiske tilbygninger.  Ikke desto mindre havde huset en god planfordeling, en stor garage til bilinteressen, og en fabelagtig udsigt over San Francisco-bugten.  Huset var en ægte “diamond in the rough”.

Der er noget industrielt over den væg her - læg mærke til den integrerede dør, der nærmest er skjult.

Hvad er den største forskel på amerikansk og dansk 60′er arkitektur? 
- 1960erne anses af mange arkitekter for at være en guldalder for boligdesign, både i USA og Danmark. Perioden er præget af huse med masser af lys og åbne etageplaner med et godt “flow” fra rum til rum.  Tærsklen mellen ude og inde blev ofte sløret med store skydepartier, og naturen blev derved en del af det indre rum. Faktisk var danske arkitekter dengang meget inspireret af tendenserne fra Californien, hvor the Case Study Houses i Los Angeles og en interesse i traditionel japansk arkitektur havde stor indflydelse. Hvor man i USA byggede huse med træskelet, byggede man i Danmark med mursten.  Det hårde danske klima tillod heller ikke den samme grad af lethed og transparens, som man for eksempel ser i Californien.

Tre kulørte ting titter frem og bryder det rene look - et bevis på, at det godt kan lade sig gøre.

Der er  -så vidt jeg kan se – tale om kubistisk arkitektur i huset – hvad tiltaler dig ved kubismen? 
- Jeg vil ikke betegne huset som kubistisk, selv om det har en retvinklet plankonstruktion. Huset er enkelt, dog uden at være simpelt.  Faktisk har jeg bare bygget videre på husetes essentielle 60′er ånd og har forsøgt igennem forenkling og nøje detaljering af materialer og overflader at skabe en mere raffineret og sofistikeret version af et almindeligt 60′er hus.

Forskudte rum i pejsesektionen, som også afslører gule mursten - de er med garanti anvendt grundet den åbne ild.

Huset ser meget klinisk ud – kunne det ikke bære lidt dansk hygge eller nogle farver på væggene? 
- Arkitekter er jo nogle særlinge. Jeg bliver stresset i rum med alt for meget æstetisk stimuli, og jeg har det bedst, hvis rummet fremmer en vis åndelig “stilhed” eller meditativ tilstand. Jeg mener, at det er menneskerne selv, der skal “animere” et rum, så rummets essens ikke undergraves eller sløres af en masse tilføjede elementer og ting.  Nu er jeg stor beundrer af Arne Jacobsen, og jeg tilhører den minimalistiske fløj af arkitektfaget, og vores designproces tager afsæt i ønsket om at reducere komponter, antal materialer, farver, mv. for dermed at opnå “opulence through understatement”. På et højere filosofisk plan mener vi, at menneskehed trænger til fordybelse fremfor flere og flere ting og æstetisk stimuli i det beyggede miljø.

Det svæver også i stuen, hvor reolerne er hævet over gulvet - langs med vinduet kan reolerne bruges som vindueskarm.

Hvad kendetegner – i følge dig – god arkitektur? 
- Først og fremmest skal et hus fungere optimalt for brugerne.  Dernæst skal arkitekturen være smuk og veldetaljeret, da æstetik er også en form for funktion!  Arkitektur kan meget mere end at tilfredstille pragmatiske programkrav, og især bygninger eller rum som fremmer åndelig trancendens hos opleveren, anser jeg for at være ekseptionel arkitektur.

Husets øverste etage hænger en anelse ud over den nederste - den store grå port er i øvrigt carporten.

Hvad var den største udfordring ved huset? 
- Der var flere udfordringer, som er almindeligt med alle meningsfulde projekter. Jeg skitserede meget på gadefacdens proportionering. Jeg ville ikke ændre på de eksisterende vindueshuller fra 1968, men havde samtidig lyst til at skabe en mere langstrakt bevægelse med vinduerne. Dette lykkedes ved at arbejde med de nye vinduers opsprossning samt felter af pulverlakeret aluminium. Dertil kom den æstetisk spøde aluminiumsramme omkring hele feltet, som skaber en forfinet skyggespil på facaden og tilføjer raffinement.

Haveskud med talrige linjer på både plæne og mur.

Lyset ser ud til at spille en væsentlig rolle – hvad var dine tanker bag lysarkitekturen?
- Lys aftegner form og rum og er dermed afgørende for oplevelsen af al arkitektur. Det er enormt vigtigt at kunne visualisere lysets og skyggens virkning på oplevelsen af et rum igennem døgnet. Generelt er det godt med en varaition af lys i et rum, da et diffust og ensartet lys gør et rum dødt og kedeligt.

Bemærk, at der arbejdes med flere niveauer - og at grænsen mellem ude og inde er minimal. Via vinduespartierne kommer der farver ind i huset.

Huset har nu skiftet ejer – hvordan ville dit drømmehus se ud, hvis du selv kunne vælge stil, størrelse og beliggenhed?
- Hvert projekt, som er i stil med dette hus og husets kaliber, er “drømmeprojektet”, mens designarbejdet og byggeriet pågår.  Det er lidt svært at besvare dit spørgsmål, da der er mange faktorer, der spiller ind. Jeg har lige været på tur i Mojave -ørkenen i Californien, så drømmehuset lige nu er et bæredygtigt og højteknologisk pavilion-agtigt hus i ørkenen, der er hævet over ørkengulvet på et let stålstativ.

Hvidt med hvidt på - og en lille smule gråt.

Du kan læse mere om arkitekt Todd og hans projekter på Todd Verwers hjemmeside.

Jeg er mere end sikker på, at trappen tager sig mindst lige så flot ud, når mørket falder på, og lyset fra de indbyggede spots rammer trinene.

Postscriptum: Skulle jeg komme i besiddelse af et hus a la ovenstående, ville jeg dog ikke leve helt så minimalistisk. Det overordnede udtryk, synes jeg dog rigtig godt om. Men hvad mener du?

Jeg er tosset med detaljen, hvor skabet er bygget ind i væggen og uden at det går fra gulv til loft.

 

  • http://www.facebook.com/bjornskov René Hjortborg Bjørnskov

    Der er en del Arne Jacobsen over det hvilket nok både er godt og skidt. Det er virkelig godt gennemført, men samtidig skulle vi gerne være kommet videre. Det er f.eks. BIG da også.

  • Steffen

    Der er nogen lækre detaljer, men i det store hele er det lige en tand for ferskt.

    Jeg går ud fra, at de ørken huse der er omtalt, er O2 Architecture Blue Sky Homes http://www.blueskyhomes.net, personligt havde jeg nok valgt et http://www.marmolradzinerprefab.com i stedet.

  • Anonym

    To gode links – tak Steffen. Så ser en ørken pludselig tålelig ud… :)

  • Falkentoft

    Dejlig artikel om en fed arkitekt. Jeg synes der mangler et billede med Mr. Verwers lækre Lotus Esprit foran huset. Det giver rigtig god mening med sådan en bil til dette hus. De stramme linjer passer perfekt til husets.

  • Henrik

    I’m danish living in Ca. At the moment I am working with Todd Verwers for the third time – A complete remodel of my home in Palm Springs. I have only one word to say about Mr. T W:
    Genius !! Oh… and one more: The nicest person you will ever want to meet.

  • Anonym

    Han er en guttermand. :) Og bare vent – der kommer også noget med vognen. Tak, Claes.