Home UreLongines Rekommanderet – del VI

Rekommanderet – del VI

by Nicolai Klingenberg

Det er fredag, det er weekend, og det betyder, vi skal have det ekstra godt. Ekstra godt kan betyde flere ting – men en velkomponeret cocktail rangerer på min personlige liste, og i på Rosen Bar & Dining i Malmø, formår de i den grad at ryste og shake velsmagende cocktails.

Signaturserviet på disken og kompetent tender i baggrunden.

Forestil dig en noget nær stiv kuling udenfor – du er til gengæld indenfor på en bar, hvor der er rent og nydeligt – men i den grad atmosfærefyldt. Herlige toner siver ud i baren fra et par højtalere, som du ikke kan se. Der er velbesøgt, uden at være proppet, og der er tænkt over alt fra lyssætning til møblement. Således kan Rosen Bar & Dining i Malmø beskrives på en fredag – og lørdag – aften ved 19-tiden. Da jeg var der – i godt selskab – faldt valget af cocktails på nedenstående.

Rekommanderet! Basil Daiquiri til venstre og en White Lady til højre - sidstnævnte til feminint selskab.

Det tager tid at lave en ordentlig cocktail, men du tripper på ingen måde, da bartenderen går op i sit fag – for ham handler det om at lave en cocktail, der sidder lige i skabet fremfor at være blive set og hørt. Svensken tænker i øvrigt på det hele, da der følger et glas køligt vand med hver cocktail – hvis nu man skulle blive lidt tummelumsk af alkoholen.

Et af de der fantastiske øjeblikke, hvor man det handler om at nyde i godt selskab.

Prisen for de to cocktails er 270 svenske kroner, og du finder Rosen på Mäster Johansgatan 15,  211 21 Malmö i Sverige.

Har du et godt tip?
Der er ikke noget bedre end gode oplevelser, som nødvendigvis ikke varer en hel aften. Eller at tage et sted hen, som ligger lidt øde, hvor man kan lade tankerne flyde eller bare hygge sig med en, man holder af. Måske kender du et af disse steder eller har et tip til en oplevelse, du gerne vil dele? Send mig et par linjer på nk@my-pleasure.dk!

Skrivelsen er præsenteret i samarbejde med Longines.

 

You may also like

5 comments

Brian Haagh 13. januar 2012 - 21:32

Ja, Svensken kan deres kram når det handler om mad & drikke, kan varmt anbefale at besøge min hjemby, Helsingborg og starte aften på Gastro (http://www.gastro.nu/), og efterfølgende tage cocktails på Helsing Bar ) fantastisk sted og med Dansk DJ som ved hvordan man bygger en aften op! God weekend 🙂

Reply
Anonym 13. januar 2012 - 21:51

Jeg tror, vi har den næste byguide i spil. Tak, Haagh! Og god weekend til dig også!

Reply
Jacob V 14. januar 2012 - 00:26

Skulle du træde dine sko på Manhatten, er et besøg værd i Library Bar på første sal på Paramount Hotel. Det er tilbagelænet og med en afslappet stemning. Er du af det maskuline køn, og træder stående af på naturens vegne, så er en rose placeret i næsehøjde. Må der gerne være lidt mere gang i den, sker det i stuen.
Hotellet i sig selv er anbefalelsesværdigt – især hvis man er til Philip Starck.

Har du ikke lavet din research ordenligt, kan du nemt gå forbi hotellet. Det ligger diskret uden store skilte, men tæt på Times Square.

Reply
Anonym 14. januar 2012 - 11:25

Tak Jacob! Det er noteret – og det er lige netop den slags tips, der eftersøges. Jeg har pt ikke en NYC tur på programmet, men når turen går “over there” så er der en matrikel mere på to do listen.

Reply
Haagh 14. januar 2012 - 12:33

Hvis og så fremt du bevæger dig mod Helsingborg, så kontakt mig, og jeg skal få dig skrevet på gæstelisten på Helsing, da det er yderst populært på lørdage 😉

Og det kan anbefales at booke bord på Gastro.

Så er det ud og nyde det herlige vejr!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk